Foto: Jens Perto, Taviphoto – Shutterstock, m.fl.

Der er ikke nogen som helst tvivl om, at Johannes Georg II (1613-1680), der var kurfyrste af Sachsen, er den mest succesfulde råvildtjæger nogensinde. Af hans jagtjournaler fremgår det, at han i alt nedlagde 16.864 rådyr. Den gode kurfyrste havde det imidlertid ikke fra fremmede. Hans far, Johannes Georg I (1586-1656), der regerede fra 1611-1656, nedlagde hele 11.489 stykker råvildt. Disse enorme afskydningstal skyldes især to ting: Først og fremmest bestilte de to fyrster stort set ikke andet end at gå på jagt eller føre krig.

Dernæst ville man i dag betegne datidens ”jagt”former som det rene slagteri. Ved hjælp af hegn og store hunde drev man dyrene hen mod opsatte net. Disse net slusede vildtet hen mod de brave, blåblodede “jægersmænd”, der med et væld af bøsser og ladere nedskød hundredvis af dyr på hver eneste ”jagt”.

De enorme afskydningstal sættes endda i yderligere perspektiv af, at råvildtet dengang generelt var langt mindre udbredt og talrigt, end det er tilfældet i dag. I datiden regnede man eksempelvis med, at der var ti gange så meget kronvildt som råvildt på de adeliges jagtterræner. Den gennemsnitlige afskydning af råvildt i hele Tyskland var så sent som i årene op til 1. verdenskrig blot 200.000 dyr årligt. Til sammenligning blev der i 2010 nedlagt 96.000 stykker råvildt bare i Danmark – der arealmæssigt kun udgør lidt over en tiendedel af datidens Tyskland.

Johannes Georg II af Sachsen er den mand i verden, som har nedlagt flest rådyr.

Store udbytter

Ungarn har meget tætte råvildtbestande – ikke mindst på nogle af øerne i Donau. I 1909 nedlagde en ungarsk jæger således hele 113 bukke på kun ni dage. Det er da også Ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig-Ungarn (1863-1914), der formentlig stadig kan smykke sig med rekorden for bukke nedlagt på pürsch.

I foråret 1899 skød han på tre dages jagt på grev Tassilo Festetics gods ikke færre end “66 udvalgte gamle bukke”.

Den russiske Zar havde også smag for bukkejagt og vildtrige terræner. Under sin årlige drivjagt i Bialowieza-skoven i Polen nedlagde Zaren og hans gæster på en 12 dage lang jagt i efteråret 1900 ikke færre end 623 stykker klovbærende vildt.  Heraf var 325 bukke, mens kun tre var råer – som man formentlig ikke ønskede skudt.

Men heller ikke lavere rangerende personer med blåt blod nægtede sig bukkejagtens glæder. Kronprins Rudolf af Østrig-Ungarn nedlagde således på én morgen 18 bukke på godset Keszthely i Ungarn – antagelig fra en hestetrukket jagtvogn.

Også i nabolandet Polen har der længe været tætte råvildtbestande. Dagen før 1. verdenskrig brød ud i 1914 nedlagde et selskab på fem bukkejægere således ikke færre end 52 bukke under én dags morgen- og aftenpürch på den polske grev Tarnowskis gods.

Bukke er ikke altid blevet nedlagt på pürsch herhjemme. Det største samlede udbytte af bukke fra et jagtarrangement er formentlig fra en to-dages klapjagt på Svenstrup gods i 1898, hvor der blev nedlagt 78 rådyr. 68 af dyrene var bukke.

Flest danske bukke

Danske bukkejægere kan nu også godt være med. Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971) fra Lindenborg Gods nedlagde i årene 1908-1970 i alt 1.367 bukke, hvortil kommer et antal råer og lam, hvorved hans total kom op på mindst 1.500 stykker råvildt. For at det ikke skal være løgn, så hadede manden at komme op om morgenen, hvorfor bukkejagterne altid foregik om aftenen!

Umiddelbart i hælene på Schimmelmann kom Eiler Marcher (1904-1975) med i alt 1.186 bukke. I løbet af sine i alt 57 sæsoner var der to, hvor Marcher nedlagde over 50 bukke. Selvom Marcher ikke nåede rekorden for nedlagte bukke i Danmark, overhalede han til gengæld ærkerivalen Schimmelmann på totalen for råvildt, idet Eiler Marcher ud over sine 1.186 bukke tillige nedlagde 620 råer og lam og dermed ved sin død havde nedlagt 1.806 stykke råvildt.

Eiler Marcher er også den eneste dansker – og formentlig eneste person i verden – som har nedlagt over 1.000 bukke, 1.000 gæs og 1.000 skovsnepper. En del af forklaringen på Marchers store jagtudbytter var, at han ud over at være ejer af Søholt Gods på Lolland i 1940 også kunne jage bukke på Aalholm, Lungholm, Engestofte og Bremersvold Gods.

Eiler Marcher er den dansker, som har nedlagt næstflest bukke. Til gengæld er han den eneste, som har skudt over 1.000 bukke, 1.000 gæs og 1.000 skovsnepper.

Flest på én pürsch

Når det gælder nedlagte bukke på én pürschjagt til fods, er en af de mest succesfulde jægere nok den skånske greve, Stig Thott (1885-1944), Skabersjö gods. På en enkelt pürschjagt nedlagde greven hele 12 ”voksne trofæbukke.”

Tom Troubridges buk er større end verdensrekorden, men blev ikke anerkendt som sådan.

Største bukkeopsats

Det er ikke nogen nem opgave objektivt at fastslå, hvilket trofæ der er størst.

Opmålt efter gældende CIC-regler opnår Tom Troubridges buk 275 point. Den vejede 1.272 gram og har en stanglængde på 29,9 cm. Men da rosenstokkene af opmålerne anses for at være unormalt tykke, er trofæet dømt abnormt og derfor ikke nogen gyldig rekord.

Den tilhører derfor stadig det imponerende – men dog pointmæssigt langt mindre trofæ fra godset Witskövle i Sverige, og blev skudt i 1982 af Carl Georg Stjernswärd. Den er opmålt til 246,9 point, vejer 961 gram og har en middelstanglængde på ”kun” 26,5 cm.

Den nuværende verdensrekord for bukke i henhold til CIC’s regler.

Problemet med misdannede rosenstokke dukkede for alvor op med en buk nedlagt i England i 1974 af Peter Baillie, der dengang var formand for The British Deer Society. ”The Baillie Monster”, som trofæet hurtigt blev døbt, vejer 1140 gram, og måler 238,6 CIC-point, men det er samtidig tydeligt, at de stærkt misdannede rosenstokke udgør en uforholdsmæssig del af opsatsens vægt.

Der findes som bekendt forskellige måder at opmåle jagttrofæer på – hvoraf nogle (bl.a. CIC-reglerne) lader subjektive elementer som ”skønhed” indgå i pointtildelingen. Derfor kan det ofte ikke afgøres objektivt, hvilket trofæ der er det ”største”, men man kan sammenligne de enkelte måleparametre.

Den største kendte stanglængde på en europæisk råbuk er på hele 37,8 cm. Opsatsen sad på en buk, som i 1976 blev skudt af Christian Muff i Kaukasus. Udlægget var hele 27,6 cm. Den næststørste kendte stanglængde er fra en buk nedlagt i Rumænien i 1959 af J. Bucsa. Den længste stang målte 36,2 cm., og trofæet blev målt op til 166,85 CIC-point.

For svenske trofæer er rekorden fra 1928 og stammer fra en buk nedlagt på Börringe Gods af Baron Beck-Friis. Opsatsen opnåede 173,4 CIC-point – bl.a. i kraft af en største stanglængde på 35,1 cm. At stanglængden i CIC’s opmåling ikke vejer så tungt som trofæets vægt, illustreres af den buk, som B. Grant skød i 1980 i Cumbria, England. Den havde en største stanglængde på 34,9 cm – men opnåede ”kun” 111,6 CIC-point.

The Baillie Monster

Mange point

Når det gælder store bukketrofæer, er en af Danmarks – og sikkert også verdens mest succesfulde jægere – danskeren Erik Hahn Pedersen (f. 1959). Til dato har han nedlagt 132  medaljebukke – altså over 105 point, opmålt efter CIC-skalaen. Heraf er hele 48 bukke opmålt til guldmedalje. For at opnå guldmedalje skal et trofæ ”blot” opnå 130 point. Erk Hahn er den eneste dansker – og blandt den lille håndfuld af internationale jægere – som har nedlagt mere end én buk over de magiske 200 CIC-point. Til sammenligning er den nuværende Danmarksrekord på 172, 18 CIC-point.

Erik Hahn Pedersen er en af de meget få jægere i verden, som har nedlagt ikke bare én, men hele to bukke med en opsats, der blev opmålt til over 200 point.

Mest råvildt i DK

Carl Brehm (?-1950), der bl.a. var skytte på de sjællandske godser Lystrup og Rosenfeldt, nedlagde i løbet af sin karriere ikke færre end 50.531 stykker vildt – det største kendte antal for en dansk herregårdsjæger. Det er derfor heller ikke så besynderligt, at Brehm med i alt 2.084 nedlagte rådyr tillige er indehaver af rekorden for Danmark. Hans største udbytte af råvildt på en enkelt dag var 16 råer og lam.

Den næste i rækken af succesfulde råvildtjægere er Harald Collet med 1.918 dyr og Eiler Marcher med 1.806 rådyr. Den kendte skovfoged og kunstmaler Leif Ragn Jensen (1911-1993), var også en meget succesfuld råvildtjæger – og adskiller sig lidt fra de øvrige ved hverken at være herregårdsskytte eller godsejer. Jeg havde fornøjelsen af at stå nabo til Leif på en af hans sidste jagtdage. Det var den 26.december 1992 på godset Wedellsborg på Fyn, hvor han nedlagde et smaldyr. Leif havde på det tidspunkt fået indopereret to nye hofteled og måtte bevæge sig rundt ved hjælp af krykkestokke. Alligevel nåede han denne anden juledag at nedlægge rådyr nummer 1.700!

Leif Ragn Jensen var ikke bare en dygtig jagtillustrator, men også en ivrig jæger, som nedlagde over 1.700 stykker råvildt.

Største kropsvægt

Normalvægten af et levende rådyr er 25-30 kg., hvor bukkene vejer et par kg. mere end råerne. Variationerne er imidlertid store. En svensk undersøgelse af 500 voksne rådyr udviste en forskel fra det letteste til det tungeste dyr på ikke mindre end 13 kg i opbrækket vægt (14 – 27,1 kg).

Rekorden for europæisk råvildt tilhører formentlig en 3-4 år gammel buk, der blev nedlagt i Västerbotten, Sverige. I slagtet tilstand, altså opbrækket vægt – uden, skind, underben og hoved – vejede dyret 28,7 kg. Det svarer til en levende vægt på omkring 50 kg!

Selvom denne rå havde en pæn størrelse, er den dog langt mindre end rekorden på 28,7 kg i slagtet tilstand.

Alder

De fleste rådyr lever kun ganske få sæsoner, og det er de færreste, som bliver mere end 7-8 år, da tandsliddet allerede her er ganske betydeligt. Under normale omstændigheder bliver råvildtet ikke over 12 år. Her er tænderne så nedslidte, at dyret ikke er i stand til at optage tilstrækkeligt med føde. Samtidig sætter den øvrige alderdomssvækkelse ind, hvorved dyret lettere bliver offer for infektionssygdomme, hyppigst lungebetændelse.

Råerne lever gennemsnitligt godt et år mere end bukkene.

En polsk undersøgelse viste en gennemsnitlig livslængde for begge køn på kun 3½ år. I Danmark nåede forskerne frem til, at levetiden for rådyr, der blev mere end ét år gamle, i gennemsnit var 3,1 år. Kun 14 % af dyrene bliver mere end 3-4 år gamle.

Disse undersøgelser sætter rekorden for et rådyrs kendte levealder i perspektiv. Den indehaves af en vildtlevende rå fra Brunswick i Storbritannien. I 1943 blev den mærket som lam og blev tyve år senere nedlagt – mindre end 50 meter fra det sted, hvor den var blevet mærket!  

Bestandtætheder

Antallet af rådyr per arealenhed varierer naturligvis med en given biotops bæreevne. Hertil kommer andre faktorer som hårde, snerige vintre og antallet af rovdyr i et område. Det mangeårige fravær af disse to hovedfaktorer har bevirket, at råvildtbestanden de sidste tyve år af forrige århundrede nærmest eksploderede i det meste af Skandinavien.

Eftersom en bestands størrelse ikke bare varierer med bæreevnen, men også med årstid og flerårige klimaudsving, er det ved sammenligninger vigtigt at vide, hvornår på året dyrene er blevet optalt.

Efter at vinteren er forbi, og inden lammene fødes, er antallet på et lavpunkt, og det er normalt denne bestandstørrelse, som videnskabsmændene sammenligner. I gode råvildtbiotoper er forårsbestanden mellem 100 og 200 dyr pr. 1.000 hektar. De tætteste bestande af råvildt nogensinde er målt på godser i Danmark (bl.a. Kalø) og i England, hvor man fandt en forårsbestand på op imod 600 dyr pr. 1.000 ha.

Dermed ikke være sagt, at der ikke kan findes biotoper med endnu flere dyr, da det er et omfattende arbejde at fastslå bestandtætheden med blot nogenlunde sikkerhed. Som led i videnskabelige undersøgelser bortskød man både på Kalø og et polsk distrikt ved navn Czempin alt råvildt efter først at have ladet jægere, professionelle skytter og forstansatte i området foretage hver deres subjektive vurdering af bestandsstørrelsen. Begge steder viste bestanden sig at være omkring tre gange så stor som forventet af de ovennævnte grupper. Efter bortskydningen af alt råvildtet gik der begge steder blot tre sæsoner, før bestanden var oppe på oprindelig størrelse.