Uberørt land

Jeg befinder mig på en midtjysk brakmark, det er i begyndelsen af juni i 2010, og for mange danske jægere er bukkejagten allerede halvvejs ved enden, men for mit vedkommende er den lige begyndt!

For tre måneder siden fyldte jeg 16 år, og jeg fik i den forbindelse tilsendt et lille plastikkort, som med længder slog hver og en af mine andre fødselsdagsgaver, nemlig det jagttegn, jeg havde ventet på, siden jeg gik min far til knæene. Glæden var stor, og knapt var blækket tørt, førend jeg fik erhvervet mig en riffel og meldt mig til en riffelprøve, for skulle jeg nå på jagt inden september, som syntes uendeligt fjern dette år, ja så var min eneste mulighed at blive klar til bukkejagten.

Som sagt så gjort! Riffeltegnet kom i hus i starten af juni, og allerede dagen efter blev jeg inviteret på bukkejagt af en god ven, som også lige havde fået sit riffeltegn. Vi skulle på jagt på hans families fantastiske ejendom, bestående af skov, remiser og åbne marker af forskellig karakter. Vi kendte området som vores egne bukselommer, men alligevel føltes det i situationen som uberørt land, for nu stod vi der med hver vores riffel i hånden og skulle pludselig tage højde for sikkerhed, dyrenes ruter,...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: