Foto: Branislav Cervens, David Havel, Jan Stria, WildMedia, mlorenz, Ivan Rahouski, Karel Smilek, MMCez og Najderas alle fra Shutterstock
Alle drøvtyggere skal have deres mave til at virke uden ophold. Derfor veksler dyrene til stadighed mellem fødesøgning og drøvtygning. Så snart maven er ved at være tom, må dyret på benene igen for at få nyt, som maven kan arbejde med. Mindre dyrs omsætning af føden går hurtigere end hos større drøvtyggere. Derfor må rådyrene hele tiden udsøge sig let fordøjelig føde af høj næringsværdi. Det er grunden til, at rådyret har flere aktive perioder per døgn, end det er tilfældet hos større hjortearter.
Årsrytme
Rådyrene må derfor til stadighed veksle mellem fødesøgning og fordøjelse. Jo hurtigere maven tømmes, jo oftere må dyrene på benene igen. Dag efter dag. Måned efter måned.
To videnskabelige studier har med årtiers mellemrum set nærmere på råvildtets døgn- og årsrytmer, og det giver både indsigt og forklaring på de fænomener, som vi oplever ude på de stille ventetimer under bukkejagten.
Der er en vis variation mellem råer og bukkes søgning efter føde. Råerne ændrer adfærd, når de sætter deres lam. Bukkene har en helt anden døgnrytme under brunsten.
Men ser man på det helt overordnet, så er der mindst aktivitet om vinteren.
For begge køns vedkommende bruger de omkring 35-45 % af tiden med at søge føde. Det er også på denne årstid, at de aktive og de inaktive perioder er længst. Målt over en periode på 72 timer havde et af de undersøgte dyr 22 sekvenser med fødesøgning og lige så mange pauser til at tygge drøv. Både perioderne, hvor dyrene esser, og hvor de tygger, er lange. Mellem 20 minutter og to-tre timer.
Om foråret er dyrenes maver underlagt en helt anden rytme. Det dyr, der havde god tid om vinteren, har nu mange flere og betydeligt kortere perioder med fødesøgning. Varigheden svinger mellem nogle få minutter og op til maksimalt et par timer. Antallet af skift mellem bevægelse og sædet er omkring 50 på tre døgn. Altså mere end dobbelt så mange som blot få måneder tidligere.
Hen over bukkejagten intensiveres frekvensen yderligere, indtil bukkene er ude at esse i 50 % af tiden i maj måned, og råerne kommer op og bruger 55 % – eller lidt mere – af tiden på at æde i juni.
Herefter aftager niveauet af aktivitet langsomt frem mod vinteren.
Døgnrytme
Begge studier bekræfter helt entydigt, at råvildt er mest aktiv omkring solopgang og solnedgang, og at dyrene i øvrigt er ude at lede efter føde hele døgnet.
Også her skiller vinteren sig ud.
Om natten er dyrene kun aktive i cirka 20-30 % af tiden, mens de er aktive i op mod 80 % af tiden i skumringen.
Forår, sommer og efterår svinger døgnrytmen ikke helt så udtalt. Nætterne udnyttes i 30-45 % af tiden til fødesøgning, mens det i dagtimerne er 50 til maksimalt 60 % af tiden, der går med at esse. Aktiviteten er størst i skumringstimerne.
I det ene studie – som er fra Danmark i begyndelsen af 1980erne – er aktiviteten nogenlunde lige stor morgen og aften. I det andet – italienske – studie er der tydelig forskel på morgen og aften med størst aktivitet lige omkring og efter solnedgang.
Bukkene såvel som råernes fødesøgning i de lyse timer er mindst udtalt midt på dagen, hvor intensiteten og intervallerne ligner det mønster, som dyrene også esser efter om natten. Både middag og midnat er det omkring 20-40 % af tiden, der udnyttes til at lede efter føde.
Hvornår ses dyrene
Nu, hvor bukkejagten er i gang, er det oplagt at se på situationen nu og her.
Fra det danske studie, der omfattede 8 råer og 9 bukke, ved vi, at i maj/juni måned er bukkene ude at esse sådan cirka 50 gange i løbet af 72 timer. I det italienske studie er bukkene aktive 46 gange i løbet af blot 2 døgn.
Intervallerne er meget ujævnt fordelt, om end de er ujævne på den samme måde nat som dag. Tager men et hurtigt sjus over den situation, så kan man godt tillade sig at hævde, at der nok ikke går mere end højst halvanden time mellem bukkenes perioder, hvor de esser, og at der i de fleste tilfælde vil være kortere tid mellem de aktive perioder.
Med andre ord: Når bukken pludselig forsvinder – sætter sig i det høje græs – så går der nok ikke længere end halvanden time, før den dukker op igen. Og sandsynligvis vil den rejse sig længe før.
Og det har altsammen med drøvtyggernes fordøjelse at gøre. I forårs- og sommermånederne er hastigheden, hvormed føden omsættes i dyrenes maver, størst. Fordi fødeplanternes fordøjelighed er størst på denne årstid, hvor næringsværdien også er størst. Det får dyrenes omsætning af føden til at arbejde hurtigt, og i den danske undersøgelse af råvildtets aktiviteter konkluderer man på denne baggrund, at den hurtige omsætning af føden resulterer i 1) forøget effektivitet ved fyldning af vommen (altså kortere aktive periode) og 2) en stærkere udvælgelse af fødeplanter af høj kvalitet (og den gode næringsrige føde omsættes hurtigt, så den inaktive periode bliver kortere)
Det er grunden til, at sommerbukken snart esser snart forsvinder.
Synker i jorden – i hvert fald i knæ – for så at dukke op et kvarter eller en times tid senere.
Det hele styres af maven.
Fakta om de videnskabelige undersøgelser
Et nyere italiensk studie (2012) fra de skovklædte skråninger på Appenninerne, som er den lave bjergkæde, der løber midt gennem det meste af Italien, bekræfter til fulde de ældre danske studier af rådyrenes døgnrytme gennem året.
I det italienske studie har man fulgt 31 rådyr med radiohalsbånd i 18 måneder.
I det danske studie har man over en toårig periode fulgt 17 radiomærkede rådyr – 8 råer og 9 bukke. Disse 17 dyr er en undergruppe af de i alt 35 forskellige rådyr, der i perioder af 2-3 år har medvirket i overvågningen, som foregik i årene fra 1980-1984.
For de 17 dyr i den danske undersøgelse er der i alt indsamlet 37.611 timers data over dyrenes aktiviteter.
Kilder:
*Nives Pagon et al, 2013: Seasonal variation of activity patterns in roe deer in a temperate forested area.
*Johnny Lund Jeppesen 1989: Activity Pattersn of Free-Ranging Roe Deer (Capreolus capreolus) at Kalø.
