Mange bukkeopsatser ender i en kasse, som stuves af vejen på et bekvemt fjernt sted, så de stadig er i husstanden men dog på afstand af den daglige husholdning.

Opsat på opsats

Nuvel. Jagten er jo det vigtigste. Og dernæst at det er det rigtige dyr, der fældes. Det, som ikke længere skal indgå i avlen, om end kriterierne for denne beslutning er lige så mangfoldige som skaren af bukkejægere.

Meeen, når man nu sidder, står, pürscher eller blot venter derude på, at den rigtige buk skal dukke ud af morgendisen eller vise sig i den saftige skumring, så kan man jo godt komme til at ønske sig, at det er et velvoksent trofæ, der toner frem.

Drømmen om den unikke opsats, som skal blive det konkrete minde om en i øvrigt uforglemmelig spændende bukkesituation kan jeg i alt fald ikke sige mig fri for.

Afkogning under åben himmel er ikke så tosset….

En stor fuldvoksen buk med kraftige baser, perlede stænger og lange høje sprosser med hvide spidser er og bliver min drøm om det i situationen perfekte bukketrofæ.

Og en gang i mellem lykkes det – heldigvis da.

Fra tid til anden falder jagtlykken ud til min fordel, så det netop er et solidt trofæ, der kastes til jorden af et velplaceret skud. Ja, det sker faktisk nu og da, at bukken ligefrem forender i knaldet.

Og hvad så?

Så bliver kødet forædlet og fortæret.

Trofæet kommer i mit tilfælde meget ofte en tur i...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: