Bukkejagten nærmer sig. Men er din riffel og optik i orden, og kan du ramme, når det virkelig gælder? Vi har talt med to professionelle bøssemagere og to riffelinstruktører og giver dig her deres bedste råd.
Som bøssemager ser man lidt af hvert. Køkkenmonteringer af kikkertsigter, der sidder så skævt, at jægeren løber tør for klik på kikkerten i et desperat forsøg på at få riflen til at ramme skiven. Piber, der er pæne på de synlige overflader, men ræverøde der hvor skæftet sidder, og oliekluden ikke når ned.
Tynd våbenolie, der er slasket ud over låsen, og som ved første skud vil sprøjte op i øjnene på jægeren med midlertidig blindhed til følge. Skæfter, der er knækket midt over ved, at en juletung jæger er kommet til at træde på dem.
Disse eksempler og flere har det med at lande på bøssemagernes bord omkring denne tid på året, kort før bukkejagten. Jagtriflen er blevet godt brugt på efterårets og vinterens drivjagter, hvor det på flere jagter måske har stået ned i stænger, og ved udgangen af januar er den sat i skabet, uden mere ståhej. Og først nu, få uger inden bukkepremieren, ser du, hvor beskidt og rusten riflen i virkeligheden er. Nogle synder kræver, at du indleverer riflen til en professionel våbensmed, men andre kan du redde selv.
Rens piben
”Det, der slår piber ihjel, er næsten aldrig slid, men rust og misvedligehold,” fortæller Christian Vest, der er chefbøssemager hos Hubertushuset på Midtsjælland. ”Piben er hjertet i riflen, og det er vigtigt at holde den fri for rust og snavs. Det er alment kendt, og mange ender derfor med at købe sig fattige i alle mulige kemiske produkter. Men der er ingen grund til at lave alkymi og overtro ud af at rengøre piben, for det er i virkeligheden ikke voldsomt kompliceret.”
En god løsning hedder Borefoam. Renseskummet er ikke lige så krast ved piben som mange af de solventløsninger, der findes på markedet, og som i virkeligheden er næsten ufortyndet tredobbelt salmiakspiritus. Skummet fyldes i piben, og efter 20 minutter skal den bare trækkes igennem med en messingbørste og et par filtpropper, og seancen gentages, indtil propperne ikke længere er blå-grønlige, når de kommer ud af løbet. Derefter skal piben trækkes igennem med et tyndt lag olie, der skal fjernes igen med rene filtpropper eller en klud, inden der skal skydes med riflen.
Renseskummet opløser de kobber- og tombakaflejringer, som projektilerne efterlader i piben, og som med tiden gør riflen mindre og mindre træfsikker. Særligt med små hurtige kalibre som .222R, .223R, .22-250R og .243W er det vigtigt at få renset piben, gerne efter hver 100 skud, for den højere hastighed gør, at der bliver afsat mere kobber og tombak i piben end med de langsommere kalibre.
Olie og fedt
Det er altgørende at holde pibens inderside fri fra rust, men også ydersiden bør gås efter. ”Jeg plejer at anbefale, at man tager en olieklud med til at trække riflen over med efter jagten,” fortæller Christian Vest. ”Ofte regner det – også under bukkejagten – og mange ender med at lægge en halvvåd riffel ned i et etui med vaffelskum. Skummet udvikler svovlsyre, når det kommer i forbindelse med vand, og det ødelægger blåneringen. Vi modtager hvert år utallige af den slags etuiskader.”
Husk også, at piben også skal have olie der, hvor skæftet dækker. Kan du ikke selv tage skæfteskruerne ud og tage piben op, så du kan få givet den olie på undersiden, så få en fagmand til at gøre det.
Olie på spray kan virke praktisk, men det er mere flygtigt end flydende olie og forsvinder hurtigere igen. Brug derfor hellere flydende olie og gerne en, der er forholdsvis tyk. Den tykkere flydende olie forbliver i længere tid, hvor den skal – på geværets metaldele – og vil ikke, som den tyndere olie, begynde at flyde ud på træet. Våbensmede oplever ofte, at olien fra riflens metaldele er flydt ned på den del af skæftet, der sidder under rekylstoppet og lige bag låsestolen, og som er med til at bære en god del af rekylen. Det får nemt træet til at flække.
”I det hele taget bør bundstykke og delene omkring det have våbenfedt, ikke olie,” understreger Christian Vest. ”Kommer du olie i låsen, kan du risikere at få en sky af olie i øjnene, første gang du derefter skyder med riflen. Olien forsvinder også alt for hurtigt fra låseknasterne, låsestolen, styrerammen og alle disse dele, der har fladekontakt til bundstykket, fordi der er så meget slid på dem. Der fungerer våbenfedtet langt bedre.”
Køkkenmonterede kikkerter
Hvis piben er riflens vigtigste del, er kikkerten den næstvigtigste. Det ved de fleste og bruger også gerne en del penge på den. Men der bliver sjoflet med monteringen. ”Jeg har set rigtig mange køkkenmonteringer, hvor folk selv har forsøgt at montere kikkerten hjemme på køkkenbordet,” fortæller Michael Whitehead, der tidligere har arbejdet i Hubertushuset og Aktiv Fritid i Køge, men som nu har sin egen bøssemagervirksomhed – Whiteheads Armory – på samme adresse som den nystartede jagtforretning Jagtuniverset i Glostrup. ”Det virker umiddelbart ligetil, men der er rigtig meget, der kan gå galt, hvis du ikke ved, hvad du laver.”
Hvis kikkerten er monteret bare en anelse skævt på riflen, kan du ende med at løbe tør for klik i forsøget på at korrigere trådkorset. Ofte passer montagen heller ikke 100% til riflen, fordi både riflen og montagen stammer fra storproduktioner med toleranceforskelle. Det kan resultere i en løs eller skæv montage, og derfor bør montagedelene tit rettes til i hånden af en bøssemager.
Selv hvis du i sin tid har brugt de fornødne penge på en ordentlig montage og har fået en våbensmed til at montere kikkerten, så tag godt fat i kikkerten, og prøv at give den et vrid. Kikkerten kan i nogle tilfælde have vristet sig en lille smule løs efter et par års skydning, og det er vigtigt at sikre sig, at den sidder fuldstændig stramt fast på riflen.
Rembøjler og skæfte
Det er ikke kun kikkerten, du skal trække i. Også rembøjlerne skal tjekkes efter ved at give dem et hiv. ”Jeg har mange gange oplevet, at jægere er kommet ind med en kikkert, der er slået skæv, og et skæfte, der er flækket,” fortæller Michael Whitehead. ”Jægeren har haft riflen over skulderen i remmen, og rembøjlen på forskæftet har løsnet sig. Riflen har så smadret ned i jorden, og kikkerten eller skæftet har taget faldet og er blevet slået i stykker.”
Er du allerede i gang med at tjekke rembøjlerne, så undersøg, om skæftet trænger til olie. Nogle skæfter er dækket af epoxylak eller forskellige typer ophærdende olier, de skal ikke have olie. Men almindelige træskæfter skal med jævne mellemrum have olie, særligt efter de har fået vand på en våd jagt. Ellers vil de slå sig, og riflen vil miste sin træfsikkerhed.
Påfør skæfteolien med ståluld i finhedsgraden 000 eller 0000, der får olien til at trænge lidt dybere ned i træet, og som fjerner små ujævnheder i træets overflade. Den fine ståluld kan også bruges med våbenolie på metaldelene til at fjerne overfladerust. Husk at tørre skæfteolien over med en klud efter 10 minutter, ellers sætter overskudsolien sig som en fedtet masse på træet.
Eftersyn af lyddæmperen
Et stort antal jægere har fået monteret lyddæmper på riflen, efter det blev lovliggjort, men mange har endnu ikke lært, hvordan de skal pleje og vedligeholde dæmperen.
”Når du skyder med lyddæmperen på, dannes der kondens inde i dæmperen,” forklarer Michael Whitehead. ”Når kondensen blandes med krudtslammet, bliver det til en ammoniaksovs. Hvis det løber ned i piben, kan det tære på løbet, og det er særligt kritisk ude ved mundingen, hvor lyddæmperen jo sidder.”
Husk derfor altid at skrue lyddæmperen af, efter du har været på bane eller på jagt. Tjek også, at gevindet er rent, når du monterer den igen. Lyddæmperen skal nemlig skrues ensartet på hver eneste gang, for at skuddene sidder, som de skal. Lyddæmpere er meget følsomme for slag, for de er et stort udhæng, der er skruet fast på et forholdsvis lille gevind. Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt din lyddæmper er blevet slået bare en smule skæv ved et stød, bør du opsøge en bøssemager, ellers kan du ende med en slem oplevelse.
Rengøringen af lyddæmperen er dog forholdsvis lige til. Der kan skydes mange skud med dæmperen, inden den skal renses, så et årligt eftersyn er nok. Skil den så vidt muligt ad, blæs den ren, eller læg den eventuelt i petroleum for at opløse snavset, alt efter hvad producenten anbefaler. Tør den derefter af, og giv den olie. Hvis baflerne er blevet tæret, så få dem skiftet ud. Med nogle lyddæmpere kan man ændre på rækkefølgen af baflerne, og her rækker det fint, at flytte nogle af de bagerste bafler, der er mest tærede, op foran.
Læg låsestolen i seng
Skyder riflen ikke helt tilfredsstillende, selvom kikkerten er korrekt monteret, og piben er så ren, som var den fabriksny, kan du overveje at få den beddet.
Når en bøssemager bedder en riffel, laver vedkommende en afstøbning af låsestolen i en epoxyblanding, der kommer til at ligge nede mellem låsestolen og skæftet. Det kan sammenlignes med, at der bliver støbt en ”seng” til låsestolen, så den ikke længere ligger og støtter direkte på skæftet, men på beddingen.
Det kan særligt være en fordel at få gjort på traditionelle rifler med træskæfter, for her ligger låsestolen nede i et levende materiale, der kan udvide sig eller trække sig sammen, alt efter vejret. Det kan have en markant indvirkning på riflens præcision, og beddingen eliminerer den fejlkilde. Derudover fjerner den en del af risikoen for, at der opstår revner i bunden af skæftet, hvor skæftet optager meget af rekylen.
En bedding koster omkring 700 kr., alt efter riffeltypen, og kan klares samtidig med, at du for eksempel indleverer riflen til et serviceeftersyn.
Riffel i atomer
Hvis løbet har fået gravrust på grund af dårlig vedligeholdelse, er riflen ikke til at redde. Men ellers kan en bøssemager redde meget, ifølge Michael Whitehead.
”Jeg havde en Steyer Mannlicher inde, der næsten var splittet i atomer,” fortæller han. ”Den havde ligget på jorden, over en fordybning, og en stor jæger havde trådt tilbage på den. Skæftet var knækket midt over, og forskæftet var flere steder flækket på langs. Med stålstifter, epoxy og bedding kunne jægeren igen tage på jagt med riflen.”
Paradoksalt nok er det plastik- og fiberskæfter, som ellers er mere hårdføre end træskæfter, der er svære at reparere på, hvis de endelig går i stykker. Man kan ikke på samme måde som med træskæfter lime dem sammen, så det holder ordentligt. Et brud på et plastik- eller fiberskæfte betyder derfor ofte, at hele skæftet må skiftes ud, og det kan hurtigt løbe op i en del tusinde kroner, alt efter mærket.
På skydebane i god tid
Når udstyret er i orden, er det tid til at tage på skydebane. Og vel at mærke i god tid. Der er trængsel på skydebanerne i de sidste to-tre uger op til premieren, og med så mange folk omkring dig, der også skal på bukkejagt, har du hverken tiden eller roen til at opbygge din skydeform.
Det er ikke nok bare at tage på bane og skyde to gange seks skud. Den slags giver mening ved kontrolskydning, hvis du har tabt din riffel eller har taget hul på en ny æske patroner, du ikke har skudt med før, ellers skal der mere til. Skydeformen bør vedligeholdes året igennem og så intensiveres op mod sæsonens start.
”I god tiden inden bukkepremieren tager jeg på bane og lægger ud med at brænde en masse træningsammunition af, måske 20-30 skud. Det giver en føling med aftrækket,” fortæller Stephan Hrynczuk, der er riffel- og flugtskydningsinstruktør ved Jagtakademiet. ”Derefter trækker jeg piben igennem og lader den køle af. Så skyder jeg tre-fire skud med jagtammunitionen, går ned og tjekker, trækker den afkølede pibe igennem igen, og skyder så yderligere tre-fire skud. På den måde får jeg indskudt min riffel til at ramme præcis det punkt, den vil ramme, når jeg tager den ren ud af skabet lige inden jagten. Først derefter går jeg for alvor i gang med træningen.”
Væk fra skydebænken
Som nævnt ender mange jægeres træning med selve indskydningen, som ofte er foregået fra en liggende position eller fra skydebænken. Men det er yderst sjældent, at man ender med at skyde bukken fra en liggende skydestilling i sommermånederne, hvor græsset er højt og tæt, og måske er der ikke fast anlæg det sted, man befinder sig i skoven eller på marken.
”Når du har indskudt riflen, skal du væk fra skydebænken,” fortæller Rasmus Braun, der er riffelinstruktør på Ribe Naturskole. ”Nu skal du træne fra de skydestillinger, som du kan forvente at bruge på jagt. Det er der nogle jægere, der har forstået. Men jeg ser tit, at de så bliver rigtig gode til én bestemt skydestilling og træner den igen og igen. Her er det vigtigt, at man i stedet går i gang med træne de stillinger, man ikke er god til at skyde fra.”
Bruger du skydestok til bukkejagt, så træn med både at skyde med den fra stående og knælende skydestilling. Udfordr dig selv ved at skyde uden anlæg, og prøv at komme væk fra 100 meter-banen og over på en 150 eller 200 meter-bane. Det er ikke sikkert, at du vil tage et skud ud over 100 meter ude på bukkejagten, eller at du tør vove et skud uden anlæg. Men udfordringerne vil lære dig dine egne begrænsninger at kende, og det vil være med til at gøre dig en bedre skytte.
”Vi har alle en tendens til at fokusere på de fire skud, der sidder pænt, og så komme med en masse bortforklaringer i forhold til det ene skud, der sidder dårligt,” tilføjer Rasmus Braun. ”Men det er bomskuddet, der er det vigtigste af dem alle, og det er det, du skal fokusere på. Træn kvalitativt i stedet for kvantitativt. Du bliver ikke en bedre skytte af bare at høvle 20 skud af sted, men derimod af at skyde 10 koncentrerede skud, som du følger op på og vurderer.”
Hvor meget er nok?
Hvornår har du så skudt nok til at være i god skydeform til den kommende bukkepremiere? Det er svært at sætte et fast antal skud eller træningsgange på, for som jægere er vi lige så forskellige som resten af befolkningen. For nogle vil træningen kun kræve 50 skud om året og et par besøg på skydebanen. Andre vil skulle skyde flere hundrede skud og tage forholdsvis ofte på banen for at vedligeholde skydeformen.
”Jeg bryder mig ikke om at være moraliserende, men min generelle opfattelse er, at folk træner alt for lidt op til bukkejagten,” fortæller Stephan Hrynczuk. ”Jeg er selv på skydebanen fire-fem gange inden premieren og bruger et sted mellem 100-200 skud på at træne. Det giver en ro og en tillid til, at skuddet så også sidder, hvor det skal, når det virkelig gælder ude på jagten.”
Rasmus Braun har samme oplevelse af, at der bliver trænet for lidt op til jagtsæsonerne. Men det er ikke kun den manglende træning, der kan være et problem. ”Jeg oplever, at mange har en tendens til at fokusere på grej fremfor evner eller træningstilstand,” understreger han. ”Vi står ofte og kigger i hinandens riffelkufferter, når vi i virkeligheden burde kigge på hinandens skydeskiver. Om der står Blaser eller Carl Gustav på riflen, betyder ikke særlig meget. Det, der betyder noget, er, om du lærer din riffel at kende og lærer at skyde godt med den. Det er sjovt at skyde, så kom af sted!”
Patroner med samme lot-numre
Mange jægere har en kasse stående med blandede patroner fra de sidste mange års jagtsæsoner. Den slags blandede bolsjer er fine til at skyde spindelvævet ud af løbet med. Men sørg for, at du ved den sidste indskydning op til jagten bruger patroner med det samme lot-nummer som dem, du vil bruge på selve jagten. Det vil være med til at sikre ensartethed i skudbilledet.
Kør riflen til service
Ligesom bilen bør riflen engang imellem køres til service. Gør det hvert tredje til fjerde år for at sikre, at alt ved riflen er, som det skal være. Et lille serviceeftersyn, hvor riflens hoveddele bliver gennemgået, koster 350-500 kr. Et større eftersyn, hvor riflen bliver skilt ad og renset minutiøst, inden den bliver samlet igen, koster 750-1.000 kr.
Udvis rettidig omhu
I ugerne op til bukkepremieren og resten af sommeren har våbensmedene travlt. Skal du have efterset din riffel, så udnyt ventetiden efter jagtårets afslutning, og kør ind med den i februar, marts eller begyndelsen af april. Bøssemagerne vil have langt bedre tid til at gennemgå din riffel sammen med dig og til at vejlede dig i, hvordan du undgår dyre reparationer.
Af Simon Staffeldt Schou
