Foto: Aske Rif Torbensen
Det er forår, og jagtsæsonen er forbi for denne gang. Din jagthund har ellers arbejdet hårdt i mange måneder, for den har været på jagt næsten hver weekend fra oktober til januar. Det har været en lydig og oplagt jagthund, der har holdt hele sæsonen.
Men det med det lydige… hm, måske blev hunden lidt selvstændig sidst på året og gik måske ikke længere så pænt ved fod. Ups – var der også en knaldapportering eller to? Hjemkaldet blev måske mere en anmodning end en ordre. Ja, ja det kan jo rettes.
Hvad sker der for hunden, nu hvor jagten er slut for denne gang? Ikke ret meget, og sandsynligvis oplever den et vakuum og keder sig nok lidt. Skal den bare dele skæbne med julepynten, der er lagt væk, for først at tages frem og støves af til næste sæson? Det skal den ikke, men måske er det alligevel lidt det, der sker.
Jagthund på deltid
Langt de fleste jagthunde er kun en jagthund på deltid. Den største del af året er de familiehunde, og det bliver ikke altid lige optimalt håndteret af deres ejere. Alt bliver løsere, for at sige det pænt. Der er måske flere forskellige mennesker, der både passer og lufter hunden. Måske ret små børn, der kan komme ud for situationer, de ikke kan håndtere på lufteturen.
Konsekvensen, der i hvert fald i begyndelsen af jagtsæsonen blev håndhævet, er måske begyndt at smuldre lidt. Men hunden er den samme, og den modtager signaler fra sine omgivelser i alle dens vågne timer. Der er reelt set ingen forskel på den lydighed, en jagthund og en familiehund bør have. De basale ting som ved fod og hjemkald bør bruges hver dag, både på jagt og på den hjemlige luftetur.
Jeg ved det dog godt: Du kommer måske træt hjem fra arbejde, måske er det ved at blive mørkt, men hunden skal luftes. Bare man kunne smide benene op og slappe lidt af, men hunden har jo ligget i sin kurv hele dagen, så nu skal der endelig ske noget. Ofte ender det med en tvangstur i egne tanker, måske optaget af telefonen, og hunden fiser rundt, langt væk.
Hov, hvor er hunden nu? Den var jo på egne veje langt fra sin fører, og så mødte den en ræv, og nu er hunden nok i nabosognet. Sikke en møgafslutning på dagen. Jeg kan trøste med, at hunden nok indfandt sig efter en times kalden, og så fik den skældud. Det fattede hunden så nok ikke en bøjet pind af, for den har for længst glemt alt om, at den ikke kom på det første hjemkald for over en time siden. Til gengæld kommer skælduden, når hunden kommer på det sidste hjemkald. Som fører ved du inderst inde, at det er en fejl, og det gør dig endnu mere ærgerlig at have lavet alle de førerfejl, der findes i den situation.
Vælg kampene
Lad os lige spole filmen lidt tilbage, til da du kom træt hjem fra arbejde. Er du så heldig at have en have, og er energien ikke til den lange luftetur, så nøjes med at gå rundt i haven i 5-10 minutter med hunden. Kast et par dummys, eller lav lidt placeboard-træning.
Hunden savner ikke en gåtur, men at blive aktiveret efter en lang og kedelig dag, vel at mærke sammen med dig, dens fører. Der er ingen som helst grund til ikke bare at være træt og lidt stresset, men også at have dårlig samvittighed over, at hunden ikke kommer på tur. Det skal jo gerne være sjovt at have hund. Også når du kommer træt hjem, også uden for jagttiden. Og også om morgenen, når du har tusinde andre ting i hovedet og allerede er 10 minutter for sent på den. Det kan såmænd siges ganske enkelt: bring dig ikke i en situation, du ikke kan overskue.
I det ovenstående afsnit nævner jeg placeboard-træningen. Denne træningsform har jeg tidligere skrevet en artikel om her i JAGT, Vildt og Våben. Hvis du ikke fik læst den og ikke kender til træningen, er der rigtig god hjælp at hente på nettet. Det er også en god motivering til en ikke-apporterende jagthund.
Det kan godt være svært at hale noget sjov op af hatten, men placeboard-træning er nem træning for disse hunde. Det er ikke alle gravhunde eller terriere, der har et apporteringsgen. Det er også unødvendigt, da de jo bruges til noget andet. Men derfor er en daglig motivation alligevel en god ting, for den giver bl.a. hunden grund til at føle, at den er en del af et fællesskab.
Luftning og træning
Hvis der står luftetur i kalenderen, er der gode metoder til, at det ikke ender med at blive en kilde til ærgrelse. Tænk på, at det er egentlig ikke så underligt, at hunden ikke er i hånd, hvis den lærer at klare sig selv på turen.
Du, der ellers er hundens fører, er ikke centrum i dens liv længere, som det ellers var tilfældet på jagterne og under træningen – du går bare, uden at der er en eneste grund til, at hunden skal holde øje med dig. Der er ingen dummys med, ingen fløjte, så hunden må selv finde på oplevelser, og det er ikke til nogens fordel.
Der er flere grunde til, at hunden ikke lystrer på denne tur: Den er alt for langt væk fra flokken, og flokken er i dette tilfælde dig, føreren. Hunden er for længe fri, og derudover kommer der ingen opgaver, som den skal løse.
Sørg derfor for, at du altid træner lidt med hunden, også selvom I bare er ude at gå en tur. Det første med, at hunden er for langt væk, er meget nemt at løse: Vælg en afstand, som du er sikker på, at hunden er i hånd på, typisk et sted mellem otte og 20 meter. Hunden bliver ikke lykkeligere ved at være længere væk. Tvært imod, for som fører er du jo nøglen til oplevelser, og du er samtidig trygheden mod farer.
Fri og ved fod
Ok, nu er hunden inden for radaren, og den vil nu være nemmere at styre. Jo længere tid, en hund render rundt uden at opsøge sin fører, des mere blegner føreren i hundens hjerne, og verden rundt omkring bliver mere og mere interessant.
Den bedste måde at håndtere en luftetur på er derfor, at hunden får fri i to-tre minutter ad gangen, og at den indimellem går ved fod. Husk at rose den ved kontakt. Er du ikke sikker på, at du kan overskue det kommende terræn, så lad hunden gå ved fod, til du igen kan se, om der er vildt eller andre hunde forude. Når der er fri bane, så giv igen hunden lov til at løbe lidt rundt et par minutter.
Jeg ved godt, at det for nogle er noget af en kamel at sluge, at hunden ikke skal løbe så langt og så længe, den vil. Men den vil ikke opfatte begrænsningen på den måde. Tværtimod bliver den tryg og afbalanceret ved lederskabet, det er den jo programmeret til fra fødslen af. Menneskeliggør ikke hunden, det er en dårlig tjeneste at gøre den.
Sæt derefter en trumf ind, så er I ved at være der: opgaverne. Hav altid en dummy eller nogle tennisbolde med. Kald hunden ind med mellemrum, men i stedet for hver gang at lade den gå ved fod, så lav en apportering eller et frit søg. Så lover jeg, at hunden automatisk vil blive tættere på og komme hurtigt på hjemkald. Nøgleordet er nemlig uforudsigelighed. Det er ikke altid nødvendigt at bruge dummys eller bolde, men de skal med, og hunden skal have set, at disse ting er med på turen.
Sådan en luftetur behøver ikke være særlig lang. Du kan alligevel ikke lufte din hund træt. Den bliver træt og ligevægtig af at bruge sin hjerne. Selvfølgelig skal den have motion, men alt med måde.
Motion for din jagthund
Det er klart, at hvis din jagthund skal på en syv timer lang jagt flere gange om ugen gennem hele jagtsæsonen, så skal du motionstræne den i god tid, for at den kan klare de kommende strabadser. Det er ligesom en atlet, der jo ikke kan løbe et maraton uden at have trænet.
Et er træningen op til jagtsæsonen, noget andet er vejen tilbage til familiehund. Efter jagtsæsonen skal hunden trappes ned: Der er ingen grund til at fortsætte det høje motionsniveau i fredningstiden. Det kan alligevel ikke holdes, og hvis du forsøger, vil du opleve, at din hund løber på væggene og er urolig. Det kan også være, at der skal ændres på kosten, så der måske ikke er lige så meget krudt i maden som i jagttidens foder, hvor hunden jo har brug for noget ekstra.
Resten af familien
Hunde er opportunister, og basistræningen vil lige så stille sive væk fra dem hele livet. Selv den bedste markprøvehund vil kunne gøres ulydig på forbløffende kort tid, hvis du som fører ikke er på og konstant vedligeholder lydigheden.
En klassisk situation er, at en jæger, der ikke har trænet hund før, køber en færdigtrænet jagthund. Det er for at spare tid og for at slippe for træningen. Det ses med jævne mellemrum, og det går mange gange galt: Den før så fantastisk lydige hund bliver forvandlet til en knaldapporterende, hylende og umulig hund på ganske få måneder.
Hunde er levende væsner – at arbejde med dem er ikke som at betjene en røremaskine, der gør det samme hver gang, når man første har lært, hvor man tænder den. Hvis hundens nye ejer ikke er på og egentlig ikke ved, hvad der skal gøres, forsvinder træningen lynhurtigt.
Den bedste af alle verdener ville være, hvis det kun var dig som fører, der luftede hunden. Du kan slet ikke forvente, at resten af familien har den indsigt i hunden, som du, der har trænet og jaget med den, har. De urutinerede familiemedlemmer kommer ofte ud for situationer, de ikke kan håndtere, og det går ud over hundens lydighed og deres humør.
Undgå det. Hvis dine familiemedlemmer skal lufte hunden, så lad det være i haven. Og har du ikke en have, så lad kun dine familiemedlemmer lufte hunden i en lang line et sted, hvor der ikke er nogen distraktioner. Lær alternativt familien, hvordan man håndterer og fører hunden. Det tager dog tid, og det kræver, at de er interesserede i at være fælles om at have en hund i huset.
Børn
Hunde og børn har det som regel fint med hinanden, men her skal du også tænke dig om. Her kommer en lille film, du måske kan se for dit indre blik: Hunden er ofte alene hjemme i mange timer, men din dreng på 10 år kommer hjem ved 13-14-tiden og kan jo godt lige lufte hunden.
Drengen hader gåturen. Sidst kom hunden op at slås med en anden hund, og din dreng blev skældt ud af den anden hunds ejer. Nu er drengen blevet bange for gentagelser. Han hygger sig virkelig ikke med turen. Det er til at forstå, men han har jo fået at vide, at det er hans opgave.
Det ansvar er ikke godt at lægge på et barn, men løsningen er simpel og til glæde for hele familien, inklusive hunden: Din dreng kommer som vanligt hjem fra skole ved 13-14-tiden. Men nu lufter drengen hunden i haven i 10 minutters tid. Derefter lukker han en lettet hund ind igen og skynder sig ind for at spille Counterstrike med unge fra andre dele af verden. Filmen slutter lykkeligt, uden angst, stress eller ødelæggelse af hundens træning.
Det, der skete, var, at drengen ikke længere har noget imod at lufte hunden. Måske vil din dreng ligefrem komme til at synes, at det kunne være sjovt at lave nogle små øvelser med hunden. Det vil give hunden en grund til at holde øje med det unge familiemedlem. Det vil også lære en ung mand at håndtere hunde, hvilket vil komme ham til gavn, hvis han selv skal have og træne en hund i sit voksenliv…
Som jeg ser det, handler alt det her kun om at tænke sig om. At vælge sine kampe og ikke bringe sig i uoverskuelige situationer. Så bliver din hund også en lydig og effektiv jagthund i næste sæson – og familieharmonien er intakt.
Læs mere
Træn din jagthund som et rovdyr
Rigtige jagthunde kan ikke trænes kun med ros og belønninger & eller kan de?
