knaldapport

Går din hund på knaldapport? Der var engang en hundetræner, der sagde, at det mest ødelæggende for en jagthunds træning er at tage den med på jagt. Det har han nok ret i, men det er jo det, vi skal bruge vores hunde til. Grunden til den bemærkning er jo, at det er på jagt med alle de uforudsigelige situationer, der opstår, at man ser, om bukserne holder i lydighedstræningen.

Det er der, man let mister overblikket og kommer til at lave førerfejl.
Der er stor forskel på at træne sin hund i rolige omgivelser og så både håndtere hunden og skyde selv på rigtig jagt – så jo da, der er en del hunde, der begynder at knaldapportere, når bølgerne går højt.

En knaldapportering er (som bekendt), at hunden apporterer uden kommando, og der ses indtil flere modeller. Nogle hunde løber, når de ser en fugl falde. Andre allerede, når skuddet lyder, og atter andre er af sted, bare sikringen skubbes frem.
Det er irriterende for hundeejeren, men især for de andre hundefolk, der oplever, at deres apportering går i vasken, når nabopostens Buller kommer stormende, efter at en anden hund er sendt. Jeg har ofte hørt jægere, der plæderer for, at deres hund skal knaldapportere. Så kommer deres hund hurtigere til nedfaldsstedet, mener de. Det bliver nu nok snarere sagt for at retfærdiggøre deres hunds manglende træning, for en hund knaldapporterer som regel allerede, når fuglen hænger i luften, og da en hund ikke ser op, når den løber, rammer den sjældent nedfaldsstedet og finder ofte ikke fuglen.

Foto Niels Busch, Aske Rif Torbensen, Steen Andersen samt Rebecca Ashworth, Helga Miller og Shirebrook Photography/Shutterstock

Hvorfor knaldapporterer hunden?

Det er der forskellige forklaringer på. Det kan være på grund af mangelfuld træning, inden hunden kom med på jagt, eller at den kom for tidligt med, før grundtræningen sad helt fast. Der kan også blive lavet førerfejl på selve jagten, det kunne være, at hundeføreren fokuserer mere på sin skydning end på hunden, eller det kan være, at hunden bliver sendt for hurtigt på alt, der falder, for så finder hunden ud af, at det er den, der skal af sted hver gang.

knaldapportDet kan rettes

knaldapportHvordan det rettes, er afhængigt af, hvor galt det er. Er det en otteårig hund, der har knaldapporteret hele sit liv, ja, så er løbet desværre kørt, man må leve med det og gøre det bedre med den næste hund, man får. Det kan også være den unge hund, der er med på jagt for første gang og enten sidder løst og uroligt eller har knaldet enkelte gange, og endelig kan det være den noget ældre hund, der har haft succes med det en del gange. Med de to sidste kan der gøres en del.

Den unge hund

Lad os tage den unge urolige hund, der har knaldet få gange først. Vigtigst af alt: når man har konstateret, at hunden er urolig måske endda smuttet, så stop her og sæt hunden i bilen. Ikke mere jagt for den hund den dag.
Træningen skal foregå derhjemme, og hunden skal ikke med på jagt, før den nu er klar til det.
Genopretningen begynder med at overindlære hunden, at en kommando gælder, til der kommer en ny. Sit er sit og ikke kun, til det passer hunden at rejse sig. Hunde er ikke gode til gråzoner og limboland, og deres hjerner kan til en vis grad sammenlignes med små rum, der hver rummer en handling. Hvis man arbejder ud fra den tanke, kan man flytte en handling fra den ene kasse til en anden. Sit er én kasse, apport er en anden kasse, gå ved fod er en tredje kasse og så fremdeles.

I denne træning er et placeboard en god hjælper, for der efterligner vi kassen i hundens hoved. Den lille plade, hunden sidder på, er dens komfortzone, og det er let for hunden at blive der. Uden de fysiske rammer, som placeboardet er, vil den uerfarne hund ikke kunne forholde sig til lige den plet, den er sat på. Hvis hunden vil rejse sig, rettes den roligt med et nej, og når den sidder roligt igen, roses den let.

Kun med stemmen, ikke ned og nusse den, da den så vil blive så glad, at den glemmer at sitte. Rosen skal doseres efter, hvad hunden kan holde til. Når den er helt sikker i, at den ikke rejser sig, når der er sagt sit, begynder man at kaste dummys i forskellige afstande, men alle hentes selv. Hvis hunden er urolig, så stå foran den og kast bagover, så du er mellem den og dummyen. Langsomt øves det, at gå bagved hunden og smide dummys over den, så at hunden nu er nærmere dummyen end du. Øvelsen udvides langsomt til både at bruge skud og at sende andre hunde, uden at den unge hund rokker sig, og det kommer ret hurtigt til den.

knaldapportVi ved jo nok, at hunden godt kan apportere, så det behøver vi ikke at øve, nu øver vi, om den kan lade være. Et godt kneb til en hund, der viser tendens til urolighed, er, både i træning og på jagt, at stille sig et par meter bag hunden, for der falder ro over den, når den ikke føler, at den er på. Det nytter ingenting at råbe NEJ til hunden, hvis den knalder … det gør den sandsynligvis alligevel. Hvis man skal rette hunden, skal man være så meget på forkant, at man retter, lige inden den knalder, for er den løbet, har man allerede tabt. Det bedste er at gå så roligt frem i træningen, at det ikke er nødvendigt at rette.

Tilbage på jagt og knaldapport

Når man så vurderer, at det er tid til at afprøve hunden på jagt, er der nogle ting, man skal tænke over. Hvis man har mulighed for at komme på en mindre jagt med få skud, er det at fortrække. Er muligheden kun større jagter, så placér dig langt bag skytterne, og skyd ikke selv de første gange, hunden er med. Brug kun hunden som apportør og lad være med at drive med den. Skal der gås igennem, så lad hunden gå ved fod, for sandsynligheden for, at hunden vil knaldapportere, hvis den driver, er stor, især hvis stopfløjtet ikke sidder fast.
På disse første jagter er det ren træning, og du er ikke til nogen hjælp, hverken i drevet eller opsamlingen. Det må andre, mere erfarne hunde klare, for du skal kun tænke på at træne din hund og gribe ind rettidigt. Falder der fugle tæt på, så gå ud og saml dem op selv, eller lad andre hunde hente dem. Hvis der er helt ro på hunden, og der falder en god fugl bag dig godt væk fra andre hunde og skytter, kan du lade hunden hente en enkelt fugl, men hvis hunden bevæger sig eller laver et ryk, når en fugl falder, så lad være med at sende den. Et lille trick, der kan bruges, hvis hunden ikke er helt rolig ved skud og faldne fugle, ud over det med ikke at være så tæt på hunden, er at lægge en retrieverline løst om halsen på hunden som et slags halsbånd. Det skal bestemt ikke være stramt, men kun lige minde hunden om, at den er under kommando.knaldapport

Afvænning fra knaldapport

knaldapport

Det er vigtigt, at du vænner hunden til, at det ikke altid er den, der skal af sted hver gang. Det gør du ved selv at hente de fugle, der falder tæt på, også selvom det er en erfaren hund, du har med. Lad også tiden have en betydning. Hvis en fugl er dødsskudt, så lad være med at sende hunden med det samme, for du skal være uforudsigelig. Det er klart, at, hvis en fugl er anskudt må den erfarne hund sendes med det samme, så du får fuglen hjem og kan få den aflivet, men med den unge hund med knaldapporteringsproblemer er det ikke en god ide at sende den. Stil dig i stedet i nærheden af en erfaren hund, der kan klare den slags opgaver. Har du en ung hund, der endnu ikke har været på jagt, og den jo så endnu ikke har prøvet at knaldapportere, er træningen den samme som genopretningen. Noget nemmere er det, men forholdsreglerne på de første jagter er de samme.

Den erfarne knaldapportør

Problemet med knaldapportering bliver ikke lettere at løse, når det drejer sig om en ældre hund, der har haft mange succeser med knaldapporteringer, men fremgangsmåden er den samme som med den unge, det tager bare meget længere tid. Jeg har haft succes med at få disse ældre hunde på ret køl, men det har krævet, at hundenes ejere har været virkelig motiverede, for det er svært.
Det første, der skal ske er, at det ikke sker mere. Det betyder, at hunden ikke tages med på jagt i måske en hel sæson, da det hjælper den til  at komme helt ud af vanen. Når man så vurderer, at nu er hunden klar til igen at komme med på jagt, skal den ikke hente noget som helst de første mange gange. Lad være med at drive med den, men lad den gå ved fod. Jeg ved det, det er ærgerligt, hvis man har en god, stående hund, der arbejder fint i marken, men hvis den knaldapport, når der bliver skudt til en fugl, er man med et slag tilbage til nul.
Det hjælper på den almindelige forståelse hos hunden, hvis man er helt konsekvent i al den øvrige træning. Især stoppet, for kan man stoppe sin hund i alle situationer, kan man også undgå en fuldbyrdet knaldapportering.

knaldapport

Man skal med al hundetræning og genopretning huske, at man ikke kan tvinge en hund til noget som helst. Det bliver aldrig en succes at skabe en vranten og måske utryg modspiller, det er meget bedre at få en tryg og motiveret medspiller, der kan se sin fordel i at følge sin floks kodeks. Når hunden kan se sin fordel i kommandoen, vil den gøre det. Den er et flokdyr, der er programmeret til at samarbejde, så hvis den forstår, hvad vi forventer af den, og den kan se sin fordel ved det, ja, så gør den det.

knaldapportJeg tror, jeg vil vove den påstand, at alle hunde lystrer deres flokfører fra fødslen, det er kun os mennesker, der ødelægger det ved ikke at kommunikere det sprog, hunden forstår. Man kan se, at små hvalpe holder sig tæt på deres ejer eller familie, de tager ofte øjenkontakt, og det er jo ikke så underligt, da de jo godt ved, at de ikke kan klare sig selv, men klogeligt holder sig til beskyttelsen. Hvis man som fører ikke fastholder det, vil hunden ret hurtigt resignere og holde op. Får den ikke til stadighed signalerne om, at den kan stole på sin flokfører, vil den, når den bliver ældre, turde mere. Hundetræning er en cirkel, det hele hænger uløseligt sammen, og hvis en hund ikke stoler på sin fører, bliver ikke kun én øvelse dårlig, men alle, og altså også at være steady.

Hunde er flokdyr, de har i naturen en leder, der dels beskytter dels styrer spillet på jagt. Hvis vi efterligner det godt nok, får vi en loyal medspiller. Det gælder også knaldapporteringstræning, for det er meget nemmere at følge naturen end at gå mod den.

Bare så det er skrevet

Ingen af de hunde som er afbilledet i denne artikel har problemer med at vente på kommandoen til at hente fuglene. Hundene har fundet vej til denne artikel, fordi de er lydige og dygtige – så vi alle kan se hvordan tingene skal foregår når det hele går efter bogen.

Læs også

Jagthundenes elitekorps

Hundeførerelgen

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: