Grundtræning: Gør hunden klar til ande- og duejagt fra skjul

Foto Niels Busch

Gå langsomt frem – det går hurtigst i det lange løb!

Den tidlige jagt

En jagtform, der er mulig tidligt på sæsonen, og som kan være rigtig sjov med en veltrænet hund, er jagt fra skjul på ænder eller duer. De mange stille timer i skjulet med hunden og den store fornøjelse, når alt klapper, og hunden udfører sine opgaver til UG, er ubeskrivelig. Men skal det opnås, kræver det forberedelse og træning. Her vil jeg gennemgå tre af de vigtige færdigheder, som hunden bør mestre for at være en fornøjelse at have med på jagt fra skjul.

Færdighed #1: Ro på post

Jagt fra skjul kan byde på lang ventetid, hvor der ingen aktivitet er. Faktisk fylder ventetiden ofte størstedelen af jagtoplevelsen, og det er derfor lige så vigtigt at få lært hunden at være i ro, som det er at træne de faktiske apporteringsopgaver. En succesfuld træning af “ro på post” er efter min mening forskellen mellem, om jagtoplevelsen bliver en fornøjelse eller ej. Der er ikke noget mere irriterende end at sidde og vente på fuglene med en hund, der ikke kan sidde stille eller som sidder og piber. Det kan derfor godt betale sig at lægge en massiv indsats i denne træning.

For de fleste hunde, der har været med på jagt et par gange, er selve jagten og spændingen nok til at få stressniveauet op. Hvis ikke vi har investeret i en god belønningshistorik på det at være i ro, vil det forhøjede stress-niveau sammen med den manglende instruktion i, hvad vi egentlig ønsker af hunden, gøre, at hunden ikke magter opgaven. Den vil blive frustreret, rastløs og måske begynde at klynke.

Gør opgaven konkret for hunden

Som ved al anden positiv træning af hunden handler det om, at vi får defineret, hvad det er, vi gerne vil have, at hunden skal gøre i den givne situation i stedet for at fokusere på, hvad vi ikke vil have den skal gøre. Det er den eneste måde, vi kan få noget konkret at belønne.

Helt grundlæggende er ønsket, at hunden forholder sig roligt og tavst bag skjulet og følger opmærksomt med fremme foran skjulet, så den er klar til at markere, når fuglene falder. Jeg foretrækker altid at gøre opgaven så konkret for hunden som muligt ved at opstille situationer eller scenarier, som jeg i videst muligt omfang kan gentage, når vi er på jagt. Da det kan være meget forskelligt, om jeg sidder eller står i skjulet, og hvor hunden er placeret mest optimalt i forhold til mig, har jeg brug for, at hunden kan udføre opgaven uafhængigt af min position i forhold til den. I og med det ikke er konsekvent, hvilken position den har i forhold til mig, lærer jeg den i stedet noget andet konkret, som den kan forholde sig til, og som er ens hver gang – at sidde på et tæppe eller en form for platform. Det er vigtigt at vælge noget, der er så realistisk, at man på sigt kan have det med på jagt. Selv bruger jeg en platform med en dug af gumminet, som er spændt ud på aluminiumsben. Den er vandskyende, rar for hunden at opholde sig på, og så er den let at have med under armen, når jeg skal gå ud til skjulet.

Den første træning

Start altid træningen hjemme i stuen i vante omgivelser uden forstyrrelser. Første skridt er at lære hunden, at den får noget ud af at opholde sig på platformen, så beløn den med en godbid, hver gang den søger op på platformen. Hurtigt finder den ud af, at det lønner sig at opholde sig der. Når hunden af sig selv søger op på platformen for at få sin godbid, kan du begynde at træne varighed, altså at hunden bliver på platformen, til den får et “fri” signal. Målet er, at hunden skal kunne blive siddende på platformen, indtil den får besked på noget andet, uanset hvor langt du befinder dig fra platformen, og uanset hvor længe den skal sidde der. Hvor længe den kan sidde der, og hvor langt du kan gå fra den, er to forskellige kriterier. Undgå til en start at blande dem sammen, men træn på én ting ad gangen. Til brug til due- og andejagt er særligt varighed et vigtigt kriterie.

Sådan træner du varighed på platformen:

1. Start med at give hunden en godbid for at søge op på platformen og bed den om at sidde eller ligge (alt efter hvad du foretrækker)
2. Vent et sekund, klik eller sig dygtig og giv hunden en godbid. Du kan med fordel sørge for altid at lægge godbidden på selve platformen i stedet for at fodre hunden fra hånden. På den måde får platformen højere værdi, og du får mindre “træk” hen mod dig, fordi hunden forventer, at godbidden kommer fra platformen og ikke fra dine hænder.
3. Træk gradvist tiden mellem godbidderne, men øg kun tiden langsomt. Vi vil helst undgå, at hunden laver fejl og rejser sig. Øg kun med enkelte sekunder ad gangen.
4. Når hunden har fået 3-5 godbidder på platformen, kan du give den “fri”, så den kan hoppe ned. Det er en god idé ikke at lave gentagelserne for lange i starten, da du risikerer, at hunden bliver utålmodig og kommer til at fejle. Sig “fri” og kast en godbid væk fra platformen, så du er sikker på, at hunden rejser sig og går ned. Det er vigtigt, at du altid husker at give hunden “fri”, før den får lov at hoppe ned, så den fra starten lærer, at den skal blive på platformen, til den får anden besked.
5. Når hunden har spist den godbid, du smed væk fra platformen, så afventer du, at hunden igen søger platformen. Lige idet hunden igen går på platformen, klikker du/siger dygtig, giver en godbid, og starter så forfra med at belønne den for at blive på platformen i gradvist længere tid.

Den lange ventetid

Når du træner varighed, skal du være opmærksom på, at du varierer, hvor du står i forhold til platformen, og om du står eller sidder. Det konkrete for hunden i øvelsen skal være selve platformen, og ikke hvor du opholder dig i forhold til den. Vær også særlig opmærksom på, hvordan hunden er, når du belønner. Det bedste er, hvis du kan time din ros, så den falder, når hunden er afslappet. Når du er kommet op på, at hunden kan ligge på platformen med 30-60 sekunder mellem hver godbid, så kan du godt begynde at belønne strategisk i de øjeblikke, hvor hunden virkelig slapper af. Sæt dig evt. på en stol ved siden af platformen og afvent, at hunden f.eks. ligger roligt og kigger afslappet fremad. Lige i det øjeblik skal du klikke/sige dygtig og give hunden en godbid. Dette er for at undgå, at hunden bliver alt for opmærksom på dig og godbidderne, så du undgår en hund, der i stedet for at være afslappet på platformen ligger og bliver frustreret og tigger godbidder. Så tænk altid over, hvilken tilstand din hund er i, når du belønner den, og ikke kun, hvorvidt den sidder stille på platformen.

Ro lønner sig altid

Det vigtige med øvelsen her er, at hunden lærer, at ro lønner sig. Det er så nemt at få opbygget forventningsstress hos hunden, især når den for alvor begynder at komme med på jagt. Det er derfor vores fornemmeste opgave at gøre alt, hvad vi kan i grundtræningen for at få skabt et godt fundament, så vi så vidt muligt undgår det. Når hunden er blevet god til at ligge og slappe af på platformen, er det tid til stille og roligt at sætte forstyrrelser på. Det kan f.eks. være ved hjælp af fristeøvelser, hvor hunden fristes med enten godbidder eller legetøj og belønnes med at få lov til at tage fristelsen, såfremt den har forholdt sig roligt. Det vigtige her er at kende hunden og gå gradvist frem, så der ikke fristes mere, end at hunden lykkes med at forholde sig roligt, og så snart hunden begynder at forstå konceptet, kan den fristes gradvist mere. Det samme gælder, når du kan begynde at sende hunden på apporteringer fra platformen. Hunden må ALDRIG sendes på en apportering, hvis ikke den forholder sig roligt inden. Af samme årsag bør du også ofte selv gå ud og hente den dummy, du har kastet i stedet for at sende hunden hver gang, så det ikke kommer som en selvfølge for hunden, at det er den, der skal hente alle de dummyer, der kastes. Hvis du holder dig til de simple regler, så mindsker du risikoen for, at hunden stresser op og piber i ren og skær forventning.

Færdighed #2: Effektiv apportering

Det er klart, at en hurtig og effektiv apportering af vildtet, er den vigtigste opgave for hunden ved denne form for jagt og også hovedårsagen til, at en apporterende hund altid skal medbringes. Jeg anbefaler brug af baglænskædning til indlæring af apportering. På den måde sikres den mest pålidelige og korrekte apportering, for når øvelsen indlæres baglæns – altså, når hunden starter med at lære det, som øvelsen slutter med, så sikrer man, at hunden altid ved, hvad der forventes af den, fordi den altid kommer til et led af øvelsen, som den kender, og ved, hvordan det udføres korrekt. I denne artikel tages udgangspunkt i, at hunden kan udføre en basal apportering.

Markeringer

Når hunden kan udføre en basal apportering – altså se en dummy kastes nogle meter foran den, villigt løbe ud og samle op og komme direkte tilbage og aflevere korrekt til hånd – så er det på tide at få trænet hundens markeringsevne. Uanset om det er due- eller andejagt, så vil det være et krav til hunden, at den tydeligt kan markere og huske, hvor fuglene falder.

Det er min oplevelse, at hundens naturlige markeringsevne kan være utrolig forskellig fra hund til hund. Der vil derfor være stor forskel på, hvor meget dette skal trænes. Nogle hunde er naturtalenter fra starten og løber uden problemer korrekt til nedfaldsstedet uanset afstand og terræn. Andre hunde har rigtig svært ved at afstandsbedømme, især hvis terrænet varierer, og de vil få brug for en mere systematisk tilgang til markering, så evnen gradvist opbygges, og selvtilliden bevares.

Dobbeltmarkering

Det er en stor fordel at lære hunden at markere mere end en enkelt fugl, da du nemt kommer i en situation, hvor fuglene kommer flere ad gangen, og hunden derfor må vente med at løbe ud af skjulet og hente, til der igen er faldet ro på skyderiet. I en sådan situation er vi afhængige af, at vi har lært hunden at markere og huske flere emner.

Målet med træning af dobbelt (eller flere) markeringen er, at hunden kan forholde sig roligt, mens der falder flere apportemner, og efterfølgende huske dem, så den kan hente dem én ad gangen. Ofte vil det også være en fordel at lære hunden at hente dem i den rækkefølge, man beder om. Dette er især vigtigt, hvis en fugl kun anskydes, og det derfor er kritisk at få hentet den først.

Startindlæring af dobbeltmarkeringer:

1. Hav hunden ved din side og hold den evt. i halsbåndet, hvis ikke du er sikker på, at den bliver ved dig.
2. Kast den første dummy lige frem for jer og ros gerne hunden for, at den markerer dummyen, når den falder.
3. Bed nu hunden følge med dig og drej 180 grader omkring på stedet.
4. Stadig med hunden ved din side kaster du nu dummy nummer 2 lige frem for jer (de to dummyer ligger nu i hver sin retning).
5. Send nu hunden på den sidst kastede dummy. Fordelen ved, at du har kastet de to dummyer i hver sin retning, er, at du minimerer risikoen for, at hunden laver fejl. Du sikrer, at hunden løber til den dummy, du beder om, og i og med at dummy nummer et ligger bag dig, må hunden nødvendigvis passere dig for at komme til den. Derfor øger du chancerne for, at hunden kommer hurtigt til dig for at aflevere dummyen for derefter at kunne blive sendt på nummer 1.
6. Når hunden har afleveret den første dummy korrekt, vender I jer om, og du sender hunden på den først kastede dummy.
7. Ryk gradvis dummyerne tættere og tættere på hinanden ved kun at vende dig 160 grader, når du kaster dummy nummer 2. Forestil dig, at du står på en urskive. De første gange kaster du dummy nummer 1 mod kl 12 og dummy nummer 2 mod kl 6. Når hunden udfører dette korrekt hver gang, kaster du dummy nummer 1 mod kl 12 men dummy nummer to mod kl 5, derefter kl 4, så kl 3, osv. osv. indtil dummyerne kan ligge på samme linje, og hunden stadig henter den dummy, du sender den mod.
8. Variér, om du sender hunden på den først- eller sidstkastede dummy, så hunden ikke får dannet sig et bestemt mønster.

Ved at gå stille og roligt frem med øvelsen minimerer du risikoen for, at hunden laver fejl ved enten at løbe til den forkerte dummy eller måske bytte dummy undervejs. Skulle det alligevel ske, så afbryd øvelsen og gå roligt ud til hunden og tag dummyen. Ved fejl mister hunden bare adgang til at opnå belønning (færdiggøre øvelsen). Tag hunden med dig og prøv igen – denne gang med lidt større afstand mellem dummyerne. Det kan ikke anbefales at begynde at skælde hunden ud, idet den løber til forkert dummy eller forsøger at bytte. Der er for stor risiko for, at din timing ikke er god, og hunden derfor ikke kobler reprimanden til selve fejlen, men måske til apporteringen i sig selv, og du risikerer at ødelægge hundens entusiasme ved apporteringen samt dens selvtillid og selvstændighed til at løse opgaven.

Træn hundens vedholdenhed

Der er to ting, der er vigtige i arbejdet med markeringer. Den ene er naturligvis, at hunden markerer, hvor vildtet falder. Den anden er, at hunden holder på og leder i det område, hvor fuglen faldt, indtil den finder den. Du kan derfor med fordel også træne på hundens vedholdenhed i søget, det vil især komme dig til gode, hvis du en dag får anskudt en fugl, der flytter sig fra nedfaldsstedet. Træn dette ved at bede en hjælper om først at kaste en markering, så den lander lidt skjult i noget vegetation. Efterfølgende skal hjælperen gå ud til det kastede emne og trække vildtet langs jorden, så det ender med at ligge lidt fra det oprindelige nedfaldssted. Derved vil hunden først løbe til det oprindelige nedfaldssted og derefter opmuntres til at søge og følge færten til der, hvor vildtet ligger.

Når markeringerne fungerer, er det vigtigt at variere træningen, så I får trænet på alle de variationer, I måtte møde på rigtig jagt. Det vil sige, at markeringerne også skal trænes på vand, de skal trænes fra skjul og i forskelligt terræn. Da du ofte under andejagten vil komme ud for, at hunden skal markere i tusmørke, bør du også variere din træning, så du også tænker over tidspunkt på dagen og får trænet markeringer i tusmørke.

Færdighed #3: Dirigering

En sidste færdighed, som absolut ikke skal undervurderes, er dirigering: at du på afstand kan dirigere din hund ud til et område, hvor vildtet er faldet. Det hænder, at hunden ikke har mulighed for at markere det skudte vildt, enten fordi den var uopmærksom i øjeblikket, har blokeret udsyn til der, hvor fuglen falder, eller fordi der skydes mere end én fugl ad gangen. I sådanne tilfælde er det guld værd at kunne dirigere hunden til det ønskede område.

De første dirigeringer

Der findes mange metoder til at indlære dirigering, og jeg benytter også flere forskellige metoder afhængig af, hvilken hund jeg har med at gøre, men jeg starter altid øvelsen på samme måde: med madskåls-dirigering. Det smarte ved at bruge skåle med belønning i stedet for f.eks. dummyer er, at du kan starte dirigeringsarbejdet allerede, inden hunden kan lave en korrekt apportering. Derudover sikrer du, at hunden får korrekt leveret og timet belønning for at løbe i den retning, du peger.

Introducer hunden til dirigering således:

1. Stil en skål 2-3 meter frem for jer, hold hunden i halsbåndet og kast en godbid i skålen eller få en medhjælper til at putte godbidden i. Gør det gerne meget synligt for hunden, at der lægges en godbid i skålen.
2. Hold stadig i hundens halsbånd med den ene hånd og stræk den anden frem ved siden af hundens ansigt og peg med flad hånd i retning af madskålen.
3. Sig dit ønskede signal, som du vil bruge, når du sender hunden ud (jeg bruger selv “ud”), og slip så hunden og lad den løbe frem til skålen. Det er vigtigt, at skålen står tæt nok på hunden, til at den tydeligt viser interesse for den, så du er sikker på, at hunden løber direkte til skålen, når du slipper den.
4. Øg gradvist afstanden til skålen ved at lade skålen stå på samme sted, men for hver gang bevæger du dig længere og længere væk med hunden, før du sender den.
5. Variér hele tiden afstanden til skålen, så det ikke bliver forudsigeligt for hunden, hvad afstanden er. Hvis ikke du får varieret tilstrækkeligt, vil du opleve, at hunden kun kan løbe ud på samme afstand.
6. Bliv ved med at øge afstanden, til du er oppe på at kunne sende hunden på 50-100 meter
7. Varier det terræn, du sender hunden igennem, og at den kan sendes over f.eks. væltede træstammer og andre forhindringer, der måtte være på dens vej.

Samme fremgangsmåde anvendes til at lære hunden at løbe til hhv. højre, venstre og “back” (vende 180 grader og fortsætte en lige linje bagud). Eneste forskel her er, at hunden i alle tre scenarier vil sidde med fronten mod dig og ikke ved din side.

Jagt er også træning

Vigtigheden af grundtræning kan ikke fremhæves nok, uanset hvilken disciplin du skal bruge hunden til. Men det er også vigtigt at huske på, at det ikke er gjort kun med grundtræning. Jagt er også træning, så hvis ikke samme regler og principper følges der, så vil hundens evner hurtigt tilpasses derefter. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at hundens første ande- eller duejagter – så vidt det er muligt – bliver på hundens præmisser. Start med en lille jagt med kun en enkelt skytte. På den måde kan du bedre styre, hvor mange fugle, der falder, og du kan tage dig den tid, du har brug for, for at hunden lykkes både med apporteringerne, men også med at holde sig i ro. Det er let at blive opslugt af jagten og at ville have mere, men lyt til din mavefornemmelse og afbryd jagten, når hunden er ved at have fået nok. Gå langsomt frem – det går hurtigst i det lange løb!