Træn din jagthund. Det virker underligt, men to enkle plader kan gøre din hundetræning meget nemmere. Vi ser nærmere på det amerikanske træningsfænomen place board-træning.
Af Rolf Andersen
Foto Aske Rif Torbensen
Da jeg for et stykke tid siden kiggede nærmere på place board-træning, må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke levnede det store chancer i min træning. Efter med succes at have trænet hunde i flere årtier tænkte jeg, at dette bare var endnu en ny og uanvendelig træningsform.
Jeg blev dog klogere, da jeg prøvede det, for hundetræning er ikke en statisk størrelse, men en proces, der er i stadig bevægelse. Jeg blev nødt til at sluge en kamel og huske på, at nogle i sin tid også troede, at den elektroniske regnemaskine var et modelune. Vi, der træner hunde – både professionelt og privat – bliver nødt til en gang imellem at se på nye, innovative træningsmuligheder med vidtåbne øjne. Og denne træningsform gav resultater.
Træningsform fra USA
Et place board er en plade på cirka 40 x 60 cm, lidt større til store hunde og lidt mindre til de små. Pladen er hævet ca. 8-10 cm fra jorden med nogle kanter eller ben. På pladen, der skal være stærk nok til ikke at fjedre, sømmes et stykke tæppe på, så det er rart for hunden at sidde på. For det er lige det, hunden skal: sidde på pladen. Derudover er det en stor fordel at have mindst to place boards til rådighed i træningen.
Det, du får ud af place board-træningen, er et effektivt værktøj til hjemkald, kontakt og pæne afleveringer, når vi taler om jagthunde. Med træningen er det min erfaring, at hunde vender tilbage på et splitsekund og i ro. Det er et resultatet, der under normale omstændigheder ellers vil tage meget længere tid at opnå. Og så kan metoden bruges både til hvalpe og ældre hunde.
Place board-træning stammer fra USA. Her fik et par hundetrænere ideen til træningsformen ved at følge rovdyrtræning, hvor løvetæmmeren i et cirkus altid sender de løver, der ikke lige er på, over på en forhøjning: Du kender sikkert de tromler, man ser i cirkus, og som minder om de små trommer, vi hænger på juletræet. Egentlig er det et place board, og her har dyrene helle. Ved at iagttage denne form for træning fik hundetrænerne den ide, at princippet også kunne bruges i forbindelse med hundetræning.
Brugen af place board
Træningen begynder med, at du sætter de to plader på en græsplæne eller for den sags skyld inden døre, med et par meter mellem dem. Derefter sætter du snor på hunden og fører den over til pladen, samtidig med at du siger: ’PLADS’ eller en anden kommando, du synes om.
Det forstår hunden sikkert ingenting af, men hjælp den op på pladen, og gentag kommandoen. I begyndelsen kan du for at hjælpe den sætte de to plader sammen, så det samlede siddeareal er større. Når hunden er på pladen, skal du gentage kommandoen og ’SIT’ lige efter. Meget hurtigt vil hunden sætte sig på pladen. Her skal du rose meget, men helst uden at røre den, da den nok vil blive så glad, at den holder op med at sidde. Rosen skal være afstemt efter, hvor meget du kan rose din hund, uden at den rejser sig.
Lad nu hunden sidde, mens du står foran den, og når hunden ser på dig, så ros forsigtigt. Når det virker, og det kommer faktisk inden for få minutter, er du klar til næste skridt. Sig nu ’PLADS’, samtidig med at du fører hunden mod den anden plade, mens du med hånden hjælper med lidt knipsen foran hunden og lige banker en gang på den nye plade, når I er ved den.
Det hele gentager sig, og efter meget kort tid vil hunden have forstået, hvad den skal, og ikke mindst, at det er sjovt. Når hunden har forstået øvelsen, og den sidder på pladen og ser stolt ud, så skift fra den ene plade til den anden plade i et hurtigere tempo, og husk kommandoen ’PLADS’ hver gang.
Videre i træningen
Når hunden er fortrolig med, at ved ’PLADS’ og en pegen på pladen, så sætter den sig på den, skal du slippe snoren og sige: ’BLIV’. Gå lidt baglæns fra hunden og tilbage igen, ros den, og gå så væk igen. Gå derefter hen til den anden plade, og kald med et ’PLADS’. I begyndelsen banker du lige med en hjælpende finger på pladen. Nu kan du efterhånden have mere afstand mellem pladerne. Men husk ikke at lade den daglige place board-træning vare i mere end 5-10 minutter.
Der går ikke længe, før hunden har lært, at når du står ved en plade og siger: ’PLADS’, så skal den løbe hen og op på pladen, sætte sig og se interesseret på dig, for det giver ros. Nu er du klar til at træne uden snor. En lille hjælp, før hunden er helt uden snor, er at gentage øvelsen, hvor linen kun er viklet løst om halsen på den. Det er et lille lumsketrick, for hunden tror stadig, at den er i line, men du ved bedre.
Når den indledende træning sidder godt fast, kan du fortsætte med apportering. Sæt hunden på pladen, og kast en bold eller en dummy et par meter. Lad hunden hente apporten. I det øjeblik, den vender efter at have taget apporten, siger du: ’PLADS’ og banker igen de første par gange på pladen. Sørg for, at du står ret op og ikke foroverbøjet, når hunden kommer. Gentag: ’PLADS’, og vupti, hunden vil snart sætte sig på pladen, som den jo har lært at gøre uden dummy, og aflevere pænt til hånd.
Nu kommer det rigtig sjove: Udvid øvelsen ved at sætte hunden på den ene plade, mens du stiller dig ved den anden plade. Kast en dummy, men i stedet for at sende hunden kalder du den hen til den plade, du står ved. Når hunden sidder på din plade, sender du den på apporten. Den øvelse er med til at understrege, at succesen nok skal komme, bare hunden er i kontakt med sin fører. For alt godt kommer fra dig, føreren.
Et helle for hunden
Da jeg blev præsenteret for place board-træningen, tænkte jeg det samme, som du sikkert sidder og tænker nu, at: det da umuligt kan gavne træningen at få en hund til at flintre afsted fra et bræt til et andet. Men tro mig, det virker. Og jo, det lyder nemt, og det er det faktisk også, men giv det alligevel tid. Øv det så mange gange, at det bliver en vane for hunden at komme og sætte sig på brættet.
Når det virker hver gang, kan du begynde at øve hjemkald og aflevering uden place boardet, for nu vil hunden gøre det samme, blot uden brættet. Det er jo selvfølgelig ikke meningen med place board-træningen, at pladerne altid skal slæbes med. De er kun til grundtræningen, og når din hund har lært øvelserne på pladerne, behøver du dem ikke længere.
Hvad der lige sker i hundens hoved under place board-træningen, er der mange gisninger om. Selv tror jeg, at hunden kan overskue det begrænsede område, som pladen er, og at det gør det lettere for den at forstå øvelserne. Samtidig er det, som om hunde hviler mere i sig selv og er trygge, når de sidder på dette ’helle’.
Uanset hvad der sker i hundehjernen, så virker træningen, og med en hastighed, jeg ikke før har set. Der er også nogle mennesker, der indlærer billeder bedre end tekst, så måske er det bare mere overkommeligt for en hund med denne form for træning. En ekstra bonus ved træningen er, at hunden synes, det er sjovt, og på den måde får du en medspiller.
Jeg skal i denne sammenhæng nævne, at jeg har opdaget en uventet side af place board-træningen: Jeg har flere gange oplevet, at den stopper hundes piveri. Jeg har haft flere jagthunde i træning, der peb, og det er ikke godt, især ikke hvis du vil gå på prøver. Det er, som om pladen giver hunden ro og et helle, hvor den ikke behøver at være på. Jeg er ret overbevist, om at hunden ikke vil begynde at pive igen, når pladen er væk. De hunde, jeg har trænet mod piveri, er færdige med denne piven på pladen. Jeg skal dog erkende, at det endnu er for tidligt at sige, om piveriet er helt væk uden pladen. Men jeg tror det, og det ville da være fantastisk at kunne kurere piveri uden at komme i konflikt med hunden.
Vanskeligere øvelser
Hvornår kan du så starte med place board-træningen, og kan alle hunde trænes på denne måde? Lad os lige slå fast, at man jo har kunnet træne hunde længe før place boardet, og det kan man da naturligvis stadig. Man kan ikke træne alt på denne måde, men mange ting vil komme lettere til hunden med place board-træningen. Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at jeg er meget glad for den helt konfliktløse træning, der går rigtig godt i spænd med den måde, jeg ellers træner på.
Med hensyn til, hvornår du kan indlede træningen med en hvalp, er der ingen faste regler, for alle hvalpe og unghunde modnes i forskelligt tempo. Men jeg ville nok vente, til hvalpen er ca. fire måneder gammel og er tryg ved ’SIT’ og hjemkaldet. Hvis du uden snor sidder og leger det ind i hvalpen og ikke forlanger for meget, kan du dog godt begynde før. Der er det alfa og omega ikke at forvirre hunden eller gøre den utryg. Det skal opfattes af hvalpen som en stor lykke at sidde på brættet.
Du kan selv øve nye kombinationer af place board-træningen og gøre øvelserne vanskeligere undervejs, men pas på, at det ikke bliver sværere, end at hunden hele tiden er glad og er med på, hvad I laver. Jeg ser også en mulighed i sidedirigering på place boards: Sæt en hund på et placeboard. På hver side af den i en afstand af sådan ca. tre meter skal der ligge endnu et bræt.
Hunden sidder altså på det midterste bræt. Stil dig foran hunden, ca. tre meter fra den. Ræk venstre arm ud, og vent, til hunden ser i den retning. I det splitsekund, hunden ser til venstre, siger du ’PLADS’. Hunden vil nu løbe hen og sætte sig på det venstre bræt. Hvis den ikke gør det, går du tilbage i træningen, indtil hunden er helt klar til nye udfordringer.
Lad os nu antage, at den løber over til det venstre bræt. Så er det forfra igen, nu over til det højre bræt, og så videre. Husk, at det sjovt, det her, så giv hunden ros, hver gang den gør det rigtigt. Når det sidder fast, er det tid til at bruge et kort kontaktfløjt til at sende hunden, og når den er ved pladen, siger du: ’PLADS’. Når du senere bruger sidedirigering, skal du undlade at sige ’PLADS’, for nu er der jo ingen plader. Så sætter du måske hunden i søg i stedet.
Fidusen med at række armen ud og lave en synlig bevægelse og først sende hunden, når den ser den rigtige vej, er, at hunde løber den vej, de ser til. Du kan selvfølgelig sagtens træne sidedirigering uden place boards, men det tager længere tid. Og jeg synes at kunne se, at hunden løber mere vinkelret til siden, når den er place board-trænet, hvor en lidt mere usikker hund ofte vil løbe skråt til siden og ikke vinkelret.
Nemt at komme i gang
Der er aldrig noget, der kommer af sig selv, heller ikke en lydig hund. Jeg oplevede engang en tilskuer sige til en just udnævnt vinder af en stor markprøve, at der var han heldig. Den stolte vinder svarede: ”Ja, og det er jo sjovt, for jo mere jeg træner, jo heldigere synes jeg også at blive …”
Place board-træning er ikke opfundet for at slippe billigere, men det er et meget virkningsfuldt redskab til hundetræning, og jeg synes, det er en meget sympatisk træningsform, da hunde tydeligt udtrykker, at det er sjovt. I denne træning får du virkelig en medspiller i din jagthund.
Du kan købe place boards flere steder, men hvis du er bare lidt fingernem, er de ikke svære at lave selv. Det kræver kun en plade og et par kanter til at slå på det, så brættet bliver forhøjet ca. otte cm fra jorden. Derudover skal du bare have et stykke kunstigt græs eller et grønt tæppefilt til at slå på pladen, så den bliver rar at sidde på.
Voila! Og god fornøjelse.
