Foto: Rune Fich Weischer

Kalenderen siger den 1. september, lyset er begyndt at bryde mørket, og med det tiltagende lys kommer sæsonens første ænder. Hundeburet åbnes, og ud springer vovse, som i mange tilfælde har brugt de seneste otte måneder i rollen som en relativ passiv familiehund, der ikke har fået meget motion, ud over de korte tisseture. Og nu! På denne præmieremorgen skal og vil den præstere som en topatlet… Det går ikke altid godt.

Belastningsskader hos jagthunde er ikke et særsyn på landets dyreklinikker i sæsonens første måneder, og det er der ikke noget at sige til. Vi kender det fra os selv. Har vi holdt en pause fra den sport, vi dyrker i otte måneder, er det næppe nogen god idé at starte hårdt ud og give alt, hvad man har i sig.

De fleste vil derfor nok også starte roligt ud, til man er tilbage i form, men den evne til at begrænse sig har hunde ikke, og da slet ikke jagthunde, der er drevet af en altoverskyggende jagtiver, som overdøver både smerter og fysiske begrænsninger. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange jagthunde pådrager sig muskel- og ledskader i jagtsæsonens allerførste uger. På den måde vil de i mange tilfælde gå glip af hele sæsonen, for ligegyldigt om muskel- eller led skader er store eller små, er det noget, der næsten altid kræver lang tid at komme sig over.

Skader på jagthunde

Vi kommer ikke udenom, at jagthunde pådrager sig skader. Det vil uundgåeligt ske. Heldigvis er der primært de overfladiske skader, der dominerer, som fx snitsår, overfladiske øjenskader og flækkede klør. Mere alvorlige skader som led- og korsbåndsskader kan også opstå ved et simpelt uheld, men mange skader vil man kunne undgå ved at klargøre sin hund i god tid til den kommende sæson, eller bedre endnu: holde den klargjort hele året.

’Mavedrejning’ var en ret udbredt ’skade’ på jagthunde for år tilbage, men det er heldigvis i tilbagegang, nok primært fordi man er blevet mere opmærksom på det. Men det spiller nok også en rolle, at der ikke er helt så mange dybbrystede racer blandt jagthundene i dag som tidligere, da disse er særligt udsatte for problemet.

Det er lidt uklart, hvad der reelt igangsætter en mavedrejning. Men man ved med sikkerhed, at hunde vil være mere eksponerede for at få det, hvis de har meget fysisk aktivitet umiddelbart efter at have indtaget er større måltid. En mavedrejning er utroligt smertefuldt og potentielt livsfarligt for hunden, og derfor bør man aldrig fodre sin jagthund om morgenen inden en jagt.

Dog glemmer mange at tage de samme forbehold i forbindelse med frokosten. Man ser ofte, at hundene får vand og foder og så ellers en halv- eller hel times hvile i bilen, før jagten går i gang igen. Man gør det naturligvis i den bedste mening, da man ønsker at belønne hunden for et godt arbejde og samtidig ’tanke den op’, inden man påbegynder jagtens anden halvleg.

Her skal man dog være påpasselig, for det tager en gennemsnitlig hund seks til otte timer at nedbryde og optage et måltid mad, og således vil den være endda særdeles udsat for risikoen for at pådrage sig en mavedrejning. Dyrlæge Louise Frost-Christensen fra Dyreklinikken Artemis i Hellerup anbefaler, at man giver sin hund et hårdkogt æg eller en lille kopfuld leverpostej eller andet vådfoder, da det er betragteligt mere skånsomt for maven end tørfoder. Ydermere anbefaler hun, at man tilsætter et sukkerstof i hundes vand for at give den energi. Det kunne være druesukker eller for den sags skyld almindelig raffineret sukker.

Præstation kræver træning

Som nævnt indledningsvis kan vi sammenligne mennesker og hunde direkte, når det handler om fysisk udfoldelse. Hvis vi mennesker løber en maraton uden nogen form for forudgående træning eller opvarmning, er sandsynligheden for, at vi vil få skader, næsten uundgåelig. Så det kunne vi naturligvis aldrig selv finde på at gøre. Ikke desto mindre er det dét, vi i mange tilfælde forlanger af vores hunde i sæsonens første uger.

Du skylder derfor din jagthund at begynde klargøringen af den allerede i foråret, hvor vejret jo også ligefrem kalder på udendørsaktiviteter. Mange af de muskel- og ledbåndsskader, som dyrlægerne ser, er et resultat af manglende fleksibilitet og styrke i sener og led.

Denne fleksibilitet og styrke i sener og led kan man opnå ved udfordre hundes bevægelsesapparat. Det behøver ikke at kræve et stort opsat og tidskrævende træningspas for at gøre det, det kan såmænd bare være i form af små indlagte rutiner under den sædvanlige gåtur. Fx kan man give sin hund forskellige balanceøvelser og lade den balancere på en træstamme, bænk eller sten langs gåturens rute.

Den i Danmark relativt nye hundesport ’Dog Parkour’ er en sport, som netop bygger på at bruge elementerne i by og landskab til at udfordre hunden fysisk og mentalt. På nettet ligger der masser af små Dog Parkour-øvelser, som du vil kunne flette ind i lufteturen og således løbende træne eller vedligeholde hundes smidighed og styrke i bevægelsesapparatet.

Noget andet er naturligvis kondition. I forhold til skader er træningen af muskler og led absolut vigtigst, men kondition spiller også en rolle. Hvis du selv løbetræner, kan du jo passende tage din jagthund med på turen, men ellers er cykling en god motionsform, som heller ikke er voldsomt tidskrævende. Faktisk kan man godt argumentere for, at ’cykeltræning’ bør være en fast del af det at træne en unghund op til en færdig jagthund.

Optankning af en jagthund

Der findes en lang række mere eller mindre gode råd til, hvordan man skal fodre en jagthund. Mange taler om at opfodre deres hund, så den har lidt ekstra sul på kroppen op til sæsonen. Det er nu heller ikke en helt dum idé, så længe det gøres med måde. For specielt de stående hunderacer, der ikke spiser synderligt meget, og som samtidig bevæger sig meget og kraftfuldt, kan godt nærme sig det deciderede underernærede, når jagtsæsonen har været i gang i et par måneder.

De bliver heldigvis aldrig så underernærede, at det gør skade på dem, men det nedsætter deres energiniveau og dermed effektivitet. Hvordan man fodrer dem op, er der mange svar på. Nogle giver hundene margarine på foderet, andre madolie eller svinefedt i en måned eller to op til jagten. Den metode er dog noget hårdhændet, og hunden vil temmelig sikkert ikke være i stand til at optage mere end en mindre del af det rene fedtstof.

Dyrlæge Louise Frost-Christensen anbefaler, at man holder sig til hundefoder. Stort set alle hundefodermærker har lavet specialfoder til aktive hunde, og det kan man passende bruge fra midt på sommeren, til jagtsæsonen slutter. Ønsker man en yderligere effekt, kan man blande vådfoder af god kvalitet i tørfoderet. Fiskeolie kan også anbefales, ikke mindst fordi det samtidig styrker led og pelslag.

Op på bordet

På flere dyreklinikker landet over tilbyder man et tjek af jagthundens bevægelsesapparat. Det er hverken et specielt stort eller kostbart tjek, men det er en slags ’service’ af hunden, lidt som vi gør det med vores biler. Denne type tjek er guld værd i forhold til jagthunde, fordi de sjældent selv giver udtryk for det, hvis en belastningsskade er ved at indfinde sig.

Jagthundene er mange gange ret hårdhudede i forhold til smerte, i særdeleshed hvis det er under en jagt, hvor deres fulde fokus er rettet på at jage. Derfor kan det mange gange godt være svært at se, om en hund er skadet eller ej, for den vil formentlig ikke give udtryk for det. Små ændringer i dens adfærd kan dog være en ledetråd, så det skal du være opmærksom på under jagten. Et tjek af hundens bevægelsesapparat vil i mange tilfælde kunne tage en begyndende skade i opløbet.

Som nævnt indledningsvis er en jagthund på mange måder at sammenligne med eliteidrætsudøver. Ser vi på fx et Tour de France-cykelhold, så er det ikke bare for deres velbehags skyld, at de hver aften er hos massøren for at få massage og ikke mindst en gennemgående udtrækning af alle muskelgrupperne: Det får de, fordi det forbedrer deres ydeevne dagen efter drastisk og samtidig nedsætter risikoen for skader.

Selvom der nok vil være elementer, især blandt den gamle skole af ruhårs-ejerne, som vil brøle af grin i det buskede overskæg og klaske sig hårdt på de læderbuksbeklædte lår ved tanken om, at en jagthund skulle gå til fysioterapeut, så er det ikke desto mindre en god ide. Der er dukket en del hundefysioterapeuter op i Danmark gennem de senere år, og deres speciale er netop led- og muskelskader, som ofte rammer jagthundene først på sæsonen.

En fysioterapeut kan lægge et program for jagthund og ejer for, hvordan man bedst varmer hunden op inden en jagt, og netop opvarmning er noget, som dyrlæge Louise Frost-Christensen lægger stor vægt på, igen med reference til idrætsudøvere, der aldrig ville kunne drømme om at begynde træning uden hverken opvarmning eller udstrækning.

Hvis en jagthund med kolde muskler og led springer i en kold sø, er det simpelthen ikke noget, hunden har specielt godt af. Hunden vil ikke selv give udtryk for det, da den har hovedet fyldt med jagt, men som ejer bør du sikre dig, at hunden har det bedst muligt. Her er opvarmning vigtig.

Louise peger på Showdog-øvelsen, hvor ejeren går fremad med lange skridt, mens hunden zig-zagger mellem ejerens ben. Den øvelse er der ikke mange jagthunde, der kan udføre, men det burde de faktisk alle kunne. Øvelsen er nemlig en fantastisk opvarmning, eftersom den ikke bare strækker bentøj, hofter og skuldre, men også strækker selve kroppen fra side til side. Samtidig er der fart på, og pulsen kommer op. Måske ser vi ikke lige den læderbuksbeklædte ruhårs-ejer med det buskede overskæg lave dén øvelse lige foreløbig, men i mellemtiden kan vi andre jo så godt gøre det. God fornøjelse.

Dyrlægens seks gode råd
Louise Frist-Christiansen, Dyreklinikken Artemis

  1. Opvarmning. At få opvarmet led og muskler inden hård fysisk aktivitet er mindst lige så vigtigt for en jagthund som for et menneske.
  2. Fodr aldrig hunden i timerne før en jagt og heller ikke ved frokosten. Giv den fx en kop vådfoder og vand tilsat sukker for at holde energien oppe. Tørfoderet må vente, til efter jagten er slut.
  3. Hold din jagthund aktiv og i træning hele året, så sæsonstarten ikke kommer som et chok for kroppen.
  4. Brug et varmedækken. Når der er pause i jagten, er det vigtig at få hunden tørret med et håndklæde og derefter iklædt et varmedækken, før du sætter den i bilen under frokosten. Hunde vil kvittere ved at arbejde mere effektivt efter pausen.
  5. Vær opmærksom på små ændringer i hundens adfærd. En ’tændt’ jagthund på jagt giver ikke udtryk for smerte, og en alvorlig skade kan være under opsejling, uden at du ved det. Begynder hunden at ændre på sine rutiner, kan det være et udtryk for, at noget er galt.
  6. Gennemgå altid din hund efter en jagt. Er alt, som det skal være? Tjek især poterne og tænderne, som kan lide voldsom overlast på en jagt.