Altså: Forskning tager tid. Somme tider ganske lang tid, det er nyligt publiceret engelsk studie et godt eksempel på.
Over en imponerende periode på 14 år – strækkende sig fra 2002 til 2015 – er der indsamlet viden fra 2064 råer, som gør det muligt at drage en række konklusioner i forhold til, hvor råerne har størst yngle succes.
Råerne er indsamlet i forskellige habitater med forskelligt fødegrundlag fordelt på et område på tilsammen 195 km2 i det sydvestlige England.
Studiet ville belyse, hvilken indflydelse føden har på råernes evne til at sætte 0, 1 eller 2 lam, og fandt en sammenhæng mellem dyrenes kropsstørrelse og deres evne til at sætte 2 lam ad gangen.
Efter at have bearbejdet det store datamateriale er resultaterne af studiet så blevet publiceret tilbage i udgangen af 2019 under titlen: Habitat quality, configuration and context effects on roe deer fecundity across a forested landscape mosaic – og nu kan vi så skrive om de mere overordnede konklusioner.
Store dyr er succesrige dyr
De råer, der foretrækker at leve inde i de skovrige biotoper, bliver ikke helt så store – læs tunge – som deres slægtninge, der har adgang til dyrkede arealer. Ifølge det store datamateriale, som sådan et studie resulterer i, så er forskellen i vægt på cirka 0,5 kg for voksne råer – og det svarer sådan i runde tal til en forskel på cirka 2 procent. Ikke det vilde, men stabilt og entydigt.
Forskerne med førsteforfatter, Valentina Zini i spidsen forventede også at finde en vægtforskel på dyr, der optager føde på meget kalkholdige jorde i forhold til råer, der lever på mere kalkfattige områder, men det viste sig ikke at være tilfældet – i hvert fald ikke i dette studie.
Frugtbarhed
Når det kommer til zoologien, så er det hundyrene, der styrer. Det er hunnerne, der er afgørende for, om slægten føres godt videre. Jo, hannerne spiller en rolle. Den er nødvendig. Men kortvarigt. Og så snart hannerne har udført deres opgave, kan de sådan set undværes. Sådan er det også hos råvildtet, hvor kønnene jo lever adskilt lige bortset fra de vilde sensommerdage, hvor brunsten topper.
Hunnerne er afgørende for artens succes, og hos de mange råer, som blev indsamlet i England gennem de første par årtier af dette århundrede, er det påvist, at de store/tunge råer er dem, der oftest sætter to lam.
Og så kommer det selvmodsigende i dette studie – den slags forekommer næsten altid, og gør det så vanskeligt at sige noget virkelig firkantet eller sort/hvidt om, hvordan naturen arter sig – de tunge hunner ude på landbrusjorderne har ikke helt så ofte held til at sætte to lam som de tunge hundyr inde i skovene.
Hvem er så mest fertil
Det kan man så lære to ting af – nej faktisk tre. Den sidste kommer til slut.
De to første erkendelser er, at
1) jo tungere – altså jo bedre foderstand og jo større – en rå er, jo større er hendes chance for at sætte to lam med succes.
2) De tungere råer ude på de åbne landbrugsjorde er ikke helt så succesrige med deres to-lams-strategi som deres artfæller inde i skovene.
Samtidig kan forskerne observere, at de råer, der har de bedste fødebetingelser gennem vinteren, også er dem, der sætter de største lam, når foråret indtræffer.
Det havde man jo nok en fornemmelse af i forvejen, men nu er det altså også fastslået i videnskabelig forstand.
Det er også som en sidekonklusion blevet slået fast, at i hvert fald de sydvestengelske råer foretrækker ungskov frem for gammel galleriskov.
Den tredje indsigt
Der er ingen stramme regler ude i naturen.
Intet er enten eller. Det er så godt som altid både og, og er man en heldig forsker, så er resultaterne af ens studie stærke, hvis der er betragteligt mere af det ene end af det andet, for så kan man drage nogenlunde faste konklusioner.
Men der er langt mellem sådanne helt klare resultater. Som regel så er der altid en eller flere detaljer, som stikker af.
Og det har ikke noget med dårlig forskning at gøre, eller med at forskerne ikke har haft de rigtige forudsætninger. Nej, det er simpelthen, fordi naturen er noget rod. Naturen er kynisk og opportunistisk. Den tager chancer. Går mod reglerne. Enkelt individer gør det modsatte af flertallet.
Kort sagt: Der er ingen orden i rigtig natur. Kun uorden, diversitet, succes og fiasko. I naturen kan ingen føle sig sikker, og det er ud af al denne uforudsigelighed, at det vilde, stærke og smukke frembringes.
Det er som regel den stærkeste konklusion, der står tilbage efter snart sagt ethvert naturvidenskabeligt studie…..
LÆS OGSÅ
