Der er tre faktorer, som vejer tungest, når et bukketrofæ skal opmåles:

Vægt

Volumen

Stanglængde

Tilsammen udgør disse stærkt målbare størrelser omkring 80 % af den samlede pointsum.

Samtidig er der ingen øvre grænse for disse tre kategorier, hvorfor skalaen for disse parametre i hvert fald teoretisk set er uendelig.

Det forholder sig lige modsat for de såkaldte bløde point, der bygger på skøn som skønhed, sprossernes ender, rosenkransens udseende og tilsvarende, som tilsammen bidrager med mellem en femtedel og ned til en tiende del eller mindre af pointene i den endelige vurdering af trofæet. En vurdering, der kan resultere i medaljetildelinger i de tre ædle metaller,  bronze, sølv og guld.

Medaljebukkene

En råbuk Capreolus capreolus opmåles i langt de fleste tilfælde efter CIC-metoden, hvor 105 point udløser en bronzemedalje.

115 point giver sølv

Og scorer bukken over 130 point, så er guldet hjemme.

Hvor ender bukken

I det fleste tilfælde ved man jo godt, om bukken man har nedlagt, har et svagt, stærkt eller virkeligt stærkt trofæ. I hvert fald når man kommer frem til den og kan betragte opsatsen på nærmeste hold.

Fransk buk på vægten. Den har i øvrigt tabt 17 gram siden den første vejning efter 30 dages tørring. Det vil sige at 1,7 point er forsvundet, og det kan naturligvis blive afgørende for denne buk der med sine 381 gram nettovægt kommer pirrende tæt på grænsen mellem bronze- og sølvmedaljen.

Når trofæet er rengjort og tørret i 30 dage, kan det måles op af en af de mange opmålere, der tilbyder den service.

Men hvad nu, hvis man gerne vil have et fingerpeg. En indikation. Et hint om, hvor bukketrofæet ender på pointskalaen, hvad kan man så selv gøre for at vurdere trofæets pointpotentiale.

Ja, man kan begynde med at hente køkkenvægten.

De bløde point

De point, der tildeles for skønhed, kan uanset trofæets øvrige dimensioner maksimalt beløbe sig til 23 point – og det sker sjældent, at denne ramme udnyttes helt.

Simpel købmandsregning kan derfor klarlægge – eller som det hedder i de gamle matematikbøger ”heraf ses let”, at en bronzebuk på 105 point med maksimalt 23 skønhedspoint har en pointfordeling hvor maksimalt 21,9 % af den samlede pointsum udgøres af de bløde point, mens hele 78,1 % af pointene kommer fra de tre hårde værdier.

Jo større trofæet er, jo mindre betydning får skønhedspointene, som for en sølvbuk maksimalt kommer til at vægte med 20 %, mens skønhedspointene for en guldbuk maksimalt kommer til at vægte med 17,69 % af den samlede pointsum.

Trofævægten

Og det er så her køkkenvægten skal i brug.

Trofæets bruttovægt udgøres af kraniet og opsatsens vægt uden underkæbe – men altså med overkæbe uden at der er savet i trofæet.

Trofæets nettovægt udregnes derpå ved at fratrække 90 gram fra bruttovægten.

Et regneeksempel

Trofæet vejer 539 gram brutto. Minus 90 gram.

Nettovægten er så 449 gram.

Når pointene opmåles, så omregnes nettovægten til point ved at gange nettovægten med 0,1.

I dette tilfælde vil det vejede trofæ altså opnå 44,9 point i vægt.

Dette trofæs volumen er på 190 cm3. Denne værdi omsættes til point ved at gange den med 0,3, og derved resulterer det i 57 point.

Herved opstår det forhold, som ofte omtales, når talen falder på bukketrofæer, at det er volumen, der betyder mest. Det er også rigtigt, men hvis trofæet har tyngde, så skal volumen nok også komme deropad.

Den sidste af de tre målbare pointgivere er gennemsnitslængden af opsatsens stænger ganget med 0,5.

For den her opmålte buk gav det 13,25 point, mens de skønnede (de bløde point) beløb sig til 18,95 point, hvorpå bukken ender med en guldmedalje for sine 134,1 point.

Sten Breith har sammen med to internationale trofæopmålere udgivet denne imponerende samling af bukketrofæer, hvor ikke færre end 17.513 bukke fra 21 forskellige europæiske lande er opgjort.

Vægten som indikator

Sten Breith er trofæopmåler og har sammen med sine frue, Else Breith opmålt trofæer i en menneskealder.

Sten er også et ordensmenneske, så han og fruen har bogført hver en opmåling, og blandt andet gjort opmålingerne tilgængelige i en ærefrygtingydende omfattende database på adressen trofæopmåling.dk
Hvis man slår op i trofæbogen eller i databasen og begynder at se efter et fast forhold mellem trofævægt og point – så vil man opdage, at der faktisk er en sådan sammenhæng.

Det viser sig nemlig, at et trofæ, der netto vejer mere end 370 gram meget ofte vil runde de magiske 105 point og dermed opnå en bronzemedalje.

Et trofæ med en nettovægt på 350 gram vil komme meget tæt på de 104-105 point.

Samme læsning giver anledning til en bestyrket formodning om, at et trofæ med en nettovægt på mere end 400 gram vil være meget tæt på en sikker sølvmedalje – og da i alt fald en medalje af bronze.

Anvender man samme systematik i forhold til de store bukke, så ser det ud til, at et trofæ med en nettovægt på mindst 484 gram vil udløse en guldmedalje – om end mange guldbukke slipper over den gyldne grænse allerede ved 450 gram.

Med andre ord

Stanglænge og skønhed betyder bestemt noget, og vil naturligvis være udslagsgivende i de situationer, der er meget tæt på skillelinjerne i medaljekategorierne.

Volumenen er også den enkeltfaktor, der giver flest point.

Men vægten er en nem og ligetil indikator på, hvor bukketrofæet vil ende, den dag opmåleren tager alle parametre i betragtning.

Så med overvejende sandsynlighed vil et trofæ med en nettovægt på mindst

370 gram give en bronzemedalje

400 gram vil resultere i sølv

484 gram er så godt som en skudsikker guldmedalje.

LÆS OGSÅ

Bukkejagt med bue

Kronvildtjagt i Lille Vildmose 

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: