Foto: Jens Perto, Malte Udsen og diverse arkiver
I skrivende stund er det skønt forårsvejr, men der er stadig næsten to måneder til sæsonen starter med bukkejagten. Men tidligere havde man for nogle arter en meget længere jagtsæson end i dag, og det blev flittigt udnyttet af de relativt få jægere, som havde adgang til gode terræner på sneppernes trækruter.
Forårsjagten på skovsnepper blev forbudt året, før jeg fik jagttegn, så jeg har desværre ikke selv oplevet dens velsignelser. Men hvor må det have været skønt at gå i forårsskoven med sin hund og lede efter troldfuglene, der som bekendt er der den ene dag og borte den næste.
Selvom det ikke længere er tilladt at jage snepper om foråret, er der stadig store oplevelser at hente for de jægere, som er så privilegerede at have både gode terræner og hunde.
Dårligt kendskab
På trods af talløse videnskabelige undersøgelser er der stadig store mangler i vores viden om den eurasiske skovsneppe – Scolopax rusticola. På grund af artens levevis og tilbøjelighed til at trække over store afstande om natten, er det vanskeligt at fastslå en bestands størrelse med blot nogenlunde sikkerhed.
For eksempel trækker de skandinaviske snepper helt op til 2.300 km. i gennemsnit for at nå til deres overvintringsområder på de britiske øer og i Sydvesteuropa. Herhjemme er ynglebestanden næppe meget større end 2.000 par, og forholdsmæssigt er ynglebestanden på de britiske øer ikke større. Alligevel anslås vinterbestanden til at være i omegnen af en million fugle – primært ynglefugle fra de nordiske lande.
Afhængigt af kilden anslås bestanden af snepper i Europa til et sted mellem 15 og 40 millioner individer, hvilket i sig selv viser, hvor lidt viden og hvor mange gætterier, der ligger bag disse skøn. Mere sikkert er det, at den samlede afskydning i Europa ligger på 3-4 millioner snepper årligt. Alt efter jagtintensitet i de enkelte lande mener nogle forskere, at disse fugle udgør et sted mellem 10 og 25 % af den samlede bestand.
I dette lys kan man spekulere på, om de 10.000 forårssnepper, der årligt blev nedlagt herhjemme i de gyldne gamle tider, reelt forårsagede en nævneværdig påvirkning af antallet af skandinaviske ynglefugle.
Omdebatteret
Måske fordi den er så yndet et jagtobjekt, har sæsonen for jagt på skovsnepper givet anledning til megen debat lige siden de første jagttider blev indført. Allerede i 1884 kunne man i Dansk Jagttidende se et kritisk indlæg rettet mod især forårsjagten på skovsnepper. Af etiske grunde ønskede man at indføre fredningstid på skovsneppen, som dengang måtte jages hele året.
Det lykkedes til dels med jagtloven, som gjaldt fra 1894 til 1922. Her var skovsneppen ”kun” jagtbar fra den 1. august til den 14. maj, hvilket unægtelig stadig gav store muligheder for dem, som var så heldige at have adgang til terræner med jævnlige sneppefald.
Et af problemerne med sneppejagten er, at der er tale om trækfugle. Det er (og var) formentlig højst 10 % af de nedlagte fugle, som var klækket her i landet. Kritikerne af forårsjagten kunne med nogen ret hævde, at forårsjagten på de tilbagevendende ynglefugle bidrog til at begrænse antallet af ynglende snepper i vores nabolande og dermed bestanden som helhed.
I den efterfølgende jagtlov, der gjaldt indtil 1931, begrænsede man sæsonen til at gå fra den 21. september til den 15. april, hvorved man i nogen grad imødegik kritikken, eftersom sene forår ville resultere i en mindre afskydning af snepper. Et andet tegn på, at tiderne skiftede, var, at sneppen blev fredet om foråret på Bornholm.
Dimitri Buchtrup har siden 1946 tilbragt mellem en og halvanden dag i terrænet for hver af de mere end 4.400 snepper, han har skudt – og mange blev nedlagt under forårsjagterne indtil 1972.
Forårsfredning
Fra 1941 begyndte man at registrere jagtudbyttet, hvorved man i de følgende år fik en indikation af udviklingen i bestanden. Eftersom sneppetrækket varierer stærkt med de klimatiske forhold, var (og er) der dog så store udsving i udbyttet, at det var vanskeligt at forudsige en langsigtet tendens.
Kort sagt kunne man netop på grund af de store udsving i udbyttet ikke dokumentere, at forårsjagten havde en negativ betydning for størrelsen af skovsneppebestanden – hverken for Danmarks relativt lille ynglebestand eller for den samlede bestand.
Alligevel arbejdede tiden for modstanderne – ikke mindst på baggrund af de etiske og/eller principielle argumenter, som fik mere vægt i takt med det ændrede natursyn, som opstod i netop disse år. I den næste jagtlov, der kom i 1967, blev jagttiden for skovsneppen opdelt i to perioder. Om efteråret måtte man nedlægge den vævre vadefugl fra den 24. september og året ud, for derefter igen at kunne jage den fra den 1. marts til den 7. april.
Alligevel var tiden ved at rinde ud for de relativt få aktive sneppejægere. Sammen med jagtloven af 1967 blev det besluttet at iværksætte en 5-årig videnskabelig undersøgelse af skovsneppens træk- og yngleforhold. Resultatet blev – på trods af en markant fremgang i bestanden af ynglende skovsnepper i Danmark – at skovsneppen fra 1973 kun måtte jages om efteråret.
Dimtri Buchtrup på forårsjagt efter snepper i starten af 1950’erne – og selvom bentøjet her i sæsonen 2018 har været en ubehagelig udfordring for den aldrende sneppejæger, så har han også ført snepper til vildtudbyttestatistikken fra seneste jagtsæson.
Prestigefyldt jagt
Mange af de passionerede jægere, som var så heldige at være aktive, mens forårsjagten på snepper stadig var tilladt, beskrev jagten i meget lyriske vendinger.
Det gjorde heller ikke jagten mindre tiltrækkende, at den krævede gode terræner, gode hunde, god skydefærdighed, og at man skulle være på terrænet den rigtige dag. Man skulle kort sagt gøre sig fortjent til at nedlægge mange snepper, og det gav en særlig prestige blandt ligesindede.
En af Danmarks mest kendte jagtskribenter var Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, der skrev under pseudonymet Boganis. Han beskrev sneppens tiltrækningskraft som jagtobjekt på følgende vis: ”På sneppejagt gælder ingen persons anseelse. Ingen grand seigneur kan rose sig af at have så og så mange snepper i sin skov. De kommer, når de finder det for godt, eller de kommer slet ikke. De trækker over eller slår ned, og inviterer man til jagt på dem, går det som oftest galt.”
På trods af jagtens berømmelse var det relativt få jægere, som havde både lyst og lejlighed til at jage snepperne om foråret. Selv i dag er det nok kun omkring 10 % af jægerne, som kan indberette en sneppe for årets jagtresultat – og den vil næsten altid have mødt sin skæbne på en klapjagt.
Nogle få jægere skyder stadig mange snepper. De jægere, som skyder over ti snepper årligt, udgør normalt omkring 100 personer – og til sammen er de ansvarlige for ca. 10 % af det samlede årlige udbytte af skovsnepper.
Da snepper meget sjældent skydes i større antal per jagtdag, får varigheden af jagtsæsonen naturligvis stor betydning for den enkelte jægers samlede udbytte.
På grund af Danmarks heldige placering på sneppernes trækrute er der et forholdsvist stort antal jægere, som har nedlagt rigtigt mange snepper i løbet af deres karriere.
Der er mindst 24 danskere, som i forårsjagtens dage nedlagde over 1.000 snepper. En af dem var Silius Donbæk, som her er fotograferet på en særlig udbytterig dag.
Sneppekonger
Der er registreret mindst 24 danske jægere, som har nedlagt over 1.000 skovsnepper i løbet af deres karriere. En af disse var skovrider P. Sørensen på godset Søholt, som i alt nedlagde mere end 2.000 snepper. I 1898 skød han 92 snepper for stående hund på én dag – og 82 den næste!
I mange år var maskinmester Jes Jessen (1908-1977) på Fanø den mest succesfulde sneppejæger i landet. Fra 1926 til 1975 nedlagde han i alt 3.489 snepper. Hans bedste sæson var i 1952, hvor han nedlagde hele 243 skovsnepper. Hans legendariske setter, King, er formentlig den hund i verden, som har rejst flest snepper for sin herre. Det lykkedes Jes Jessen at nedlægge ikke færre end 1.205 af dem. Jessens øvrige hunde, Bella og Cora, apporterede henholdsvis 800 og 600 snepper.
Den mest succesfulde sneppejæger Danmark – og formentlig hele verden har set – er dog Dimitri Buchtrup fra Randers. Han debuterede i 1946 og nåede i 2013 over 4.400 snepper. I dag er han holdt op med at tælle. Tal er ikke væsentlige for Buchtrup i denne sammenhæng – det er oplevelserne. Men der er dog ét tal, som understreger graden af mandens passion. Buchtrup har været ude på jagt mellem én og halvanden gang per nedlagt sneppe!
Rudolf Sand var en ivrig sneppejæger. I 1961 lykkedes det ham at være den første, som sendte en sneppe til kongehusets køkken. Her er han fotograferet samme forår med sneppe nummer 20.
Kongesnepper
At skovsneppen er det mest eftertragtede fuglevildt, skyldes nok mest, at den er svær både at finde og skyde. Men den anses også som en delikatesse, hvorfor der i forårsjagtens tid var en konkurrence om, hvem af de ansatte, der først kunne skaffe en forårssneppe frem fra statsskovene til kongens bord. Senere kunne alle sneppejægere sende deres bytte ind, og den heldige jæger blev oprindeligt belønnet for indsatsen med 5 rigsdalere, som efter møntreformen i 1875 blev ændret til 10 kroner.
Kun én jæger nåede nogen sinde tre gange at være den første, som leverede en sneppe til kongen. Det var Niels Iuel (1924-2001) fra godset Mejlgaard. Det var i sig selv en præstation, men Iuel lod nu heller ikke postvæsenet bestemme udfaldet af denne konkurrence. Med årets første nedlagte sneppe i hånden ringede Iuel et år til Hofmarskallatet og erfarede, at der endnu ikke var indleveret nogen sneppe. Han fik også at vide, at kongen var på vej til Kastrup Lufthavn for at tage imod en udenlandsk delegation. Resolut kom Iuel sneppen i en skotøjsæske og kørte til den nærliggende Tirstrup Lufthavn. Hvor det lykkedes ham at få æsken sendt med et fly til Kastrup. Mens kongen stod og ventede på de udenlandske gæster, kom et bud springende og fik lov at overrække æske og sneppe til majestæten. Han takkede hjerteligt og fortsatte med sine pligter.
Vores nuværende majestæt har som følge af forårsfredningen kun én gang fået tilsendt snepper. Det var i 1972, året for hendes tiltrædelse. Vinderen af den sidste ”kongesneppe” blev den ligeledes kendte og passionerede sneppejæger, Poul Bieler fra Gedser.
