Den mentale riffelskydning

Af Jacob Kamman
Foto Niels Busch

”…. på under ti minutter følte jeg, at jeg havde lært mere om min egen skydning, end jeg har lært igennem de sidste 35 år!”

Også erfarne skytter kan blive endnu bedre, og lyder det for godt til at være sandt, så fortsæt med Jacob Kamman ud i nye afkroge af riffelskydningens detaljerede verden. I sidste nummer prøvede Jacob kræfter med jagtfeltskydningen – nu er turen kommet til de længere skud og den indre styrke.

Prolog

Jacob Kamman er en erfaren jæger og dygtig haglskytte, som gentagne gange har doubleret snepper. Alligevel udfordrede vi ham dette forår og satte ham på den hårde opgave at blive endnu bedre. Det lykkedes.
Nu har han taget imod en ny udfordring: Kan han også forbedre sin riffelskydning, som ellers er fremragende.

Jacob har skudt med riffel i næsten 30 år,men han laver fejl – ligesom alle andre.

Derfor har vi sendt ham på en skydemæssig dannelsesrejse i selskab med vores husfotograf Niels Busch, som ud over at være en fremragende fotograf faktisk også er en yderst habil riffelskytte!

Jacob er 42 år og har haft jagttegn, siden han var 16. Han begyndte at skyde med luftbøsse fra helt lille, og da den lidt større dreng blev gammel nok til at finde ud af, hvor hans far havde gemt salonriflen, gik Jacob over til at skyde med denne lille riffel.
I dag skyder Jacob med en lille håndfuld forskellige kalibre, men til denne artikelserie anvender han primært sin nye skydekæreste, som for tiden er Blasers 8,5×55. Det er en hidsig kaliber med en relativt tung kugle og en høj udgangshastighed på omkring 945 m/s. 

Jagtudstyr

• Riffel: Blaser R8 Professionel Succes.
• Pibe: Blaser .308Win.
• Sigtekikkert: Blaser Infinity 4-20×58
• Lyddæmper: A-tec/Blaser
• Ammo: Blasers blyfrie patroner med Barnes TTSX kugle. (10,4 g/160 Grains.)

Fakta om skydeinstruktør

• Instruktør: Jesper Lindgaard
• Alder: 54 år
• Firma: Lindgaard Precision Training
• Blaser Academy instruktør
• Afvikler riffelkurser i samarbejde med Skydeinstruktion.dk ved Rasmus Bjergegaard.
• Uddannet instruktør 1995 hos Danmarks Jægerforbund.
• Underviser nye riffelinstruktører og skydeledere igennem skovskolen.
• Skyder selv cirka 2.000 skud om året.
• Jagttegn i 38 år.
• 50 -100 kursister om året i alt fra kort hold til 600 meter.
• Arbejder til daglig for forsvaret, hvor Jesper er major. Han har været chef for al skydning i kampsektionen fra 2009-2019, heriblandt ansvaret for uddannelsen af finskytterne.

Oplevelse hos instruktør

Jeg har kendt Jesper i efterhånden en del år. Jesper er en lun og meget smilende mand med en god solid jysk rolig humor, blandet med et drengeagtigt glimt i øjet… Normalt glæder jeg mig ubetinget til at bruge tid sammen med ham, men lige netop denne dag, hvor Niels og jeg trillede ind på Midtjysk Hjortebane lidt uden for Brande, var det ærlig talt med lidt nervøs spænding i kroppen! Planen var, at Niels Busch og jeg skulle gennemføre Jespers første trin i langdistance undervisning. Jesper er nok den, jeg kender i verden, som har skudt flest skud, og som ved mest om skydeteknik, ballistik og våbenteknik. Derfor var jeg nok en smule nervøs, for selvom jeg egentlig synes, at jeg skyder temmelig hæderligt med riffel, så var jeg godt klar over, at de næste par timer nok skulle fremvise fejl i min skydning, og alle mine tidligere afgivne skud ville nok ikke tælle for ret meget… Jeg skulle være på og præstere, samtidig med at jeg nok burde glæde mig til at få rettet op på eventuelle fejl og faktisk blive en bedre riffelskytte.

Mens vi gjorde os klar, spurgte jeg Jesper sådan lidt henkastet om, hvad det allervigtigste var, når det kom til riffelskydning… Hans svar overraskede mig lidt, da han uden betænkning sagde: ”Dit mindset!” 

Det er tanken, der tæller

Han fortsatte med at forklare, at det handler om at have den rigtige mentale indstilling til en skydning. Han selv ville typisk starte dagen eller aftenen før med at tage riffel, optik og patroner frem og sørge for, at alt var samlet korrekt, var rengjort og sikre sig, at alle stumper og hjælpemidler var pakket og klar til den efterfølgende skydning. På den måde kan han stille og roligt bruge timerne op til selve skydningen på at tænke over, hvordan lige netop den kommende skydning skal foregå…

Disse ord gav super meget mening for mig og især det med mindsettet, skal jeg nok vende tilbage til… Grundigt! 

Jesper havde nu fået et lidt lumsk glimt i øjet, mens han forklarede om at klargøre sit grej dagen før, for, mens han sagde dette, sad jeg og tørrede edderkoppespind af min sigtekikkert, og derefter påsatte jeg et fuldstændig uprøvet riffelløb på min Blaser R8’er… Sandheden var, at jeg var løbet tør for patroner til min nye 8,5×55’er, og derfor havde jeg besluttet mig for at skyde med .308’eren. 

Denne pibe har jeg aldrig skudt med, og jeg har faktisk aldrig rigtig skudt med nogle .308’ere før i mit jagtliv… Ikke at jeg har noget imod kaliberen, jeg har bare altid valgt andre at skyde med.
Jeg syntes dog også, at jeg har læst om rigtig mange jægere, som på Facebook har klaget over svingende træfresultater med lige netop denne kaliber. Jeg var nu rolig nok med denne uprøvede pibe, men kunne straks konstatere, at jeg ikke havde medbragt det rigtige magasinindlæg! Jesper havde heldigvis det korrekte, så med det indsat lagde jeg mig for at indskyde den nye pibe. Ét skud, og et nyt problem opstod… Jeg havde ikke skiftet mit slagstifthoved og magnumhovedet kunne jo ikke udtrække det afskudte hylster! 

Jeg følte mig som en kæmpe idiot og nybegynder, da jeg endnu engang skulle låne grej fra Jesper… Mens hans ord om mindset og forberedelse rungede i mit hoved, kunne jeg nu endelig få indskudt piben…

Gennemført eller afviklet

Det gik fint, og nu kunne vi endelig gå i gang med den egentlige skydning.

Jesper gav ikke mange instrukser, blot at vi kunne skyde, når vi var klar. Foran os var der en plade med en masse forskellige skiver, og vi kunne frit vælge mellem dem alle. Niels og jeg lagde os ned, og et eller andet sted forventede jeg straks, at Jesper ville give lidt instrukser, rettelser eller lignende, men han sagde ingenting. Lidt tøvende begyndte Niels og jeg at skyde, men efter de første par skud så tog det fart… Niels og jeg skød vel 5-8 skud hver, og derefter var vi klar til at gå ned og markere.

På vej ned til skiven spurgte Jesper: ”Nå, drenge… var det en gennemført skydning, eller blot en afviklet skydning?” 

Niels og jeg brød begge ud i en lidt fjoget, halv-pinlig latter, for vi var begge helt indforståede med, at vi netop blot havde afviklet en halvsløj skydning. Vi havde skudt alt for hurtigt og alt for uovervejet, og vores træf bar da også præg af sjusk.

Niels’ træf sad fint samlet men et par centimeter til højre. Mine sad ikke helt så samlet, lidt for højt og så i en halvbue hen over centrum.

Mens vi stod og kiggede på hullerne i skiven, forklarede Jesper, at det er supervigtigt at gå ned og kigge på sine træf, frem for at bruge elektronisk markering eller spotting scope.
Ikke nok med at man får løsnet sin krop og hoved lidt op mellem skydningerne på gåturen ned til skiven, men man får faktisk også et bedre skud, hvis man ikke instinktivt nærmest har flyttet på sit hoved, inden skuddet er gået for at kontrollere en skærm eller et nærtstående spotting scope! 

Slap af – og prøv igen

Tilbage på skydelinjen lagde Niels og jeg os igen ned, og endnu engang skød vi uden nogen former for instruks eller andet fra Jesper. Vores træf ændrede sig ikke noget nævneværdigt, og tilbage ved riflerne foreslog vi nærmest i munden på hinanden, om Niels ikke bare skulle klikke sin kikkert tre klik til venstre, og jeg skulle nok klikke min et par klik ned…

Jesper svarede roligt, at vi blot lige skulle slappe lidt af og prøve igen.

Først efter tredje skydning bad han os om lige at sidde og slappe lidt af, imens han forklarede lidt om, hvordan en god, gennemført skydning burde foregå.

Ro

For det første så er det vigtigt at have ro i hovedet og koncentrere sig om det, man laver. Jesper brugte et genialt citat fra nok vores allesammens yndlingsfilm, nemlig Blinkende Lygter, hvor der i forbindelse med at nedgrave øl rundt om i skoven bliver forklaret, at det er vigtigt at finde ”sin helt egen dybde”… Overbragt til skydning betyder dette særlige citat 

egentlig bare, at hver skytte skal udføre sin egen mentale forberedelse før hver skydning og finde sin egen ro og koncentration…

Dernæst skal man aldrig skyde meget mere end 3 skud, da vores hjerner simpelthen har svært ved at opretholde den dybe form for koncentration, der skal til for at levere mere end tre perfekte skud! 

Så fortalte han om de kritiske tre punkter for skyttens selvkontrol, som alle bør udføre før hvert eneste skud:

Smag på skuddet

1. Når man har fundet sin skydestilling, så tag nogle rigtig dybe ind- og udåndinger, og her må trådkorset udelukkende bevæge sig op og ned. Hvis der er bevægelser sideværts, skal man rette sin skydestilling, da der højst sandsynligt er en skæv muskelspænding et eller andet sted i kroppen.
2. Luk øjnene i et par sekunder og hold skydestillingen. Når man lukker øjnene og roligt trækker vejret, så falder ens krop helt naturligt tilbage i en form for naturligt nulpunkt. Når man åbner øjnene igen, må sigtet ikke have flyttet sig alt for meget. (maksimalt 10-15 cm.) Hvis det har flyttet sig mere end dette, betyder det igen, at man spænder i kroppen for at opretholde sin skydestilling, og man skal igen rette på skuldre, hofte eller fødder, indtil at kroppen er uden spændinger.
3. Smag på skuddet. Efter at skuddet er gået, er det vigtigt at visualisere sit skud og nærmest følge kuglen ud til målet. Tag ikke ladegreb alt for hurtigt og ”hold skuddet” ved ikke at slippe aftrækkeren alt for hurtigt. På denne måde har man også en bedre sandsynlighed for at iagttage en skudreaktion på et dyr, når man er på jagt.

Dernæst forklarede Jesper om åndedraget og selve aftrækkerbevægelsen.

Skuddet i detaljer

I sekunderne før skuddet skal afgives, bør man trække vejret roligt ind og langsomt ud op til tre gange. Efter det tredje åndedrag skal man langsomt puste halvt ud og så skyde. 

Grunden til dette er, at, når lungerne er helt fyldt, så vil mellemgulvet være spændt op, og dette vil give små muskelbevægelser i kroppen. Omvendt når lungerne er tomme, så vil musklerne allerede hungre efter ilt og begynde at sitre, samtidig med at pulsen vil stige en smule. Det perfekte kompromis er derfor med halvfyldte lunger. Jesper fortalte, at topatleter og de enormt dygtige finskytter inden for forsvaret har lært sig selv at skyde ind imellem hjerteslagene, for her er kroppen allermest rolig… 

Aftrækkerfingeren bør først komme på selve aftrækkeren, når den sidste udånding påbegyndes, og når skuddet skal gå, skal fingeren i virkeligheden blot udføre et roligt bagudrettet tryk. Det perfekte aftræk illustrerede Jesper ved, at vi skulle forestille os, at vi skulle hænge i en krog i loftet med vores aftrækkerfinger. Det pres, vi ville opleve, ville være direkte på fingeren, og det er det samme, vi skal forsøge på aftrækkeren. Altså et parallelt tryk langs med riflen for at minimere eventuelle svingninger til siderne.

For at citere Jesper så skal stemmen i hovedet sige: ”klemme, klemme, klemme BANG!” Det er dog også vigtigt at pointere, at i forhold til åndedrag og aftræk så skal man absolut ikke ligge og oversigte, man skal tage skuddet, når man føler, at man har den!

Til allersidst rettede han lidt på vores position, når vi lå bag ved riflen.

Her skal man altid forsøge at være så lige på riflen, at hele rekylen bliver optaget af kroppen. Jo mere skævt man ligger, sidder eller står, jo mere bevægelse vil der være i de millisekunder, det tager projektilet at forlade løbet, og rekylen vil bevæge kroppen.

En helt ny følelse

Når jeg nu sidder og skriver alt dette ned, så føles det som enormt meget at skulle huske på, men Jesper havde en rolig og naturlig måde at forklare det på, så da jeg lagde mig bag riflen igen, så var jeg helt mærkbart mere rolig og fokuseret… Tre kontrollerede og gennemførte skud senere rejste Niels og jeg os op med brede smil og en enorm glæde! Jeg kan ærlig talt ikke huske, at jeg nogensinde har haft en bedre fornemmelse i kroppen, end den jeg havde efter de tre skud! 

Nede ved skiverne sad Niels’ tre skud oven i hinanden og lige midt i centrum! Mine egne sad også helt nært og lige i det lille hvide centrum! 

En hel enorm femøre var faldet ned i vores hoveder, og på under ti minutter følte jeg, at jeg havde lært mere om min egen skydning, end jeg har lært igennem de sidste 35 år!

Jeg tror, at samtlige jægere i hele kongeriget havde gjort, som Niels og jeg havde foreslået lige efter de første to skud, nemlig blot at klikke et par klik på vores kikkerter, og så havde vi jo været i centrum. Jesper havde med det samme, uden at sige noget til os, uden at give nogen form for instrukser, blot noteret i sin lille sorte bog, og helt fra starten havde han garanteret været klar over, hvad problemet var – nemlig vi to skytter…

Vi kunne da bare have klikket vores kikkerter og fortsat med at skyde resten af dagen, men det havde blot betydet, at Jesper ikke skulle rette på vores fejl! Ved at rette på de helt små men enormt vigtige fejl, vi lavede, fik han os til at gennemføre en helt perfekt skydning! 

Godt fyldt op af positiv læring og optimisme efter denne helt perfekte skydning kastede vi os over de næste discipliner.

Zoom

Vi skød en serie med laveste forstørrelse på kikkerterne, derefter med fuld forstørrelse og til sidst med en form for mellem forstørrelse på ca. 7-10 ganges zoom. Her er det vigtige aspekt endnu engang at finde sin egen foretrukne forstørrelse, men også at man er bevidst om, hvad der sker mentalt, når man har forstørret sin kikkert meget.
Ved stor zoom ser man alle de små rystelser eller bevægelser, man uundgåeligt laver, mens man sigter. Man kan hurtigt blive usikker og tvivle på sit eget sigte, og konsekvensen er for mange skytter, at de oversigter og ender med at sjuske skuddet, fordi de bliver frustrerede. Dette er enormt individuelt, og man skal altså ”finde sin egen dybde” og så træne med den forstørrelse, som man føler sig mest tryg ved.

Ingen af disse skydninger gik særligt godt for mig… Niels havde derimod en fest ved siden af mig og skød hul i hul på stort set alting…
Mine træf begyndte endnu engang at cirkle lidt rundt om centrum, og selvom der sådan rent jagtligt jo ingenting er i vejen med et træf inden for en håndfuld centimeter af centrum, så var jeg nu blevet besat af at levere prikskud! Jeg havde jo netop bevist at ved at udføre et helt korrekt skud, så kunne riffelpibe, kikkert og jeg i samarbejde sagtens levere tre træf, som var så tætte og så centralt i centrum, at det lille runde markeringsklistermærke nærmest var for stort til at dække de tre træf… 

Stærk skydning

Irritationen og frustrationen var til at mærke inde i mig, og Jesper, som sikkert sagtens kunne se og mærke dette, instruerede os straks til at skyde næste skydning fra vores modsatte skulder! Altså skulle Niels skyde fra højre og jeg fra min venstre… Jeg har i mine 42 år aldrig udført nogen som helst betydelig handling med min venstre arm og er en udpræget højrehånds type! 

Alt føltes underligt, ukendt og forkert! Jeg brugte lang tid på at finde en fornuftig skydestilling og nærmest lige så lang tid på at få min hjerne til at forstå, at nu var det venstre hånd, finger og øje, der skulle præstere… 

Efter lang tids rumstering, prusten og brok kunne jeg mærke, at jeg blot ved at gennemgå skyttens selvkontrolpunkter og koncentrere mig om åndedraget, aftrækket og så videre gennemførte tre skud uden egentlig at føle ubehag eller lignende…
Resultatet blev tre rigtig pæne træf, næsten lige så gode som de tre perfekte, men helt klart bedre end alle de andre, jeg havde lavet hele dagen!
Pointen med denne øvelse var jo at tvinge os til endnu engang at gennemgå de mentale øvelser og kontrolpunkter og så bevise over for os, at de altså har en helt enorm indflydelse på vores skydning! 

Efter en hyggelig frokost, hvor vi virkelig fik italesat alle vores erfaringer indtil videre, kastede Jesper os ud i en lille ”stol på dit grej” øvelse.

Klik

Ved kun at skyde på én skive i nederste hjørne på et A4-ark skulle vi, kun ved at klikke på vores kikkerter, ramme alle fire mål, som var i hvert hjørne. Altså: skyd et skud på det nederste mål, klik kikkerten 20 klik op og skyd et skud til samme skive. Klik den derefter 20 klik til højre og skyd et skud. Klik den 20 klik ned og skyd. Til sidst klik den 20 klik til venstre og skyd et skud.

En super øvelse, som beviser, hvad moderne rifler og især kikkerterne kan klare. Dette er også med til at hamre ind i skyttens bevidsthed, at det altså meget, meget sjældent er grejet, der er noget galt med, det er nok skytten selv! 

Egne grænser

Jesper satte nu to små stykker snor op på pladerne og en lille gul knappenål. Med det samme kunne jeg mærke spændingen stige i min krop, og Jesper forklarede, at vi skulle skyde tre skud på en lille markeringsskive, 3 skud på snoren, 3 skud på en helt sort skive og til sidst 3 skud efter knappenålen. 

Konkurrenceaspektet gjorde, at jeg med det samme glemte langt de fleste af øvelserne, og min skydning mindede endnu engang mest om en afvikling frem for en gennemførsel… Skuddene sad da udmærket, og jeg ramte endda snoren (Endnu vigtigere var, at Niels IKKE ramte snoren en eneste gang!), men det føltes ikke som en særlig god skydning for mit vedkommende… Jesper bemærkede da også med det samme, at jeg ikke flyttede min krop, selvom jeg skulle skyde på alle yderpunkterne på skiven. Da jeg rejste mig fra måtten, kunne jeg da også tydeligt mærke, at min venstre skulder var øm af muskelspændinger, og jeg kunne bare undre mig over, at jeg igen sjuskede med principperne, bare fordi der var noget, som mindede om et konkurrenceaspekt…

Jesper havde med vilje lavet skydningen således for at provokere os til enten at falde i fælden, eller at vise, at vi faktisk havde lært noget… Jeg følte jo, at jeg havde lært en masse, men bare ikke efterlevede det…

Dagens sidste skydning var en decideret konkurrence, og Jesper satte en skive op med 7 forskellige mål. Målene havde forskellige størrelser og gav forskellige point. Opgaven gik ud på at starte med det største mål, som gav færrest point og så fortsætte til det næste, indtil man enten missede eller selv stoppede. Hvis man missede et mål, ville man miste alle sine point, så det var en sjov øvelse i at kende sin egen grænse og ikke skyde over formåen…

Første forsøg resulterede i, at jeg missede det tredje mål! Jeg skød dog videre efter de helt små mål, men jeg var ikke særlig tilfreds med mine træf. Jeg huskede, at Jesper havde nævnt, at han faktisk havde et par æsker af 8,5×55 ammunition, og straks besluttede jeg mig for, at det var slut med .308’eren. Jeg skiftede pibe, magasin og bolthoved med det samme.

Efter fire hurtige indskydningsskud og lidt klikken på kikkerten var jeg klar til at prøve konkurrencen igen. 

Mental styrke

Så snart jeg lå der, kunne jeg mærke en helt anden ro og koncentration falde over mig! Selvom jeg ikke har fået skudt så mange skud endnu med den 8,5’er, så har jeg allerede fået opbygget en enorm tillid til lige netop denne pibe og det, Jesper havde talt om hele dagen med en mental ro og ”at smage på skuddet” kunne jeg nu tydeligt mærke. Al tvivl om min egen formåen forsvandt, og ikke engang konkurrenceaspektet stressede mig. 

Første skud følte jeg næsten som en åbenbaring, og det var nærmest, som om at jeg kunne se kuglen hele vejen ud til målet! Træffet var da også lige midt i det største mål, og derefter gik det bare som en drøm! Alle seks træf sad nærmest perfekt, og før jeg vidste af det, lå jeg helt roligt og sigtede på det mindste mål… Alt føltes rigtigt… Jeg gik roligt igennem de tre selvkontrolpunkter… Tre dybe indåndinger… En halv udånding og fingeren på aftrækkeren… Et tørt, roligt og lige klem på aftrækkeren og allerede inden riflen gik af, vidste jeg, at det ville blive et træf! 

Dagens sidste skydning slog et par meget tykke streger under Jespers allerførste påstand, nemlig at den mentale del af en riffelskydning er det absolut vigtigste! 

Med få undtagelser havde jeg ikke kunne præstere optimalt med .308’eren, men så snart jeg havde min 8,5’er pibe på, ændrede alting sig! 

Der er absolut ingenting i vejen med hverken kaliberen .308 eller min specifikke pibe, men det var helt tydeligt, at jeg simpelthen bare skød bedre med den anden pibe. 

Niels og jeg pakkede vores grej sammen og takkede Jesper for en helt enorm lærerig dag. Selvom vi aldrig fik skudt på mere end 100 meter, så var grundstenene for næste trin nu lagt.
Vi glæder os allerede til at rykke ud på lidt længere afstande, men mens vi venter på dette, har jeg masser at tænke over og masser af lærerige aspekter, som skal bundfælde sig.

Den mest lærerige dag på en skydebane nogensinde var ovre, og glade og trætte begav Niels og jeg os hjemover. 

Hvis du også vil lære noget nyt om din riffelskydning så kontakt Jesper her:
jesperlpt@gmail.com