Væksten medfører imidlertid mange problemer, heriblandt markskader, negativ påvirkning af vådområder samt problemer med flysikkerheden ved store lufthavne
På kun to årtier har verdens samlede markhorbestand bevæget sig fra randen af udryddelse til stort set at være uden for farezonen. Årsagen er uden tvivl veltilrettelagt jagtturisme.
Jagt i Tyskland er andet og mere end Loden og Lederhosen. I denne artikel præsenteres det spændende jagtland, hvor meget minder meget om jagten i Danmark mens andet er helt, helt anderledes.
Vi i årets anden forårsmåned, og så melder spørgsmålet sig for os jægere, skal vi blive ved med at fodre fasaner og agerhøns?
Kronhjortenes brunst er vild. Tvekampe, dyriske drifter og jagtlige forhåbninger i en berusende cocktail, hvor den stærkeste vinder, og hvor det altsammen handler om størrelsen.
Jagtrelevant plante som giver læ, dække og en masse dyreliv, der tjener såvel naturen som jægernes gode ry og rygte.
I Danmark er vildtpleje en indviklet sag. Men fortvivl ej. Vi har nu Asbjørn Hellesøe-Jensen med os, og i en række kommende artikler vil han fremmane mange af de nødvendige principper, der ligger til grund for en vellykket vildtpleje – så vildtet bliver på reviret.
De indvandrende vildsvin sydfra skiller vandene i Danmark: Svineavlerne frygter øget risiko for udbrud af afrikansk svinepest, jægerne ønsker vildsvinet tilbage i den danske natur, landbruget frygter store markskader, skovbruget ser fordele for biotopen ved fritlevende vildsvin, mens den øvrige befolkning både er lidt skræmt og samtidig fascineret af tanken om vildsvin i de danske skove.
Bølgen er stort set altid blå, men de frodige græssletter under overfladen er ikke så grønne, som de har været, og det kan få betydning for det helt vilde andetræk.
En jæger, der ikke har prøvet at ligge i bunden...
Det gælder også med fasanerne – godt begyndt giver bare et bedre resultat, så hvis du vil have bedre fasanjagt til efteråret, begynder det hele lige nu.
