De indvandrende vildsvin sydfra skiller vandene i Danmark: Svineavlerne frygter øget risiko for udbrud af afrikansk svinepest, jægerne ønsker vildsvinet tilbage i den danske natur, landbruget frygter store markskader, skovbruget ser fordele for biotopen ved fritlevende vildsvin, mens den øvrige befolkning både er lidt skræmt og samtidig fascineret af tanken om vildsvin i de danske skove.

Hvad gør man så som politiker? Man vælger naturligvis en løsning, som viser handlekraft og hensyn til den målgruppe, som har størst indflydelse i samfundet, ved at foreslå et 70 km langt grænsehegn mod Tyskland.

Hvilken indflydelse fritlevende vildsvin vil have på dyrkede marker og skovbunden i de danske skove, er enkelt at vurdere: Vi kan blot se mod øst, hvor Sverige har oplevet en eksplosion i bestanden af vildsvin de sidste 10-15 år. Hvordan de danske jægere vil være i stand til at forvalte vildsvinene, kan være lidt sværere at vurdere. Vi har ikke den nødvendige jagtfaglige erfaring med vildsvin, hverken hvad angår de rette hunde eller jagtformer, men som i Sverige kan man jo lære det med tiden.

Men hvad så med frygten for svinepesten, som i sidste ende er årsagen til, at der ikke i dag er – så mange – fritlevende vildsvin i Danmark?

Hvis vi igen kigger mod Sverige, så er der ca. 12 millioner årsager til, at Danmark og Sverige ikke deler holdningen til fritlevende vildsvin: Sverige har ingen eksport af svin og svinekød, mens Danmark eksporterer ca. 12 mio. svin om året. Konstatering af svinepest i Danmark vil lukke eksporten af svin øjeblikkeligt.

Hvor stor er risikoen egentlig for, at en indvandrende vild gris vil kunne føre smitte af afrikansk svinepest ind i en dansk besætning? Ifølge eksperter er den meget lille. Svineavlernes frygt for fritlevende vildsvin skal altså findes et andet sted.

Med en eksport på 12 mio. svin om året – primært til Tyskland og Polen – kører lastbiler nærmest i pendulfart til og fra disse lande. Meget strenge regler om vaskecertifikater, på både biler og chauffører, er med til at mindste risikoen for smitte, men afrikansk svinepest er ikke bare ekstremt smitsomt, det er samtidig en virus, som kan overleve flere år i kødvarer.

Med andre ord kan én enkelt chauffør, som spiser sin mad på en dansk rasteplads, og som efterlader dele af en inficeret spegepølse, være starten på svinepest i Danmark. Dette scenarie vil dog kun være en risiko, hvis der er fritlevende vildsvin, som æder spegepølsen. Uden vildsvin udgør spegepølsen ingen smittefare.

Svineavlernes modstand mod vildsvin i Danmark bygger altså ikke på frygten for at skulle slå en masse besætninger ned, men derimod på frygten for konstatering af bare ét tilfælde af svinepest, som vil være enden på den danske svineeksport.

Hvad så med grænsehegnet? Vil det gøre en forskel? Hvis ellers det bliver gravet godt ned i jorden og bliver sat ud i vandet, så det rent faktisk holder svinene tilbage, så vil det naturligvis have en vis effekt på bestanden af vildsvin. Men det stopper på ingen måde risikoen for indførelse af smitte. Vi som jægere kan sikre, at vi ikke selv medbringer smitte fra jagter i Østeuropa, og så i øvrigt glæde os over, at vi på få timer kan komme til områder, hvor vi kan opleve fremragende jagt på vildsvin.

Trine Dixen

Uddannet veterinærsygeplejerske. Tidligere professionel jæger i Afrika, schweisskonsulent på Kalø og stifter af jagtrejsebureauet African Adventure AB.

Læs også: Vildsvinejagt i Midttyskland

The Africa Adventure Company: Luxury African Safaris (africa-adventure.com)