Fasanjagten begynder nu

Gik fasanjagten ikke som planlagt? Forlod fasanerne hurtigt udsætningspladsen, eller ville de ikke blive i såterne? Er dine udsætningspladser eller såter gode nok?

I denne artikel giver Kim Lindgren gode råd til, hvordan du optimerer på alle parametre, så årets fasanjagter bliver bedre end sidste år

Der er tre overordnede ting, som har indflydelse på, om fasanjagten i efterårets tid bliver en god jagtoplevelse for dig og dine jagtgæster.

Som det første skal du være omhyggelig ved valg af opdrætter, det ikke er lige meget, hvor du får dine 6-ugers fasankyllinger fra. De, der tror, at en fasan er en fasan, og det er lige meget, hvilken race/hybrid der ligger bag avlen, tager grusomt fejl.

Det andet er revirets opbygning, så ikke bare udsætningspladserne er gode, men også såter og vildtagre er etableret på en måde, som holder på fasanerne.

Den tredje ting er planlægningen og selve afviklingen af de enkelte fasanjagter. Hvis du lykkes med alle tre ting, er det kun sygdom, vejrforhold eller andre uforudsigelige ting, som kan forhindre, at dine fasanjagter i efteråret bliver en succes.

Bestilling af fasaner – Køb dansk

Jeg vil anbefale alle at købe danskproducerede og -opdrættede fasankyllinger. Gør man dette, er man med til at fremme dyrevelfærden, da danskproducerede æg og fasankyllinger formentlig er omfattet af verdens mest restriktive regler for, hvordan opdræt af fasaner skal foregå. Disse restriktive regler i opdrættet omhandler blandt andet bestandtæthed, kontrolleret medicinforbrug, dyrlægekontrol og blodprøvetagning, seks ugers reglen, aldersopdelt arealkrav med mere.

Dyrevelfærd omhandler i min optik mere end blot arealkrav og dyrlægekontrol, da korrekt prægning er et af de punkter, som man bør forske meget mere i. Dette gælder specielt, hvis vi har et ønske om, at de udsatte fasaner skal kunne reproducere sig selv på den frie vildtbane, men dette emne er så omfattende, at det kræver en artikel for sig selv.

Hvis man mener, at danskopdrættede fasaner opdrættes under kummerlige forhold, bør man tage på studieture til østlandene, det store USA eller blot til England. Når man efterfølgende har aflagt flere af disse landes store fasanopdrættere et besøg og fået indsigt i, hvordan man i disse lande opdrætter fasaner, er jeg overbevist om, at man vil være stolte over, at vi lever i et land, hvor dyrevelfærden i det danske fasanopdræt er i en liga for sig selv sammenlignet med andre lande.

Da alle jægere går ind for dyrevelfærd, kan det ikke komme bag på nogen, at en danskopdrættet fasankylling, opdrættet under dyrevelfærdsmæssige gode forhold, er dyrere i indkøb end en polskproduceret fasankylling.

Jeg blev engang fristet til at købe polskopdrættede 6-ugers fasankyllinger, da jeg i forhold til danskopdrættede fasankyllinger kunne spare kr. 10,- per styk. Da jeg dengang udsatte omkring 12.000 6-ugers fasankyllinger årligt, lå der en stor besparelse på bundlinjen, hvis jeg kunne spare den der tier per fugl.
De polske fugle var store fugle, sunde og det jeg vil kalde vel-medicinerede, og det er ingen hemmelighed, at de også var gode flyvere. Men de var på ingen måde håndtérbare, ligesom de heller ikke var præget på tamhøns, og jo længere vi kom hen på jagsæsonen, jo mere udvandrede de. Selvom jeg drev fasaner hjem med mine springer spaniels flere gange i løbet af en dag, kunne jeg ikke holde dem på reviret.

I mit tilfælde blev min besparelse ved indkøb af disse polske fasaner mere end udlignet, grundet en manglende indtægt for skudte fasaner, da indtægten fra en klapjagtsdag på fasaner er afhængig af, hvor mange fasaner der, når dagen er omme, ligger på vildtparaden. Men mine naboer til det jagtvæsen, jeg den gang stod i spidsen for, var meget tilfredse, da mange af mine polske fasaner stod hos dem, da jagtsæsonen startede.

Min anbefaling vil derfor være – køb danskproducerede fasankyllinger.

Valg af opdrætter

At købe fasankyllinger af en opdrætter er og bliver en tillidssag. Heldigvis er de fleste opdrættere i Danmark både professionelle og meget seriøse, og de få useriøse opdrættere, der findes, er i fåtal, da det jo rygtes blandt jægere, hvem skurkene er. Derfor eksisterer useriøse opdrættere ikke mange år i branchen, men vær opmærksom på, at der hele tiden dukker nye op.

Fasankyllinger fra de gode vildtopdrættere, som leverer håndtérbare, sunde, stærke og senere velflyvende fasaner, er der rift om. Derfor skal man bestille sine fugle i god tid.

De gode opdrættere modtager genbestillinger fra deres kunder år efter år, og derfor skal man ikke forvente at kunne købe fugle, hvis man først henvender sig i maj eller juni måned, nej de skal bestilles her i starten af året.

Hvis du ikke har fået leveret 6-ugers fasankyllinger før og ikke har kendskab til opdrætteren, kan du eventuelt spørge vildtopdrætteren om, ikke hvor mange han leverede sidste år, men hvem han leverede til. Herefter bør du kontakte de steder og høre, om de var tilfredse med de leverede fasaner.

Når du bestiller dine 6-ugers fasankyllinger, skal du sikre dig, at de leveres med et antal tamhøns (hvide italienere, dværghøns eller andre). Disse tamhøns skal du have gående sammen med fasankyllingerne fra første dag, hvor fasankyllingerne er klækket.

Hvilken jagtfasanrace/hybrid skal jeg udsætte

Hvis man tror, at en fasan er en fasan, og det er ligegyldigt, hvilken fasanrace eller rettere hvilke blandinger, som ligger bag den jagtfasan, man bestiller, tager man grusomt fejl. Man bør undersøge, om de fasankyllinger, man overvejer at bestille hos vildtopdrætteren, nu også besidder de egenskaber, som passer til den jagtform og det revir, hvor man vil udsætte dem?

Dette bør man undersøge ved at sætte sig ind i tingene og ikke bare bestille fasaner, hvor de er billigst. Hvis et større jagvæsen afvikler fasanjagter med velflyvende fugle, er det ikke sikkert, at det er disse fasaner, som er bedst egnede til dit lille revir. I et større jagtvæsen har man ofte mange hektar til rådighed og har derfor også opsamlings-såter ude på yderkanterne af reviret. Derfor gør det ikke så meget, at fasanerne har en lidt lang flugtrute, når de først lettes i såterne. Har man et lille revir til rådighed, er det bestemt ingen fordel, at fasanerne flyver langt, når de lettes.

Man bør derfor, før man bestiller sine fasankyllinger, være bevidst om, hvad man forventer af den voksne fasan.

• Er den det bedste valg til vores lille revir eller vores skovsåter?
• Er den rimelig stationær?
• Er den kendt for at vandre meget?
• Hvordan er dens omgængelighed?
• Hvor modtagelig er den for menneskelig prægning?
• Er den håndtérbar?
• Hvor god er dens flyvefærdighed i starten af jagtsæsonen?
• Hvor lang er dens flugt-flyvnings-afstand, når den er presset og letter?
• Er den bedst egnet til udsætning, hvor der primært drives skovjagt?
• Er den bedst egnet til en jagt, hvor den flyver fra såten på marken – mod skoven (foder ud – flyv hjem) og så videre?

Reviret og vildtagre

Hvis man tror, at man kan holde fasanerne på reviret hele året, hvis reviret blot består af en mark og et levende hegn, kan jeg med garanti sige, at dette ikke vil ske.

Det bedste revir for fasanen er ikke et monotont landbrugs- eller skovareal, men et varieret revir. Fasanen vil trives på et revir, hvor den kan finde føde, læ, solpletter, balesteder, og hvor den hurtigt kan komme i skjul under tætte buske, hvis en rovfugl viser sig på himlen. På reviret skal der selvfølgelig også være egnede nattesæder i form af nåletræer.

Det perfekte fasanrevir har ikke brug for vildtagre, men når vi på et begrænset område vil udsætte flere hundrede eller tusinde fasaner og samtidig også vil forsøge at styre disse fugle i en jagtsituation, er vildtagre en nødvendighed. Man kan roligt sige, at vildtagre udgør en erstatning for en mangelvare på et jagtrevir.

Der er ingen tvivl om, at gode vildtagre med de rigtige frøblandinger er en vigtig faktor i bestræbelserne på at styrke en bæredygtig jagt og øge biodiversiteten.

Hvis du vil opbygge et godt fasanrevir, som vel og mærke skal kunne huse mange fasaner, bliver du nødt til at tilpasse reviret fasanernes levevis. Tid dette bruger du vildtagre, hvor nogle kan være fødegivende. Nogle vildtagre kan erstatte manglende tætte buske og derved give læ, dække og skjul, mens andre kan virke som ledetråde, som gennem en dag kan lede fasanerne trygt rundt på reviret.

Mange glemmer, at det ikke er nok, at fasanerne skal blive på reviret, men hvis man også i forbindelse med afviklingen af fasanjagterne skal kunne afskyde mange fasaner, er det vigtigt, at man i forbindelse med de forskellige såter får etableret det, man kalder opfløjszoner – altså områder, hvor man kan lette fasanerne fra under jagten. Et rendyrket majsstykke er ikke egnet til dette formål, da det er alt for åbent i bunden. En vildtager af majs og hirse, kål, jordskokker eller andre tætte vildtagre er et must, hvis man vil have en gode opfløjszoner på reviret.

Da fasanen er fødesøgende hele dagen, er det vigtigt, at du opbygger reviret på en sådan måde, at, når fasanerne flyver ned fra nattesædet om morgenen, kan de via naturlige ledetråde eller etablerede vildtagre bevæge sig rundt på reviret gennem hele dagen for at søge føde for til sidst at ende, hvor de startede. Her flyver de igen op til nattesædet, og dagen efter gentager det hele sig.

Ved etablering af vildtagre opnår man altid det bedste resultat, hvis man laver et ordentligt forarbejde, og her mener jeg et ordentligt jordarbejde – forud for såningen. Den optimale jordbehandling opnås, hvis man pløjer om efteråret, harver jorden om foråret, når den er tør. Tre uger efter sprøjtes og bekæmpes ukrudt, hvorefter jorden harves, og vildtageren sås. Mange vælger dog at lave al jordbearbejdningen om foråret. Husk også på, at de fleste vildtagre vil have godt af et tilskud af gødning.

Hvordan finder jeg stedet for en god udsætningsplads

Hvis man har planer om at etablere en ny udsætningsplads i år, er det her, efter at jagtsæsonen er ovre, at man skal holde øje med, hvor fasanerne opholder sig i dagtimerne. De overlevende fasaner fra jagtsæsonen vil i dagtimerne opholde sig, hvor de kan finde det nødvendige læ, dække og lave buske, hvor de hurtigt kan komme i skjul, hvis en rovfugl viser sig på himlen.

Det er muligt, at der skal gøres en masse arbejde i foråret med motorsav/buskrydder, plantning af jordskokker, elefantgræs eller andet, før den engelske voliere står klar til de bestilte 6-ugers fasankyllinger, men alle de arbejdstimer, man lægger i dette, er det hele værd, når man senere på året erfarer, at den engelske voliere virker efter hensigten.

Jo bedre udsætningsplads du etablerer, desto længere tid vil de udsatte fasaner benytte den. Hvis udsætningspladsen er det eneste sted på reviret, hvor der står høje graner til nattesæde, er det ikke utænkeligt, at fasanerne vil benytte disse nattesæder hele året.

Tag også højde for, at man fra den engelske voliere kan fodre fasanerne ud til en eller flere såter, hvor fasanerne gerne skulle stå, den dag man afvikler fasanjagterne.

Hvis man etablerer den engelske voliere et sted, hvor der også er naturlig tilgang til vand, hvilket vil sige et naturligt vandhul eller lign., er dette selvfølgelig at foretrække.

Stikord til en god udsætningsplads er: Læ, dække, skjul, solpletter, solspor, foderspor med tætte buske på siderne og gode nattesæder.

Beskæring i såten eller på udsætningspladsen

Revirleje i form af beskæring, nedskæring, udtynding med mere kan være nødvendig både i såterne og på udsætningspladserne. Da udsætningspladsen kun bruges af de udsatte 6-ugers fasankyllinger i en kort periode, efter at de er blevet udsat, og da vi udsætter fasankyllinger om sommeren, er vi på udsætningspladsen ofte begunstiget med en høj undervegetation, hvor eksempelvis bregner giver et godt dække.

Hvis der på udsætningspladsen ikke er det nødvendige læ og dække samt skjul i form af egnede buske, nåletræer med grene helt ned til jorden, skal man ikke forvente, at de udsatte fasaner bliver på udsætningspladsen, efter at de er udsat.

Det ser noget anderledes ud i såterne, hvor der gennem hele efteråret og vinteren, SKAL være læ for vinden, dække og gode skjulesteder, hvis man vil have nogle forhåbninger om, at de voksne fasaner vil opholde sig i såterne under hele jagtsæsonen, som først slutter den 31. januar.

Nogle buske er bedre egnede til at give dække ved jorden end andre, og i forbindelse med buske, som kan give læ og skjul til fasanerne, skal man have fokus på dette.

Rød snebær er en af mine absolutte favoritter, da grene, som rører jorden, også slår rod. De overhængende skud gør, at busken danner en kuppel, og derved er den en af de buske,

som giver det bedste bunddække. Rød Snebær kan trives næsten alle steder og tåler sol, tørke og vind samt en kraftig tilbageskæring. Da den ikke hører til blandt hjemmehørende arter, fravælger mange, og specielt de mere politisk korrekte naturplejere denne busk, selvom den har åbenlyse fordele som bunddække, som ingen andre hjemmehørende planter kan matche.

Hvis de buske, du har i såten eller på udsætningspladsen, er blevet for høje og måske

ikke giver bunddække mere, skal du overveje at skære dem ned her i foråret, forudsat at de kan tåle denne nedskæring.

Har du nåletræer i såten eller på udsætningspladsen, skal du også sørge for, at nåletræets nederste grene tæt på jorden ikke visner og dør. Dette sikrer du ved at tynde ud i nåletræerne, så de ikke står så tæt, at grenene fra det ene nåletræ rager ind i det nåletræ, som står ved siden af. Hvis de nederste grene på nåletræet først taber sine nåle og går ud, kan de ikke reddes.

Uanset om, du i foråret skal tynde ud blandt nåletræer eller blot skal lægge nogle ammetræer ned i en nyplantning, har jeg altid gjort følgende:
Det træ, jeg vil fjerne, deler jeg med motorsaven op i 3-4 lige store dele. Jeg lader det opdelte træ blive liggende på jorden (gerne viklet ind i hinanden), hvorefter jeg smider en lille håndfuld rørgræs (også kaldt rørflen, canarygrass eller red canary grass) henover. Noget af det udlagte rørgræs vil vokse op mellem grene og stammer af det fældede træ, og give god dækning til vildtet, og specielt til fasanerne, senere på året.

Fodring

Jeg har skrevet flere artikler om fodring af fasaner hen over vinteren og foråret, hvorfor der ingen grund er til at gentage alt dette. Jeg vil dog komme med en kort opsummering.

• Hvis du ikke fodrer dagligt, så opsæt rigeligt med fodertønder på reviret.
• Sørg for, at fodertønderne står, hvor fasanerne føler sig trygge og sikre.
• Sørg for, at fasanerne her i foråret får rigeligt med kvalitetsfoder.
• Foder ikke kun med hvede eller majs, men tilbyd også fasanerne voksefoder, og supplér i april måned med æglægningsfoder.
• Sørg for, at der altid er kråseflint (groft grus eller lignende) til dine fasaner, hvilket du kan sikre dig ved at smide en spandfuld groft grus (eventuelt tilsat kalkskaller) ved siden af fodertønderne.

God planlægning, hårdt arbejde og gode opfløjszoner er nøglen til succes

For at din fasanjagt skal blive en succes, kræver det en indsats fra din side i mange måneder forud for selve fasanjagten. Indkøb af de bedst egnede fasaner til præcis dit revir, en effektiv og gavnlig revirpleje på udsætningspladsen og i såterne og en gennemtænkt og veludført etablering af gode vildtagre sikrer, at fasanerne står på reviret den dag, du skal afvikle fasanjagten.

I forbindelse med etablering af vildtagre skal du gøre meget ud af, at der i hver såt etableres en opfløjszone, altså et større eller mindre område i såten, hvor du vil have, at fasanerne skal lettes fra. I denne opfløjszone skal du kunne holde fasanerne og selv gå frem (eventuelt med en veldresseret springer spaniel) og lette fasanerne enkeltvis eller nogle få ad gangen. Ved etablering af gode opfløjszoner sikrer du dig mod, at alle fasanerne letter på én gang i en kæmpe buket, når de føler sig tilstrækkelig presset af klapperne.

Til opfløjszoner kan ikke bruges rendyrket majs, da de er for åbne i bunden. Derimod kan du med fordel benytte en blanding af majs og Tanka Milet Mix, fodermarvkål, utopia, jordskokker, sorghum eller sorghum mix, elefantgræs, kålblandinger eller noget helt tredje.

Kvalitet fremfor kvantitet

En god fasanjagt er ikke et spørgsmål om, hvor mange fasaner man fik skudt på dagen, da jagtoplevelsen og kvaliteten i selve jagten altid bør prioriteres højere end kvantiteten.

Kvantitet er målbart, hvilket kvalitet ikke er, men vi ved alle, at kvalitet i forbindelse med en fasanjagt, ud over en god logistik, omhandler jagt på stærke, udfarvede og velflyvende fasaner.

LÆS OGSÅ

Fasandeller med pinky coleslaw

Fasanjagtens pris