fasanjagtens pris

Fasanjagtens pris – et stort spørgsmål.

Parole

Det kan jo gøres på mange måder. Fra den enkle måde blandt gamle venner ”Vi gør som vi plejer” til den formfuldendte facon, der i højere grad minder om en velkomst med indlagt skåltale.

Foto Steen Andersen samt Mark Christopher Cooper/Shutterstock

I begge tilfælde er der tale om en ouverture til en dag koncentreret om fuglejagt og lige nu mest af alt jagt på fasaner.

Uanset, om man nu står på parolepladsen i tottet kamuflage eller i formfuldendt tweed, så er forhåbningerne nok et langt stykke ad vejen de samme: At den første fugl må gå over til naboen, så det ikke er mig der skal skyde mens alle andre ser til, og at de, der kommer for, vil gøre det i passende højde og i en forudsigelig retning. Det er i altfald, sådan jeg har det.

Det er spændende. Også sine gange lidt skræmmende. Især hvis der kommer mange fugle, og hvis de kommer tæt, for så skal man ikke blot handle hurtigt men også handle korrekt.

Og for alt i verden uden at ende i den fadæse, som jeg selv lige har været skyldig i, hvor tre ænder kommer forbi til et flot sideskud.

Min nabopost fælder den ene and med et sikkert spidsskud, og jeg trækker igennem og fælder en af de to andre. Og er godt tilfreds, indtil det med et grin – for vi har kendt hinanden i mange år – kommer fra naboposten. ”Du skød min doublé!”

Og han har jo ret. Det var ubetænksomt, men først og fremmest urutineret ikke at lade den fine chance for en doublé gå til min nabopost.

At jeg så er rapkæftet nok til at svare ham: ”du var for langsom,” er måske meget sjovt i den verbale slagudveksling, men ændrer ikke ved, at jeg begik en eklatant fejl, som ikke skal gentage sig for mange gange, før man opnår en vis berømmelse for denne tyvagtige adfærd – som dog forudsætter, at man kan ramme – forstås, men det her var altså en af mine gode dage.

Lokale fasaner

fasanjagtens pris
Forest Carsten som tog det pænt at Steen skød hans double.

Hjemme på mit eget lille landsbyrevir går vi såmænd også på fasanjagt, men det er i meget lille målestok, for her er ikke udsat fasaner, og vi støder på dem tilfældigt, når vi på den mere generelle jagt driver de små skovstykker og remiser af. Fra tid til anden er der endda en hund, der tager stand for en fasan, og så får man måske en god situation ud af det.

Og selvom vi ikke sætter fasaner ud, Kurt og Mogens – mine to nærmeste naboer –

og jeg, så har vi mange fasaner på vores tilsammen godt 35 hektar. For de yngler hos os og bliver antageligt suppleret hvert år af tilflyttere fra de to store nabogodser, hvor der udsættes fasaner i stor stil. Men højt oppe kommer de sjældent. Der er som regel tale om store flere år gamle, velnærede og fuldt udfarvede fugle med lange haler, som ikke kender til noget stort jagttryk og derfor tager flugten i rolige og værdige bevægelser hen over bevoksningen på de lave og stadig relativt nyplantede remiser.

På de store fasanjagter er det noget anderledes.

Høje fasaner

Indtil jeg havde oplevet det et par gange, forstod jeg ikke det omfattende for ikke at skrive enorme arbejde, der ligger i at drive en stor og professionel fasanjagt.

Det strækker sig jo over hele året og forudsætter intenst arbejde med at opbygge passende biotoper, dertil selve opdrættet, udsætningen og de følgende måneder med konstant overvågning af de små, fjerklædte investeringer, som først i løbet af efteråret bliver omsat til indkomst, som forhåbentligt men desværre ikke altid dækker alle omkostningerne og i bedste fald også bidrager til jordejerens økonomiske bundlinje.

Derfor er der høje forventninger til især årets første fasanjagter. Både blandt jægere og i det jagtvæsen, der nu skal tjene store dele af hele året hjem på fem, ti eller femten jagtdage.

Nerverne er forståligt nok på højkant.

Jægerne – nogle steder betalende, andre steder inviterede – vil have udfordringer. De drømmer om høje, velflyvende fasaner og mange chancer til alle.

Det er en kunstart.

Samspillet med driverne og hundene må ikke gå i kludder. Det skal klappe optimalt. Ellers løber fuglene. Eller kommer alle på én gang. Eller kommer kun i den ene side af drevet eller…. Listen over fejlmuligheder er meget længere end chancen for at have succes med hvert eneste drev.

De høje fasaner er et adelsmærke, som kun de bedste jagtvæsner, skytter og vildtforvaltere kan bryste sig af. De personer, som udfylder disse institutioner og funktioner, er de ægte jagtkunstnere, som fortjener højagtelse og respekt. For de er kulturbærende og viderefører en tradition, som hører til ude på landet. Som i snart halvandet hunderede år har fået byfolket ud på landet til en dag i gemytligt selskab under de høje fasaner.

fasanjagtens
På landets betalingsjagter afregnes en nedlagt fasan typisk for 300 kroner plus moms. Altså 375 kroner for en fugl eller tre blanke forbiere.

Høje forventninger

Blandt fasanjægerne er der som regel store forventninger til jagten, dagen og fuglene, men ikke mindst til sig selv.

Mange af disse fine jagtskytter er stærke matematikere, som hele tiden er i kamp med egne træf- og skudstatistikker. Disse detaljer går der megen tid med i pauserne mellem såterne, og det er sikkert ganske udmærket altsammen, men ud fra en jagtlig og biologisk synsvinkel er disse omstændigheder kun relevante for den enkelte.

Til gengæld har selve fasanjagten, opdrættet og udsætningen enorm biologisk betydning.

Og derfor forlader vi de smukke solbeskinnede jagtmarker og de høje velflyvende fasaner for en stund for at fokusere på fasanernes biologiske betydning.

fasanjagtens
Ifølge den seneste opgørelse fra DCE som fører landets vildtudbyttestatistik, så fældes der flest fasaner i det sydøstlige Sjælland. I Faxe kommune næsten 1 fasan per hektar landbrugsjord.

Fasaner forfra

I Danmark blev de første fasaner indført af Frederik 2. tilbage i 1562. Frem til 1785 var der fasaneri i Frederiksberg Have ved København og vejnavnene Søndre- og Nordre Fasanvej har deres oprindelse i tilknytning til denne aktivitet. Først i 1870erne bliver fasanen for alvor udbredt i Danmark, hvor en række store godser etablerer store fasanopdræt efter engelsk forbillede.
Det vurderes, at der i dag er mellem 100.000 og 200.000 ynglepar af fasaner i Danmark fordelt over hele landet men hyppigst forekommende på Øerne og i Østjylland.
Disse vildtlevende fugle er krumtappen i det danske fasanopdræt, idet fuglene indfanges i det tidlige forår og anbringes i store volierer, hvor man på daglig basis kan fjerne fasanhønens æg. Når fasanopdrætterne på denne måde har fået 10, 20 eller 30 æg fra fasanhønen, slippes den atter fri for så at forsøge sig med at få et naturligt kuld på vingerne.

Fasanudsætningerne er omfattende. Det er en velkendt fingerregel på de store steder med udsætninger, at der kun fældes 50 procent af de udsatte fugle, og da sidste års foreløbige udbyttestatistik viser, at der blev fældet 616.500 fasaner, så siger det sig selv, at den årlige udsætning af fasaner i Danmark må være på omkring det dobbelte – altså 1.233.000.

I gamle dage var fasanudsætningerne bevogtet af nidkære skytteelever og andet godtfolk, som slog alt rovtøj ihjel. Det medførte, at især de store rovfugle blev fjernet fra det danske faunakort. Heldigvis er vi blevet klogere, og de smukke rovfugle er nu i fuld gang med at genindtage det fortabte land, og indtil det modsatte er bevist, så foregår det i fin samklang med de moderne professionelle jagtvæsner. Uanset om der er tale om udsætning af 200 eller 10.000 fasaner.

 

fasanjagtens
Moderne vildt- og landskabspleje med surrealistiske remisser.

Fantastiske fugle

Derfor er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg elsker fasanerne, og at jeg priser fasanjagten højt.

Fordi det magre, velsmagende kød passer rigtig godt ind i min husholdning.

Fordi det er en dejlig social jagtform, uanset om det er småjagten derhjemme eller det formfuldendte jagtteater ude.

Fordi jagten udfordrer mig.

Og mest af alt, fordi fasanjagten giver så meget god natur, som alle med indsigt og viden kun kan glæde sig over.

Og som med alt andet i denne verden, så handler det om penge. Uden penge kommer vi ingen vegne. Det ville være smukt, hvis vi kunne tage os sammen til at bevare alt det smukke og naturlige, blot fordi det er der, men det, viser historien kun alt for godt, er ikke tilfældet. Derfor må vi holde øje med pengene. Hvor der er penge, er der også en vej – og i dette tilfælde en vej til bedre og mere natur.

Lad os kaste et blik på økonomien ude i det danske landboland.

Forudsætningen for de gode jagter er rige biotoper som på alle måder beriger naturen

Jordens pris

I gennemsnit og i meget runde tal, så giver en veldrevet dansk hektar landbrugsjord et afkast på eksempelvis 7-8 tons hvede, som kan afregnes til 1 krone kiloet og på gode dage en smule mere. På indtægtssiden kommer dertil hektarstøtten på omkring 1.500 kroner. Så en god dansk hektar kan kaste lige i underkanten af 10.000 kroner af sig.

Omkostningerne er næsten lige så store:

For hver dyrkede hektar bruger landmanden 3-4000 kroner i maskintid, 1-2000 kroner på gødning, 700-800 kroner til kemi og 500 kroner på såsæd. Altså et omkostningsniveau på mellem 5.200 og 7.300 kroner.
Tilbage er en fortjeneste på mellem 4.800 og 2.700 kroner per hektar – hvis alt går godt.

Dertil kommer så omkostninger til bygninger, vedligeholdelse af markernes dræn og mange andre mere eller mindre faste udgifter.
Dækningsbidraget er derfor ikke prangende, og en moderne jordejer har brug for flere indtægter for at få det hele til at løbe rundt. Her kommer jagten ind i det økonomiske billede i så stærk en grad, at enhver snak om at indskrænke eller forbyde jagt bør forstumme.

I Danmark betaler vi sådan i meget gennemsnitlig forstand mellem 400 og 650 kroner i jagtleje per hektar. I år med ringe dækningsbidrag på landbruget kan denne jagtleje udgøre hele forskellen på minus eller plus i landbrugets årsregnskab.

Men endnu vigtigere er det, at så snart der er jagt på en ejendom med fasanudsætninger på mere end 100 fugle, så skal der være biotopplaner: Altså orkestreret natur, som skal tilgodese et væld af andre arter end lige nøjagtig dem, som landbruget dyrker, og dem, vi er ude efter at placere på paraden.

Omkring 90 procent af al den flora og fauna, der naturligt hører til ude i det åbne danske land findes i de uopdyrkede småstykker, som vi med lys i øjnene omtaler som remiser, hegn og gærder. Og efterhånden også i områderne, hvor især de blivende biotopplaner tager form.

Derfor giver fasanjagten mening, ligesom biotopplanerne gør det, og fasanudsætningerne gør det. For det giver mening ude i den natur og det landbrugsland, vi har nu om stunder.

Derfor elsker jeg den danske fasanjagt, og jeg gør det med glæde og med et rent sind, for det er fasanerne, der et langt stykke af vejen er ene om at give liv til alle de andre dyr og al den vilde vegetation, som alle og enhver kan glæde sig over derude på landet, hvor der er så kønt lige nu, og hvor der er fasanjægere så langt øjet rækker.

Pris dem – de holder naturen rig og viril.

Læs også

OPSKRIFT PÅ FASAN I KARRYSAUCE

Udsætning af fasaner i jagtkonsortiet

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: