Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.
Der har den seneste tid været meget debat omkring den kommende naturnationalpark Kongernes Nordsjælland og dens udformning.
Antallet og især arten af dyr man vil udsætte er det, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed. Sagen omkring eventuelt at udsætte vilde heste faldt dog til ro igen efter, at man kom frem til, at der ikke var lysåbne arealer nok til heste i de 1.300 hektar den nye indhegning skal indbefatte. Planen er nu, at man vil udsætte 20 elge, 50 stude og kvier, 250 dådyr, 450 sikahjorte, 100 rådyr og overskuddet af krondyr fra Jægersborg Dyrehave.
For at øge biodiversiteten i de nye naturnationalparkerne er det planen, at man skal standse almindelig skovdrift, genoprette vandløbenes naturlige forløb og udsætte store planteædere såsom kvæg og elge. Den plan virker umiddelbart tiltrækkende og fornuftig, men når det kommer til forvaltning af dyrevelfærden for de dyr, der skal indgå, så bliver jeg ganske bekymret. Naturstyrelsen, som står for projektet har på dette punkt opsummeret, at “man undersøger de lovgivningsmæssige muligheder for at acceptere, at dyrene betragtes som vilde dyr” = man forsøger at ændre lovgivningen for at få den til at passe med de økonomiske og mandskabsmæssige rammer i projektet.
Lovforslag i høring indeholder undtagelser fra væsentlige paragraffer i dyrevelfærdsloven
Opfordringen fra Naturstyrelsen har ført til, at et kommende lovforslag fra Miljøministereren og Fødevareministeren er blevet sendt i høring, hvoraf det fremgår, at man foreslår at dyrene i naturnationalparken skal undtages for Dyrevelfærdslovens §3 og §9 stk.1 og 2. Disse paragraffer er helt essentielle i dyrevelfærdsloven for alle dyr, der er i menneskers varetægt, og omtaler blandt andet, hvordan alle dyr skal “behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overenstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”.
Vanrøgt af dyr på statens arealer i Mols Bjerge
Vigtigheden af at få ændret lovforslaget på dette punkt understreges ikke mindst af, at Naturstyrelsen Kronjylland, under de nuværende regler og love, ikke har været i stand til at forvalte deres opgave særlig godt og slet ikke har levet op til Dyrevelfærdsloven på deres arealer i Mols Bjerge. Mine kolleger hos Kvægdyrlægerne Djursland har foretaget tilsyn i perioden fra november 2020 og frem til februar 2021 og udtaler i en rapport, at de aldrig har set noget lignende. Køer har afgnavet barken på træer i op til 2 meters højde og spist gyvel, en plante de ellers helt undviger, da den er meget bitter i smagen og er det rene gift for dem. Som følge deraf er 4 køer døde med kalve, 2 stude og 8 køer har som følge af afmagring aborteret i perioden. Der er blevet foretaget en politianmeldelse på forholdet, og sagen skal nu efterforskes.
Dyrevelfærdsloven bør fortsat gælde uden undtagelse
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil jeg ikke med ro i sindet kunne gå i dialog om eller påtale kritisable forhold overfor landmænd og andre dyreejere (hvilket jeg ellers har gjort med mellemrum som praktiserende dyrlæge i de sidste 20 år) hvis staten pludselig får ret til IKKE at leve op til dyrevelfærdsloven. Det er uholdbart, og jeg ønsker ikke, at vi skal opleve situationer i den kommende naturnationalpark Kongernes Nordsjælland, som man har set i Mols Bjerge, men jeg frygter det. Jeg er bestemt ikke imod at øge biodiversiteten i den danske natur, men jeg er for overholdelse af dyrevelfærdsloven.
Plan for kvægracer, opsyn og udtagningskriterier
Man bør lave en ordentlig plan for hvilke kvægracer, man har tænkt sig at udsætte i området, og hvordan man vil forvalte opsyn og udtagningskriterier fra området igen. Disse ting bør sagtens kunne forvaltes samtidig med, at man tager hensyn til dyrevelfærden, det er blot et spørgsmål om planlægning og økonomi. Jeg vil gerne som borger være med til at betale for mere vild natur, men jeg vil ikke være med til at betale til noget, hvor der er risiko for statslig vanrøgt af dyr.
