Tahrjagt i New Zealand er måske fortid. Sydøen på New Zealand er hjemsted for verdens ubetinget største fritlevende bestand af Himalayan Tahr – en hårdfør bjergged, der – som navnet antyder – stammer fra Himalayas bjergmassiver. I sit oprindelige udbredelsesområde er arten klassificeret som ”Nær truet”, og bestanden er faldende. På New Zealand har arten levet i godt et århundrede, og bestanden er støt og roligt vokset til en størrelse, hvor mange mener, at den udgør et problem i de følsomme alpine biotoper. Omvendt er tahr en af de vigtigste jagtbare arter på Sydøen, og giver masser af jagt til landets jægere, ligesom den danner grundlag for en hel del international jagtturisme, som skaber kærkommen omsætning i landdistrikterne.
Desværre er arten havnet i en hårknude efter næsten tre årtiers misligholdt forvaltning, uden klare målsætninger eller organiserede indsatser. Den siddende regering er fuldstændig ligeglad med tahrjagt og jægere og har bestemt sig for at udrydde tahr på New Zealand. Man fornemmer på retorikken imellem miljøpolitikere og jægere, at de problemer, som en udryddelseskampagne vil skabe for landets jægere, udgør lidt af en bonus i sagen, der mere og mere har karakter af at være en del af et politisk opgør.
Politikernes plan er nedskydning fra helikopter – en reguleringsmetode, som man har årtiers erfaring med på New Zealand. Jægere på New Zealand har forsøgt at udskyde udryddelsen – i det mindste indtil det er undersøgt ordentligt, om der er muligheder for at lande på en mere spiselig mellemvej for både de alpine biotoper og for tahren. Der er dog ikke i skrivende stund udsigt til nogen form for vilje til politiske kompromisser.
Lykkes det at decimere den new zealandske tahr-bestand til stort set ingenting, vil det uden tvivl være et hårdt slag for nationens spirende jagtturisme, eftersom arten er en af de absolutte jagtlige hovedattraktioner.
