Den svenske elgjagt blev denne uge blæst i gang i det nordlige Sverige. Senere på efteråret følger elgjagten i den sydlige del af det lange land.
Jagten indledes, mens der er heftig debat mellem jægere, skovejere og andre engagerede. Den svenske elgstamme er nemlig svagere end længe, og den nedadgående tendens ser ud til at fortsætte. Det betyder blandt andet, at der mange steder skal skydes færre elge, og at der en del steder kun skydes kalv og kvie. Enkelte steder har de svenske jagtlag (jagtkonsortier) helt aflyst årets elgjagt.
Ifølge den svenske webside viltdata.se, der er baseret på jægernes indberetninger, blev der for ti år siden nedlagt næsten 100.000 elge i løbet af en jagtsæson (96.076 i 2013) Sidste år blev der indrapporteret lige over 25.000 (25.027 i 2023) nedlagte elge.
Det er vigtigt at sige, at tallene er baseret på frivillige indberetninger fra svenske jægere, og at tallet i 2022 var på 73.232 elge. Alligevel er der en klar faldende tendens i antallet af nedlagte dyr de seneste 10 år.
Som nævnt diskuteres udviklingen ivrigt blandt elgjægere og andre interesserede, men der er ikke en klar opfattelse af hvad, der er problemet for elgene. Senest var den svenske konge (der selv er elgjæger) ude at omtale situationen.
”Det er en diskussion, som vi har kørende især blandt jægere og andre naturinteresserede. Der er en del usikkerhed om, hvad årsagen til den svagere stamme er, og jeg har da også gjort mig mine tanker. Dels er der jo sygdomme, som kan påvirke bestanden og dels ser vi forandringer i skovbruget, som også kan have en effekt. Der er mange muligheder og faktorer i spil.” sagde kong Carl Gustav denne uge til Svensk TV.
Jægerformænd efter skovbruget
Kongens forsigtige hentydning til skovbrugets indflydelse er i tråd med andre aktørers observationer. I et fællesbrev fra alle regionsformændene i det svenske jægerforbund siger formændene blandt andet: ”
Presset på svensk skovbrug er hårdt lige nu. Blandt andet miljøbevægelsen, rensdyravl og EU har vidtgående holdninger til, hvordan skovene skal forvaltes. Så har man brug for en ydre fjende, der ikke kan bide igen – elgen.
Jægerforbundet har i foråret lavet en medlemsundersøgelse om elge og elgforvaltning.” Vi modtog godt 15.000 svar. Resultaterne viser tydeligt, at medlemmerne er engagerede i elgspørgsmålet, og 87 procent er utilfredse med elgforvaltningen. 40 procent af dem, der har svaret, er også jord- og skovejere og denne gruppe er dem, der absolut tydeligst vil have flere elge.
Det står i stærk kontrast til de store skovbrugsselskaber og meget store skovejendomme, der presser på for at få skudt flere elge væk, da man mener, at de skader de unge træer.
Reelt ser vi det som et demokratiproblem, fordi storskovbrug er stærkt overrepræsenteret i forhold til jordbesiddelser i elgforvaltningsgrupperne rundt omkring i landet.”
Opråbet fra jægerformændene fortsætter: ”Der er otte videnskabeligt gennemgåede artikler, der fastslår, at skovbrugsmetoder og skovdrift har en langt større effekt på græsningsskader end antallet af elge. Vi undrer os over, hvorfor førende skovejerrepræsentanter vender det blinde øje til disse forskningsresultater?På et seminar arrangeret af SLU i Uppsala i 2018 præsenterede forskellige forskere deres resultater og konklusioner om sagen. Kun for rønnen blev vildt betragtet som den dominerende skadevolder eller begrænsning, mens skovbrugs form blev anset for vigtigere parametre for de vigtige arter i det svenske skovbrug. Ikke hvor mange elge, der er.” Skriver de regionale svenske jægerformænd.
