Tankerne om en ny svensk jagtadministration, der skal finansieres af en ny skat, lanceres i oplægget til en opdatering af den svenske jagtlovgivning som den svenske regering er ved at sætte i værk.

Baggrunden for tiltaget er, at den svenske Naturstyrelse vil have en såkaldt flerartsforvaltning af klovvildt i Sverige for bedre at kunne regulere afskydningen. Der har længe været debat om hvorfor den svenske elgstamme ser ud til at være faldende. Nogle mener det primært skyldes forkert afskydning. Andre påpeger at den voksende ulvestamme tager godt for sig.

Rent praktisk vil det nye tiltag betyde, at der skal udarbejdes årlige afskydningsplaner for kronvildt, elg, Vildsvin, råvildt og dåvildt. (der er allerede en afgift på nedlagt elg og kronhjort i Sverige)

Det nye system vil kræve et nyt eller større bureaukratisk system, som så skal finansieres af en ny skat. Den svenske naturstyrelse kalder det en ”områdeafgift” som skal betales af skov/jordejeren. Umiddelbart lyder det som om udgiften flyttes over på skovejeren, men reelt er det svært at se andre udveje end at skovejeren flytter udgiften videre over på jægerne.

Rent formelt formulerer Naturstyrelse oplægget om at finansiere mere jagtbureaukrati med en ny skat således:

“Regeringens vurdering er, at spørgsmålet om, hvorvidt en sådan finansiering kan ske gennem et gebyr, eller om det vil have karakter af en lovpligtig skat, bør undersøges nærmere.”

Udmeldingen har allerede fået en del svenske jægere op af lænestolen og til tasterne. En bekymret jæger skriver i det svenske blad for landbrug således:

“For at øge bureaukratiet blandt landets 300.000 jægere ønsker de at indføre en ny skat for 330.000 landmænd og skovbrugere. Er det værd at videreføre et ineffektivt og skadeligt bureaukrati at indføre en helt ny skat på ejendomsret til jord, der også kan bruges til andre formål end jagtbureaukrati, for eksempel miljøbureaukrati?”

Den irriterede jæger og skovejer skriver videre at baggrunden for de nye planer er:

“At den katastrofale elgforvaltning nu har sænket elgbestanden, så myndighederne ikke får nok gebyrer til at finansiere deres fejlslagne administration”.

De fleste svenske skovejere og det svenske jægerforbund er enige i bekymringen over det nye forslag og ser hellere lokale løsninger hvor lodsejere og jægere uden for meget bureaukrati selv koordinerer afskydningen i området.

Forslaget viderebehandles allerede i år og skal nok skabe røre i andedammen. Såfremt det ender med mere administration og afgifter vil det naturligvis også ramme de mange tusinde danske jægere, som årligt går på jagt i Sverige.