Det minder om en scene fra den svenske film Jægerne, hvor en gruppe lokale jægeres systematiske krybskytteri går helt galt – men er den rigtige verden. Politiet i Finland har denne måned afsluttet den foreløbige efterforskning af, hvad der siges at være den mest omfattende krybskytteri-liga i moderne Finsk historie.

34 personer er mistænkt for i længere tid og ulovligt at have jaget store rovdyr i Lapinlahti i det nordlige Savolax i årene 2019-2023. Der er også nedlagt en lang række fugle. Blandt andet rovfugle og svaner.

– Operationerne har været meget omfattende, fortalte chefkriminalkommissær Harri-Pekka Pohjolainen fra det finske politi på et pressemøde.

Ifølge politiet har de mistænkte dræbt – eller forsøgt at dræbe – los, ulv, jerv og bjørn under snesevis af jagt. Mindst tre ulve, seks loser og en jerv har mistet livet. Blandt dem er ulven Unna, som Naturressourceinstituttet GPS-mærkede og fulgte. Politiet mener at der udover det nedlagte vildt sandsynligvis også er tale om en række anskydninger hvor vildtet er blevet så voldsomt skadet at det er dødt senere.

– I nogle tilfælde har de forsøgt at jage dyrene videre, i andre har de forladt dem, Fortalte den finske kriminalkommisær på pressemødet.

Krybskytterne har også nedlagt et antal fredede fugle. For eksempel skød to mænd på en enkelt aften 7 svaner.

Finsk politi begyndte i 2022 at optrevle sagen i forbindelse med, at der en efterforskning af ulovlig jagt på elge, der blev nedlagt efter at kvoten var opfyldt.

– Jo mere krybskytteri vi efterforskede, jo mere fandt vi, fortalte finak politi under denne uges pressekonference.

Krybskytteriet var både planlagt og velorganiseret. Alle deltagere havde en klar rolle og handlede efter den. Til udefrakommende, der har spurgt, hvad de laver, har svaret været, at fair jagt eller rævejagt er tilladt. En lokal jæger har også ofte været på stedet, som for at indgyde en vis troværdighed. Et eksempel fra januar 2021 viser, hvordan de ulovlige jagter har kunnet forløbe. På det tidspunkt foregik to forskellige ulvejagter på samme tid. Dyrene er blevet tiltrukket ved hjælp af kadavere. De er blevet lokaliseret og sporet af jægerne, men hunde og endda snescootere er også blevet brugt til at drive ulvene mod krybskytterne. I april 2021 er krybskytterne mistænkt for at have jaget en bjørn i flere dage, uden at det lykkedes at skyde den. Udover alvorlige jagtforseelser har politiet mistanke om grov fortielse af ulovligt bytte. Politiet har fundet dyrekroppe, dyredele, skind og kranier i private hjem og også gemt i skoven. I forbindelse med sagen har politiet konfiskeret 250 skydevåben fra de mistænkte under den foreløbige efterforskning. Alle mistænkte er mænd i alderen 30-75. Næsten alle er fra området Norra Savolax. Det er politiets faste opfattelse, at flere i lokalområdet har kendt til krybskytteriet og at der har været en betydelig lokal accept af det.

Udspurgt af Politiet svarede mange af de sigtede og andre lokale at de ikke var enige i den finske rovdyrpolitik. Andre erkendte at den ulovlige jagt bare ”kørte af sporet”.Sagerne skal nu i retten hvor straffen for alvorlige jagtforseelser varierer mellem fængsel i fire måneder og fire år. Derudover kan personerne, hvis de bliver dømt, blive pålagt at betale staten godtgørelse for de aflivede dyr. Den vejledende værdi for jærv er 5.500–16.500 euro, ulv 4.500–9.100 euro og los 1.100–2.100 euro. Den samlede værdi af de syv dræbte svaner er 14.000 euro.