På trods af stakkevis af velmente målsætninger for klima, miljø og biodiversitet fælder menneskeheden stadig lystigt løs af regnskoven i Amazonas. I 2022 blev der således ryddet næsten 2 millioner hektar regnskov svarende til ca. 46% af Danmarks samlede areal. Regnskoven bliver ryddet for at give plads til landbrug og plantager og tusinder af arter, som for manges vedkommende endnu ikke er opdagede, går tabt i processen.
Der er næppe ret mange mennesker i verden, som ikke ser dette enorme årlige tab af naturlige levesteder for nogle af verdens mest komplekse økosystemer, som et kolossalt problem. At det alligevel sker, skyldes i al sin enkelhed, at marken giver et bedre afkast for de lokale, hvis den udtages til landbrugsdrift, end hvis den bevares som vildmark. Landende i regionen har helt enkelt ikke fundet recepten for at tjene penge på vild natur. I stedet dyrker de soya, træ til havemøbler og ualmindeligt gode bøffer, som vi gladeligt kaster på grillen på den anden side af planeten, mens vi taler om, at ”nogen bør gøre noget”.
Tænk hvis alverdens politikere kunne tilsidesætte stakken af fordomme og indtage en åbensindet holdning til bæredygtigt og gennemreguleret sportsfiskeri, jagt, fangst, foto-turisme og indsamling af vilde dyr til mad, naturmedicin, kæledyr osv. Bæredygtig udnyttelse af fornybare naturressourcer (som planter og dyr) har i praksis vist sig, at kunne udvikles som et stærkt økonomisk incitament til natur- og kulturbevarelse.
Det ville formentlig også virke i Amazonas. En bæredygtigt nedlagt jaguar eller tapir ville betale for bevarelsen af mange hundred hektar. Det samme ville de mange eksotiske sportsfisk og vildfangede papegøjer, insekter, orkideer og krybdyr m.m. Det skal blot reguleres. Så vinder alle.
Brasiliens nye regering har lovet et totalt stop for skovrydning i 2030. Historien melder intet om, hvordan de forestiller sig, at erstatte de indtægter, som skovrydningen har medført. Dog er der ingen indikationer på, at bæredygtig udnyttelse af naturressourcer er på tegnebrædtet.
