Browning B25 – En flygtning fra USA

Browning’s lavlandsklassiker fra USA, der blev realiseret i Europa og dermed lagde grundstenen til et produktionseventyr, man den dag i dag nyder godt af. Våbenhistorie med historiske vingesus. Verdenen inden for B25 er forunderlig og fuld af overraskelser

Foto: Johannes Krarup, PLGUNS.DK, Shutterstock m.fl.

Raffaello Sanzio lavede et mesterværk af et maleri i senmiddelalderen med Aristoteles og Platon. Aristoteles og Platon er i en debat omgivet af en forsamling mennesker. Platon rækker sin pegefinger op mod himlen. Han signalerer vigtigheden af ideernes verden uden for den synlige verden. Aristoteles har sin hånd udstrakt og retter den pegende ned mod jorden. Han vil signalere tingenes og den materiale verdens fortrin.

Raffaellos billede er en god lignelse på historien om Browning B25’s frembringelse. Der var to afgørende bevægelser, der var årsag til dens succes. Idéernes verden var repræsenteret af amerikaneren John Moses Browning (1855-1926), som var opfinderen af Browning B25. John Moses Browning blev B25’s platoniske fader. Den materielle del af denne historie er lidt speciel og endte med, at det nye våben ikke blev fremstillet i USA. Det kunne formodentlig have været en fabrik som Remington, der kunne være blevet det firma, der skulle løfte den opgave. Det blev det ikke. John Moses Browning indgik i stedet en produktionsaftale med Fabrique Nationale (FN) i Liege i Beligien. Derfor er FN for mange blevet synonym med Browning. FN blev en levendegørelse og konkret forankring af Brownings ideer. FN har sikret et utrolig veludført bøssemagerarbejde, som det nok ikke var muligt at finde i USA på daværende tidspunkt til samme (lave) prisleje.

Browning B25 ad to spor

Der er grundlæggende to spor inden for Browning B-25. En serie med graveringer, som er lavet og målrettet til det amerikanske marked. Den bærer som regel modelnavne som f.eks. Lightning, Pigeon, Pointer, Diana, Midas, Mallard, Pintail, P-serie m.fl. Mens de bøsser, som er målrettet primært det europæiske marked, bærer på modelbetegnelser, der er kombinationer af bogstaver og tal som f.eks. A1, B2G, C3, D5G. Disse to linjer har blandet sig rundt omkring i verden, så man i dag finder begge serier både her i Europa og i Nordamerika.

Amerikanerne kalder ofte B-25 for ”superposed”. Ordet spiller på, at piberne ligger oven over hinanden. En Browning Superposed er altså det samme som en B-25. Der er ingen forskel på låsekonstruktionen eller fremstillingsprocessen. Man kan ikke sige, at lakerede skæfter var forbeholdt det amerikanske marked, selvom amerikanerne generelt har haft lidt mere hang til lakerede skæfter frem for olierede skæfter.

Svagheder

Jeg har set et par B25, der har et problem med, at udløseren på forskæftet springer op. Det skyldes en lidt spinkel konstruktion i forskæftebeslaget (dette er ikke et problem på de japanske Browninger). Svagheden gør, at beslaget bøjes. Når beslaget er bøjet, kan lukkemekanismen ikke låse tilstrækkeligt, men det er næppe et problem alle B-25ere. En god tilpasning af forskæftet er med til at forhindre, at problemet opstår. Der er også en spinkel konstruktion på ejektorpladen, som ligger bag ved selve udkasteren. Den kan også revne.

Løbsvælgeren er integreret i sikringen. Sikringen kan flyttes fra side til side, og det afgør hvilket løb, der bliver fyret af først. Det er en almindeligt kendt sag, at sikringsknappen kan stille sig i midterposition. Det gør, at der ikke kan afsikres, hvorfor våbnet derfor ikke affyres.

Browning B25 til sportsskydning og jagt

Browning B25 skeetbøsser kan ofte fås til relativt billige penge. Mange er bange for at købe disse åbne trangborede bøsser. Det har medført et markant prisfald. Til den mest almindelige fasanjagt i Danmark er skeet-boringerne brugbare. De er også udmærkede til sneppe- og bekkasinjagt og jagt for stående hunde. Hvis man har en skeetbøsse, så kan man også afprøve forskellige patroner. Der er patroner, som giver et tættere skudbillede, alene pga. haglskålens udformning. Testskydning på en skive vil afsløre dette.

Mange jagtbøsser bliver faktisk slidt udvendigt og ikke indvendigt. Det er som regel lige omvendt med en sportsbøsse. En sportsbøsse kan se godt ud i det udvendige, men være temmelig slidt i låsetøjet og de øvrige indvendige dele. En jagtbøsse kan se sløj ud i det ydre, men være meget lidt slidt mekanisk. En opfriskning af en jagtbøsses ydre finish kan være en god investering, hvis det øvrige er velholdt.

Browning B25 og stålhagl

B-25’ernes haglløb er ikke konstrueret til at skyde med stålhagl. De er lavet med lidt slankere gods end mange moderne haglvåbens løb, som i dag bliver fremstillet til at håndtere det mere hårdhændede forløb inde i piben, som en stålhaglspatron udvirker. Dette gælder især Brownings jagtbøsser (gamegun).

Sliddet af piberne kan også mindskes ved, at stålhaglpatronerne er forsynet med haglskåle, som har et materiale, som er relativt tykt og omfavner hele haglladningen, så haglene ikke skurrer mod pibens indervægge og konusovergang i trangboringen.

Der er flere ting, som man skal tænke på, inden man skyder med stålhagl i en B-25. Generelt skal man lade være med at bruge for store hagl. Jeg vil mene, at man helst ikke skal bruge fuldt trangborede bøsser med hagl større end 4. Man må gerne gå ned til ¾ trangboring. Dernæst skal man ved en bøssemager få undersøgt overgangskonus ved kammer og ved trangboringen. Hvis disse er for bratte, så skal man have dem ændret til en mere glidende og længere overgang. Lad være med at lade en klamphugger gøre det. Jeg har set flere bøsser med regulerede trangboringer, som er blevet excentriske. En mand som Per Langvad (PLGUNS.DK) har specialiseret sig i at udbore og tilpasse overgangskonus og trangboring i B-25 piber.

Grades

Browning B25 har flere grades. For europæere er forbogstavet betegnende for, hvilken grade bøssen er lavet i. En A1 er den laveste grade, mens en D5G er en af de højeste grades. Det er forkert at tro, at disse bøsser er ens udført i deres mekaniske finish. A1 har en utrolig fin tilpasning, men en C- og D-grade er der blevet kælet med i polering af indre dele og tilpasning af låsen. Der er også brugt mere tid på at fintune balancen. Det er ikke kun en kosmetisk opgradering, sådan som man finder det på mange fabriksfremstillede våben i dag.

Browning B25 kunne dengang som nu laves fuldstændigt, som man ønskede det. Kun pengepungen satte grænser for kundens grådige hjerte. Derfor finder man også nogle sjove jubilæumsudgaver, særudgaver og custom-bøsser. Grade E, F, I og M er sjældnere forkomne. Verdenen inden for B-25 er forunderlig og fuld af overraskelser.

Browning B25 og styrke

Browning B25 har for længst bevist at være en robust konstruktion. Jeg vil ikke svare på, hvor mange skud en B-25 kan klare i sin levetid. Jeg har hørt mange historier igennem tiden. Nogle er pessimistiske, andre er glorificerende myter. Der er to helt afgørende faktorer, som vil fremme alle bøssers levetid, hvis de skal tælles i skud. Den første og vigtigste er rengøring og smøring. Hvis man ikke rengør og smører, så mindsker man en bøsses levetid drastisk. Hvis der er urenheder i lukkemekanismen, som gør, at den ikke lukker helt til, som den skal, så vil det fremme slør i låsemekanismen. Den anden helt afgørende faktor er, hvilke patroner der bruges. Lette flugtskydningspatroner slider naturligvis ikke så hårdt på en bøsse som jagtpatroner med tunge haglladninger, høje tryk og hastigheder. En bøsse, som har skudt 20.000 flugtskydningspatroner, vil ikke være lige så slidt som en bøsse, der har skudt et tilsvarende antal jagtpatroner.

Japansk vs. belgisk

Der er folk, som overdriver B-25’s overlegenhed over en japansk Browning. Jeg har fuld forståelse for nostalgi og mere specifikt veneration for flotte og elegante håndbyggede våben. Balancen i en B-25 er håndtunet. Det er en almindelig japansk Browning ikke. En B-25 har også en lidt mere slank ergonomi, end de japanske bøsser har. De japanske er bygget mere robust i flere hensenender både godset i træet og i f.eks. pibegodset. Når det kommer til låsens styrke, så er jeg noget mere forsigtig med at udtale mig. Jeg har hørt lige så mange, som mener, at B-25 har en stærkere lås end de japanske som det modsatte. Det tyder nok på, at de ligger meget tæt op ad hinanden i styrke.

Refurb og opgraderede bøsser

En ny B-25 koster i dag over 100.000 kroner. Det skyldes ganske enkelt, at der er mange timers arbejde i fremstilling af låsen og de mekaniske dele. Dette har i en længere årrække betydet, at folk og forretninger har opkøbt helt nye og næsten nye B-25 i den laveste grad (A-1). De har efterfølgende fået dem graveret til en højere grade, poleret de indvendige dele op til højeste finish, og sat nye skæfter med flottere og finere åretegnet træ på. Nogle er blevet lavet med de dyre opdelte forskæfter, hvor det øverste af forskæftet er monteret fast på piberne, og den nederste del er den glidende del. En hel del af dem har også fået sideplader, som giver plads til flere graveringer. Disse bøsser går ofte under navnet Custom.

Det er vigtigt, inden man beslutter sig for at købe et af disse våben, at man gør sig det klart, at disse våben ikke har væsentlig samlerværdi. En person, som selv vælger at lade et våben gå igennem en sådan forfinelse, vil opleve, at bøssen har affektionsværdi, men affektionsværdi kan desværre ikke sælges videre. Mange af disse refurb-bøsser er blevet lavet af gravører fra FN, det samme gælder også for skæftearbejdet. Men nogle af dem er også lavet på værksteder, der har et stærkt tvivlsomt niveau af håndværk.

Man skal desværre også være klar over, at der findes klamphuggeri blandt disse refurb-bøsser. Jeg så for nyligt et eksemplar, som på lidt afstand lignede en topklasse B-25. Graveringerne kendte jeg ikke, men de lignede på mange måder noget, der kunne komme fra FN’s gravørtradition (hvilket de også var). Men da jeg begyndte at se nærmere efter, kunne jeg konstatere, at alle delene (pibe, lås og forskæftemetal) kom fra forskellige bøsser. Dette er meget uhensigtsmæssigt. Jeg kunne se på bøssen, at dele, som burde lukke tæt, havde små gab. En sådan bøsse vil ikke kunne holde til mange skud, inden den bliver sløret. En person, som har sparet penge sammen i en længere årrække for at få en bøsse ud over det sædvanlige, vil stå tilbage med nogle fine graveringer og flot skæftetræ og mest af alt to håndfulde skuffelser.

Aftrækket

Aftrækket på en Browning B25 var oprindeligt kun med dobbeltaftræk. Det var Val Browning, J. M. Brownings søn, som skabte enkeltaftrækkeren på bøssen. Enkeltaftrækket er mekanisk. Det betyder, at hvis du skulle være uheldig at have en klikker, så kan du skyde den næste pibe af. Den er ikke afhængig af, at aftrækket bliver slået over af rekyl-inertien. Aftrækket fungerer rigtig godt. Jeg kan ikke huske at have oplevet dobbeltskud med disse bøsser.

Punktum

Var jeg tvunget til at indskrænke min beholdning af haglvåben til 2 eller 3, så ville jeg med stor sikkerhed have en Browning B25 Gamegun med ”swanneck” skæfte (et engelsk skæfte der bugter svagt efter aftrækkerbøjlen). Browning B-25 er standarden, efter hvilke alle O/U haglbøsse måles – Punktum!

Hvordan daterer man en Browning B-25?

Browning har tre epoker i deres dateringssystem. Den første epoke går frem til og med 1962. Hvis våbennummeret har et serienummer uden bogstaver, så kan man være sikker på, at den er bygget før 1963. Når den har dette 3 til 5-cifrede våbennummer, kan man i en tabel se det estimerede produktionsår. Våbennumre indtil 17.000 er lavet før krigen. Der har ikke været ført nøjagtig dokumentation for disse våbennumre. Derfor kan man kun bestemme disse våbens alder relativt. I krigsårene blev der ikke produceret B-25. Efter krigen og frem til og med 1962 er der ligesom de første år tale om skønsmæssige gæt på, hvornår produktionsåret er. En af de ting, som de belgiske våbenproducenter generelt ikke skal have ros for, er deres mangel på dokumentation. Der er ikke ført udførlige protokoller over produktion i samme pertentlige grad som englænderne. Bemærk, at kal. 12 og 20 har hver sit våbennummersystem frem til 1963. Kaliber 20 begynder at blive produceret fra 1949.

Fra 1963 og frem begynder bogstaver at invadere våbennummeret. Fra 1963-1975 betyder bogstavet i våbennummeret kaliberet. S = kal. 12; V = kal. 20; F = kal. 28; J = kal. .410. Fra 1963-1968 slutter våbennummeret på et bogstav og et tal. F.eks. ”S4”. Det betyder: Kal. 12 og 1964. Eller ”V7”. Det betyder: Kal. 20 og 1967.

Fra 1976-1986 begynder våbnet med en trecifret kode efterfulgt af to bogstaver og igen efterfulgt af et nummer. De første tre tal stod for kaliberet. 213 = kal. 12; 233 = kal. 20; 173 = kal. 28; 183 = kal. .410. Tallene var adskilt af to bogstaver, som står for produktionsåret: Z=1; Y=2 ; X=3;  W=4; V=5; T=6; R=7; P=8; N=9; M=0 De sidste cifre var serienummeret. Eks. 213RT01016. Det svarer til kaliber 12 med produktionsår 1976 og serienummer 1016.

LÆS OGSÅ

Brownings billigste: Browning B525 Hunter