Tekst og foto: Erland Gunnarsson
Oversættelse: Jens E. Perto
Lige siden man begyndte at fremstille de første repeterrifler sidst i 1800-tallet, har vi vænnet os til, at de var fremstillet af en række nøjagtigt fremstillede dele. Bundstykke. Skæfte. Pibe. Lås. Det hele føjet sammen til en mekanisk enhed med det formål at placere et kappeklædt projektil med stor præcision og høj hastighed på lange afstande.
At fremstille de forskellige dele hver for sig havde flere fordele. Omkostningerne kunne holdes nede, og takket være tolerancer i fremstillingen kunne man udskifte delene i takt med, at de blev slidte. Samme forhold hersker stadig i industrien. Forskellene mellem en moderne repeterriffel og en, som blev lavet for næsten 130 år siden, er i praksis meget små
Men er der nogen fornuftig grund til at fravige de traditionelle løsninger og idéer? I denne test ser vi nærmere på en riffel, som på afgørende punkter adskiller sig fra de traditionelle konstruktioner, og vi spørger os selv, om denne løsning tilfører os noget, eller om det bare er et forsøg på at stikke ud fra mængden.
Model Monobloc
Model: Steyr Monobloc
Længde: 1075 mm.
Pibelængde: 558 mm.
Tilgængelige kalibre: .308 Win. og .30-06. I løbet af 2020 tillige i kaliber .270 Win., 7×64 og 8×57 JS.
Vægt ca. 3,7 kg.
Magasin: 4+1
Pris: 38.999 kr.
Versioner: Kun højre.
Importør: www.våbensmeden.dk
Det var med pomp og pragt, at Steyr lancerede sin nye model Monobloc. Jeg var spændt på at finde ud af, hvordan man havde lavet en riffel, hvor pibe og låsestol er en massiv enhed uden samlinger.
Det er nemlig præcis denne detalje, som adskiller Monobloc fra en traditionel riffel, hvor pibe og lås er to forskellige dele, som fremstilles hver for sig. Første gang, jeg hørte tale om Monobloc, var min reaktion at spørge: Hvorfor? Hvad kunne man vinde med denne løsning? Min anden tanke var, at løsningen faktisk ville kunne bidrage til en bedre præcision, da pibe og lås, som udgør en enhed, ville få bedre harmoni mellem de svingninger, som forplantes gennem systemet, når et skud affyres. Jo færre overgange og sammenføjninger, desto større er muligheden for at skabe en ren tone uden mislyde og dermed forudsætningerne for god præcision.
Pibe og lås i ét
At fremstille pibe og lås ud af et stykke kulstål uden samlinger er ikke nogen helt nem opgave. Vanskelighederne ligger dels i selve fremstillingen, men måske mest i hærdningsprocessen. Man starter med et stykke kulstål, som derefter opbores for at give plads til de holdere og værktøjer, som er nødvendige for, at man kan koldhamre alt til korrekt form. Mig bekendt er Monobloc den eneste riffel, som i dag har en koldhamret lås – hvilket den deler med den hedengangne Carl Gustav 2000, som var den første riffel med en lås fremstillet på denne måde.
Som navnet antyder, består koldhamring i at formgive metallet uden opvarmning. Processen har både fordele og ulemper. I forhold til fræste eller induktionsstøbte låse, som må varmehærdes, består fordelen ved koldhamring mest i, at man ikke svækker metallet, og at man danner en hærdet overflade allerede under bearbejdningen, som tillige giver en meget fin yderside. Ulempen er, at koldhamringen også danner spændinger i stålet. Man kan ikke udgløde det for at fjerne spændingerne, da man herved atter ville afhærde materialet.
På en traditionel konstruktion plejer låsen at være hærdet, mens piben ikke bliver det, medmindre bundstykket skal låses direkte i pibens bagende. Det gælder altså om at få korrekt hærdning på de rette dele. Da pibe og lås udgør ét stykke på monobloc, bliver denne proces mere kompliceret, men takket være netop koldhamringen slipper man for besværet med at hærde låsens bagerste del samt åbningerne til bundstykkets lukkeknaster.
Da jeg spurgte en af Steyrs repræsentanter, om koldhamringen var den eneste form for hærdning, låsen blev udsat for, blev jeg mødt med et lumskt smil. Jeg tror derfor, at man på Steyrfabrikken har et es eller to i ærmet. Om det består i en eller anden form for induktionshærdning eller nitrering for yderligere at hærde visse detaljer, er uklart, men i givet fald en velbevaret hemmelighed. Tager man skæftet af riflen, er det slående, hvor enkel formgivningen er. Pibe og lås ligner nærmest en rundstang med udtag til magasin, udkasteråbning, aftræk og andre mindre detaljer.
Løs rekylknast
Låsen har ingen fast rekylknast, men i stedet en slids, hvor skæftets rekylknast lirkes ind. Løsningen minder meget om den, man ser hos Tikka T3.
Låsens overside er helt glat og afrundet bortset fra 4 udfræsninger til Steyrs eget montagesystem, hvor separate ringe eller en skinne kan fastgøres. På testriflen sad en skinne med picatinnyknaster foran og bagpå. Af en skinnemontage at være virker løsningen faktisk ganske elegant og gør det muligt at tilpasse øjeafstanden ved at vælge forskellige spor i skinnen. Vælger man Steyrs egne ringe, får man en lav og nydelig montage uden knaster.
Udkasteråbningen er lille, og har man store fingre, kan det være lidt svært at pille løse hylstre og andet ud af låsen. Formålet med den lille åbning er at gøre låsen stiv med det meget tilbageblivende materiale, hvilket giver større præcisionspotentiale i sidste ende.
I den forreste ende af det, der normalt ville være låsestolen, er der en blødt afrundet konus, som fortsætter et stykke ud af pibedelen. Pibens profil er temmelig kraftig, og diameteren er af en størrelse, som jeg ville benævne medium, grænsende til det kraftige.
Piben er forboret til åbne sigtemidler, men testriflen havde ingen. Mundingen er forsynet med en løs gevindbeskytter, som tillige tjener som kornfod. Den kan monteres uden værktøj og beskytter det fabrikslavede 15X1-gevind til eventuel montering af lyddæmper. Pibelængden er 56 cm og den eneste, man kan få i øjeblikket.
Bearbejdning og finish efterlader intet at ønske; der er hverken drejehypper eller fræsemærker at spore på pibe/lås. Jeg savner dog faktisk det spiralsnoede mønster fra koldhamringen, som eller var en indikator for rifler fra netop Steyr, men det har man valgt at fjerne på Monobloc-modellen.
Overfladebehandlingen af pibe og lås kaldes af Steyr for Mannox og er en patenteret belægning, som angiveligt har unikke rustbeskyttelses- og slitageegenskaber. Det sidstnævnte er vanskeligt at kontrollere, men finishen giver et stærkt og sobert indtryk. Systemet er fæstnet til skæftet med to skruer lige foran magasinbrønden.
Hand cocking system
Monobloc er forsynet med en separat slagfjederopspænding, som af Steyr kaldes H.C.S. Palen til opspænding af slagfjederen er placeret på låsestolens bagende, lige under bundstykkets styrerille. Palen er forsynet med tynde riller og en låseknap ovenpå. Palen er usædvanlig flad og tynd, men samtidig let at nå takket være placeringen. Den er også usædvanlig let at benytte, da både vandring og modstand er kort og let.
Det er en af de bedst udformede fjederopspændere, jeg har prøvet – både når det gælder formgivning og betjening. Det er ikke så ofte, at min korte tommelfinger når hele vejen frem under opspændingen, normalt er jeg tvunget til at skifte greb, men her fungerer det udmærket, selv mens riflen bringes i anslag. Palen er desuden forbilledlig lydløs. Man kan tillige åbne låsen, når slagfjederen ikke er spændt, ved at trykke på en diskret lille pal på låsens højre side. Rigtig godt!
Bundstykke, magasin og aftræk
Bundstykket er forsynet med Steyrs klassiske skeformede hævearm. Normalt skyr jeg denne type som pesten, da de notorisk er ubehagelige for mine kontorfingre under hurtig og hård repetering, ligesom de er svære at holde fast i koldt og vådt vejr. Men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse, da hævearmen er forholdsvis kraftig og bekvem at holde om.
Bundstykkets krop er sølvfarvet og har to sorte og roterende styrelister, som er fastgjort til kroppen via et rundt hylster lige bag det aftagelige bundstykkehoved. Ved at vride styrelisterne en kvart omgang kan man fjerne bundstykkehovedet ved at trækket det lige fremad. Nemt, hurtigt og let at håndtere. Bundstykket har tre lukkeknaster og arbejder via det såkaldt push feed-system. På den anden side af bundstykkehovedet sidder en fjedret udtrækker og i fronten den fjederbelastede udstøder.
Magasinet rummer fire patroner og er fremstillet i stål med en bund af børstet aluminium og en patronfører i kompositplast. Magasinet er dobbeltradet med en indsnævret overdel, som får det til at virke som et enkeltradet. Opfyldning sker ved, at man presser patronerne ned foran magasinlæberne og derefter skyder dem nedad og bagud. Det går let og nemt.
Magasinet fastholdes i låsen via to ører af fjederstål, som griber ind i to udtag på hver side af magasinet. Magasinspærren er placeret på forskæftet lige foran magasinet og undersænket. Men stadig let at presse ned med én finger. Magasinet glider uden støj på plads, og fungerede perfekt med alle typer af ammunition under testen.
Testriflens aftræk er tillige en stiksnelle, og ifølge det oplyste vil de første våben i handelen også have snelleaftræk. Det direkte aftræks vægt var på lige over et kilogram og havde et kort fortryk. Aftrækket går rent, men da det tillige har stiksnelle, bevæger det sig ganske langt, efter slagstiften er udløst. Aftrækket er lavet som en aftagelig enhed, der ganske enkelt kan fjernes ved, at man trykker på en pal lige bagved aftrækkerbøjlen, hvorefter aftrækket kan tages ud. Fremover vil Monobloc kunne bestilles med et justerbart, direkte aftræk.
Vekselsæt?
Tanken bag konstruktionen af Monobloc er ikke bare at lave et massivt og harmonisk system med maksimal præcision, men også at pibe/lås tillige skal fungere som et vekselsæt. Man kan helt enkelt løfte hele lås/pibesættet ud af pibe- og låsepakken, og derefter komme en ny lås/pibe i en anden kaliber ned i skæftet. Om nødvendigt kan man udskifte bundstykkehovedet. Herved kan man tale om et system med en vekselpibe, Den eneste forskel fra en almindelig vekselpibe er, at låsestolen følger med i udskiftningen.
Ifølge Steyr vil der fremover blive mulighed for at købe vekselpibe/lås i flere forskellige kalibre, og prisen vil ikke adskille sig fra tilsvarende vekselpiber til andre systemer som for eksempel Blaser og Sauer. Løsningen er i praksis den samme, når man monterer en ny pibe i et traditionelt vekselpibesystem, og når sigtet igen er monteret på låsestolen, er det fuldt muligt at bevare indskydningen af sigtekikkerten mellem udskiftningerne.
Spørgsmålet er dog, hvad politiet vil sige til denne løsning. I dag er det uproblematisk at få en tilladelse til en vekselpibe, når man allerede har en tilladelse til et system/låsestol, men hvad sker der, når låsestolen følger med piben? Vil politiet anse hver pibe/lås som en vekselpibe eller et nyt system, som kræver en selvstændig riffeltilladelse?
Skæftning
Monobloc-systemet er bygget over en aluminiumsprofil, som i sagens natur bærer både låsestol og pibe. Aluminiumsprofilen er derefter beklædt med en skal af kompositplast. Steyr pointerer kraftigt, at Monobloc ikke har et syntetisk skæfte, og jeg hælder til at støtte/dele dette ræsonnement.
Der er stor forskel på en konstruktion, der baseres på en stabil aluminiumsramme og et slasket plastskæfte. Aluminiumsprofilen løber hele vejen igennem forskæftet via pistolgrebet videre ud i bagskæftet. Det giver et meget stærkt og stift skæfte, der næsten ikke kan vrides. Ved at beklæde rammen med plast kan man opnå en normal skæftning, omend med en moderne formgivning.
Rent visuelt er skæftet mildt sagt moderne i sin udformning, og det er tydeligt, at man har skævet til de tyske konkurrenter. Begynder man bagfra, så kan man fjerne bagkappen uden brug af værktøj ved at trække den ud og vride den. Indenfor er der et lille hulrum, hvor man kan opbevare aftræksenheden, en boresnake-rensesnor eller tilsvarende udstyr.
Presser man en knap på bagkappens inderside ind, kan man tage gummidelen af og tilføje afstandsstykker, så skæftelængden passer med kropsstørrelse og/eller beklædning. I bagenden af skæftet er der også en knap, som låser den udskiftelige kindpude, der er fremstillet af læder.
Skæfteryggen hælder frem mod låsen og gav undertegnede en behagelig højde til et kikkertsigte med et 50 mm. objektiv. Det er desværre ikke muligt at justere skæfteryggens højde, ligesom der indtil videre kun findes én højde af kindpuden, men jeg vil gætte på, at man fremover vil tilbyde enten en form for justerbar skæfteryg eller kindpude med forskellig højde. Det ville ganske betydeligt øge mulighederne for individuel tilpasning af Monobloc-riflen. Pistolgrebet er stejlt med en asymmetrisk form. Den minder stærkt om et thumbhole-greb, men uden en ribbe foroven. Grebet passede min hånd perfekt og føltes næsten formstøbt efter mine mål. Grebet mangler netskæring og er i stedet forsynet med en aftagelig indsats af læder, som giver et blødt og varmt greb med god friktion. Rosetten på pistolgrebet er ligesom underbeslaget fremstillet af børstet aluminium med Steyrs logo på. Forskæftet har en forholdsvis tynd form, som bliver lidt mere fyldig takket være et læderklædt panel, som løber rundt om de dele af forskæftet, som venstrehånden vil være placeret på. Panelet fjernes ved, at man trykker på en lille knap på forskæftets næse.
I øjeblikket tilbydes Monoblok-riflens skæfte i fem farver: mokka, grøn, coolgray og sort. Læderindlæggene kan fås i sandfarvet, brunt eller sort læder. Mulighederne for at lave sin helt egen drømmekombination er derfor talrige. Skæftet er forsynet med faste rembøjler af traditionel udgave. Her havde jeg gerne set en form for forsænkede befæstningspunkter.
På skydebanen
Jeg havde høje forventninger til riflen, da jeg ankom til skydebanen. Forventningerne handlede mest om præcisionen, da folkene fra Steyr havde antydet, at Monobloc var den mest præcise civile riffel, de havde lavet. Store ord. Spørgsmålet var, om de ville blive opfyldt i praksis. Testriflen er i kaliber .30-06 og forsynet med Leupoldkikkert med stor forstørrelse samt en lyddæmper fra Hausken. Ammunitionsboksen var godt fyldt med forskellige projektiler og kuglevægte.
Jeg begyndte med Norma Jaktmatch, som lavede et flot skudbillede på 17 mm. Ikke dårligt, men det blev bedre, for ingen skudbilleder i testen lå over 20 mm. Normas ammunition med 180 grains Oryxkugler udmærkede sig specielt ved at lave et træfbillede, som kun målte 8 mm. i diameter. Riflen skød altså overordentlig godt med al den ammunition, jeg stoppede i den, og projektilerne ramte stort set samme sted, uanset hvilken kuglevægt og fabrikat jeg skød med. Jeg kan ikke andet end tage hatten af for skydeegenskaberne. Med en riffel i kaliber .30-06 er det bestemt ikke standard.
Med sigte og lyddæmper monteret var rekylen mild og behagelig, selv med kraftigt ladet ammunition, hvilket delvist kan tilskrives Monobloc-riflens egenvægt på 3,7 kg. Med fyldt magasin og tilbehør kom vægten et stykke over 4,5 kg.
I fritstående skydestilling føltes riflen meget stabil, men samtidig en anelse snudetung med dæmperen monteret. Skæftets fine ergonomi og især det fine greb giver riflen en fin balance og god førbarhed.
Låsegangen føltes meget god, og trods mine fordomme om det skeformede håndtag lykkedes det at få et godt greb og lave kraftfulde repeteringer. Det er let at nå hævearmen og løfte den, selv mens riflen er i anslag. Aftrækket bidrog også til det fine resultat, og jeg følte ikke noget behov for at bruge snelleaftrækket, da jeg skulle lave træfbilleder – det ordinære aftræk var tilstrækkelig godt til præcisionsskydning.
I det hele taget var besøget på skydebanen en meget positiv oplevelse. Især var det den fornemme præcision, som gav mersmag, men også den gode skæfteform bidrog til oplevelsen. Det eneste, som gnavede lidt, var, at vægten føltes vel høj.
Sammenfattende indtryk
For at kunne give en sammenfattende bedømmelse af Steyr Monobloc må man tage yderligere en faktor med – nemlig prisen. Med en vejledende pris på små 40.000 kroner ligger Monobloc unægteligt i den høje liga. Hvad får man for prisen, og står egenskaberne i et fornuftigt forhold hertil?
Med hensyn til det, testriflen gav af præcision, finish og ergonomi, bliver karakteren høj. Faktisk meget høj. Jeg kunne fremfor alt lide det glimrende pistolgreb og at det var let at nå den let aktiverbare opspændingspal. Mine eneste anmærkninger er, at riflens vægt er vel høj, og at der burde have været enten skæfterygge i forskellige højder eller en justerbar skæfteryg.
Det næste spørgsmål er, om Monobloc vil blive klassificeret som en riffel med udskiftelige piber i lovens forstand. Hvis ikke politiet vil acceptere dette, falmer en del af skønheden ved konceptet efter min mening, da Monobloc i så fald bliver en almindelig riffel med en høj pris. Kunne jeg tænke mig at eje en Monobloc? Uden tvivl, men med det forbehold, at man kan komplettere den med flere kalibre til en overkommelig pris. Ellers koster den faktisk mere, end den smager af.
