Af Johannes Krarup
Foto: Johannes Krarup samt Guy J. Sagi/Shutterstock
En bøssemager fik mig for nylig til at hoppe til tasterne. Han ringede og bad mig om at kigge over til ham. Han ville have, at jeg skulle besigtige noget. Da jeg kom frem, lå der på hans bord to afskårne skiver fra en riffelpibe. Den første var gevindstykket, som udgjorde de yderste 14 millimeter af riffelpiben. Ved siden af lå endnu et stykke, som vidnede om, at det første stykke ikke var en tilstrækkelig nedkortning af piben.
Da jeg kiggede ind i den gamle pibemunding med et forstørrelsesglas, kunne jeg se en overflade indvendigt i piben, som mindede om billeder af et månekrater eller overfladen på en ru lavasten. Der var slet ikke nogen riffelgang at se. Det hele var ætset bort. Lyddæmperen havde formodentlig været monteret permanent på riflen i en længere periode.
Årsag?
Der er ingen tvivl om, at årsagen til ætsningen er syre, som har trængt sig ned i piben. Ætsning er utvivlsomt relateret til brug af lyddæmper. Spørgsmålet er blot, hvordan denne syre kommer ned i piben. Jeg tænkte mig i første omgang til en plausibel forklaring. Det kunne være, at lyddæmperen fører flydende syrevæske ned i piben, fordi der dannes kondensvand i lyddæmperen, og denne blanding af vand og krudtslam trænger ned i løbet. Efter at have vendt dette med en fagmand måtte jeg selv pege tommefingeren nedad til denne forklaring. Hvis der var tale om syre i væskeform, ville man oftere se, at disse ætsninger gik længere ned i piben. Men ofte er det kun de første par centimeter, som er blevet ætset.
Fagmanden kom med en langt mere plausibel forklaring. Det er med større sandsynlighed krudtgassen i lyddæmperen, der forårsager denne ætsning. Lyddæmperen fungerer som et lille magasin, som holder på en betragtelig mængde syreholdig krudtgas. Denne gas står et par centimeter nede i piben og holder gang i en ætsende proces. Lyddæmperen med dens mange kamre hindrer, at krudtgassen siver ud, ligesom en fiskeruse holder fiskene indespærrede i rusens lommer.
Jeg tror, at mange af os blev klar over, da vi begyndte at skyde med lyddæmper, at vores krudtrøg ikke er så røgsvag, som vi troede, den var, eller navnet indikerer. Lyddæmperen virker som en bremse. Krudtrøgen bliver ikke fjernet fra piben med det store gastryk, som vi er vant til, når vi skyder uden lyddæmper. Efter et skud med brug af lyddæmper vil du ofte se, at krudtrøgen kan sive i længere tid efter skuddet. Ofte vil du heller ikke kunne kigge igennem piben, fordi der bliver ved med at være krudtgas i lyddæmperen.
Oplevelsen med besigtigelsen af disse tæringer i piben mindede mig om begyndelsen af det forrige århundrede, hvor finere rifler blev leveret med en lang tragt, så man kunne hælde kogende vand igennem piberne efter brug. Det gjorde man for at udrense den syre, som datidens fænghætter havde afsat under affyringerne.
Første prioritet
Det første og vigtigste, du kan gøre for at undgå denne tæring, er, at tage lyddæmperen af efter brug. Tag den af straks, når du har skudt og skal hjem fra skydebanen. Det samme gælder også, når du har afgivet et skud på jagt. Tag den af! Ét skud er nok til at fylde lyddæmperen med syreholdige gasser.
Hvis du har mulighed for det, så blæs din lyddæmper ren enten med en kompressor eller ved at sætte støvsugeren til. Flere anbefaler også, at man blæser lidt olie fra en spraydåse ind i lyddæmperen efter brug. Du kan også puste igennem lyddæmperen med munden et par gange for at få krudtgassen ud. Lyddæmperen skal egentlig ikke være på riflen, med mindre den bliver brugt.
Hvis du er sikker på, at lyddæmperen ikke har krudtgas i sig, så er den ikke en særlig stor kilde til tæring.
Forebyggelse
Når du er færdig på skydebanen, og du har afmonteret lyddæmperen, så hav en oliespraydåse med og giv gevindet lidt olie. Denne spraydåse bør ligge fast i din patrontaske eller udstyrskasse. Det vigtigste er, at du får lagt et lag olie på. Det kan godt være, at du ikke har tid til at rengøre det fuldstændigt, og det er sekundært. Det afgørende er, at du får påført olie på gevindet og pibens kroning. Olien skal nok trække igennem og ind under krudtslammen.
Når du renser gevindet, så smør rigeligt med olie på, Hold derefter en klud fast om gevindet og drej rundt, indtil du ser, at gevindet bliver rent. Ligesom når gevindet på chokes til en haglbøsse gøres rent. Hænger krudtslammen ved, så brug eventuelt en almindelig grydesvamp.
Når nu bøssemageren har slået et flot gevind og lavet en usynlig gevindbeskytter, så fortjener det at blive vedligeholdt.
Husk, at når du har afskudt en riffel, så er al olien brændt bort. Piben er nu ubeskyttet mod tæring indvendigt.
Jeg smører ikke min riffel, hvis jeg skal bruge riflen igen i nærmeste fremtid på jagt. Det gør jeg for at undgå at få det, man kalder for et olieskud. Piben har i mange tilfælde ikke samme træfpunkt, når der er et tyndt lag olie i piben, som når piben er skudt ren for olie. Når jagtsæson eller jagtrejsen er ovre, så renser jeg piben eller smører den med olie via en filtprop. Det afgørende er også her, at der kommer olie på. Det er sekundært, om piben bliver renset helt i bund.
Smør gevindet med fedt. En olie, som er meget populær blandet danskere i almindelighed, er WD-40. Den har også fundet vej til mange jægere. Det kan være en udmærket olie til at fortage rensninger med. Den er derimod ikke særlig god til at smøre eller forbygge, at gevindskjuleren gror fast på piben. Man kan derfor hurtig blive overrasket over, at gevindet og skjuleren ruster fast, selvom man mener, at man har smurt det godt.
Mange gevind er skåret, uden at man efterfølgende har lavet en overfladebehandling på gevindet. Disse gevind er særligt sårbare over for rust og tæring.
Styr dit gevind!
