Foto: Niels Busch, Steen Andersen samt Julia Zara, Giedriius, Maciej Olszewski, Ghost Bear og Dariusz Leszczynski/Shutterstock
Det er digteren Christian Wilster, som i et hyldestdigt til Ludvig Holberg skiver om datidens elitære sprogbrug, at latin, fransk og tysk var de foretrukne tungemål, altså bortset fra når man talte til sin tjener, for han forstod naturligvis kun dansk. I dag er vi alle blevet langt bedre til det danske, om end vi på ny er under stærk indflydelse fra især det engelske sprog.
Og så er der nogle små hjørner i den store sprogflade, hvor udrensninger og moderniseringer ikke har været virksomme. Som eksempelvis de fagudtryk, som knytter sig til jagtens mange finesser.
I det følgende tager Aage fat på en lang række af de jagttermer, som anvendes lige nu, hvor jagten med riffel og haglbøsse er på sit højeste.
Anslagsenergi
Er du på riffeljagt efter hårvildt, er der knyttet en række udtryk til denne jagt. Vi taler om riffelkuglens anslagsenergi. Det er den kraft, projektilet udløser på den genstand (dyr), der rammes af riffelkuglen. Et andet ord vi hører i forbindelse med jagt på hjortevildt, er anskudssted. Her er der to forklaringer. Den ene er det sted, hvor vildtet opholdt sig, da det blev ramt af kuglen, og den anden forklaring er det sted på dyrets krop, hvor kuglen ramte.
At forende betyder, at vildtet dør ved skydningen eller fangst. Desuden taler vi om anskydning, når vildtet rammes uden dødelig virkning. At affange vildtet betyder, at du som jæger afliver det vildt, der ikke er skudt dødt øjeblikkeligt. Det kan være både fuglevildt og hårvildt.
Pensel er hårddusken omkring hjortevildts hanlige kønsåbning.
Forlænget drægtighed betyder, at hos visse dyrearter blandt andet råvildt sker der en midlertidig standsning af fosterudviklingen, så drægtighedsperioden bliver længere.
Når jægeren sidder stille på sin jagtstol på en platform eller står stille ved et træ og venter på trækkende fuglevildt eller løbende hjortevildt, kaldes det anstandsjagt.
Når et rådyr eller en hare under jagten angribes af en hund, såres eller på anden vis bliver bange, klager dyret. At ligge fast betyder, at når en hund forsøger at rejse et stykke vildt, som ikke rejser – flyver op eller løber – men bliver i dækning, siger man det ligger fast. Baldre op siges om hønsefugle, der larmende flyver op fra deres sæde på jorden.
Skudfast er et udtryk for, at en hund eller en hest er upåvirket af skudafgivelse.
Esse og fald
Ordet fært hentyder til lugten fra levende væsener ikke blot dyr, men også mennesker. Det kan også betyde, at hunden får fært, når den lugter vildt.
At esse betyder simpelthen at æde, og dette udtryk gælder for hjortevildt og hare.
Ordet fald betyder flere ting. Det kan være ekskrementer af fuglevildt, ankomst af trækgæster, altså trækkende fugle, eller det kan være vildt, der dør en naturlig død.
Schweiss er hårvildtets blod, hvorimod pelsvildtets og sneppens blod kaldes for farve.
Kedel er den egentlige hule i en rævs eller grævlings grav. Det kan også være mårens halsplet
Af grav er det udtryk, vi bruger om ræven, når gravhunden jager ræven eller en grævling ud af deres huler under jorden.
Steen Steensen Blicher, digter, præst og jæger kaldte hunræven for rævinden.
Nattesæde er betegnelsen på fuglenes hvileplads i træer om natten.
En jæger, der sidder i hegnet under efterårets jagter og skyder det vildt, der eksempelvis ved klapjagt drives ind over hans jagtområde, kaldes en hegnsskytte.
Fra det tyske har vi også annekteret waid, som er betegnelsen for hjortevildtets mave. Eksempelvis taler man om et waidskud, hvis riffelkuglen er placeret i dyrets maveregion.
Knæk og bræk
En moseand er ofte fejlagtigt udtrykt om en gråand. Derimod er det betegnelsen for forskellige restauranters tilberedelse af fuglearter – ikke nødvendigvis en and.
Engsnarren er et bornholmsk udtryk for agerhøne.
Skarven kaldes også ålekrage, harens ben kaldes også stikkere, og en anke er en hunand, mens blånæb er et andet navn for bjerganden.
Når vi går på jagt, høres ofte udtrykket knæk og bræk. Det betyder egentlig held med jagten og bruges i dag både af jægere og sportsfiskere. Det stammer oprindeligt fra det tyske udtryk ”Arm og Bein brechen” (arme og ben brække). Men det er altså sportsfiskerudtrykket knæk og bræk, der i dag er den mest almindelige jagthilsen.
Artemis er i øvrigt jagtens, fødslens og månens gudinde i den græske mytologi. Hun var datter af Zeus og Leto og født på Delos.
Tilråb
Under jagter på fuglevildt, og da især på sneppejagter og mindre klapjagter, kan vi advisere hinanden om en fugl med tilråbet tiro. Udtrykket har rod i såvel det tyske som det franske sprog – der har vi atter referencen til 1700-tallets københavnske elite – på en sådan måde, at det vist er et tysk udtryk, som kommer af en forvanskning af det franske tirez haut, som betyder skyd højt. Blicher skriver et sted: ”Hvilken stærk Magie – ligger i – disse mystiske Ord.” Og han har jo ret. Når tiro gjalder mod ens post, mens en troldfugl vrider sig gennem træernes afbladede grene, så rammes man af en ekstatisk kraft og årvågenhed. Af jagtens rene magi.
Når et løbende stykke vildt er på vej mod en nabojægers post, varskos jægeren med tilråbet varto (staves nogle steder wahrto). Udtrykket har rod i de tyske jagttraditioner og stammer antageligt fra wahrzu, som kommer af war, der på tysk betyder opmærksom.
Den tyske hund
Og så var der det med hunden. Den taler vi også stadig tysk til. Hinter, betyder egentlig bagved eller efter, men i hundedressuren er det blevet til, at hunden på denne mundrette kommando skal gå lige ved siden af hundeføreren. På plads er blevet den danske udgave af am Platz, som anvendes af domptører over hele verden, og sit har også klare referencer til sitzen, der betyder nøjagtig det samme på tysk. Så i en tid, hvor det er blevet politisk korrekt at værne om det danske sprog, kan man konstatere, at i hvert fald i jægerkredse holder vi fast ved traditionerne, uanset glosernes ophav. Det er i grunden ganske klædeligt og i bund og grund kulturbærende.
