Vi gled ind på en ujævn skovvej. Underlaget var tørre blade, bog og skaller derfra. Det var med en noget irriterende vantro og skepsis, at jeg fulgte med den polske jæger ind i denne del af skoven. Jeg tænkte ved mig selv, at her kommer vi aldrig ind på det sky kronvildt. Der var ikke meget vind, som kunne støvsuge vores larm, når vi forsøgte at liste frem på det støjende underlag. Men nogle gange skal man lige give det en chance.
Det var i begyndelsen af oktober, og jægeren havde vel den erfaring, at krondyrene kom trækkende igennem denne del af skoven for at høste bog og agern. Et sats betyder ikke nødvendigvis, at jagtguiden har ringe jagtevner. Det kan sagtens være, at hans erfaringer tilsiger, at trods nogle handicaps så kan chancen være reel. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke skal være kritisk. Sidste år var jeg afsted med en god jagtkammerat. Han havde en guide, som konsekvent ikke tog bestik af vinden. Det går bestemt ikke. Her skal man tage en samtale med sin jagtguide, for, hvis man undlader at tage bestik af vinden, så vil jagtudbyttet på klovbærende vildt være meget begrænset.
