Den tyvagtige skade (La gazza ladra) er titlen på en Rossini opera fra 1817. Det siges om dette værk, at Rossini var sen til at aflevere sine kompositioner, og at teaterdirektøren til sidst var så fortvivlet, at han låste Rossini inde på et værelse dagen før premieren, for at Rossini kunne skrive ouverturen færdig.
Den lidt kringlede handling ender med, at heltinden anklages og dømmes for tyveri, men reddes i sidste øjeblik, da man opdager den rigtige tyv: Den tyvagtige skade.
I Rossinis dyrefabel er det et stykke sølv, som skaden har stjålet, og det er nok en skrøne fra storbyen, som man i dag skal langt ud på landet med for at få nogen til at tro på. Til gengæld er der ingen tvivl om, at skaden – husskaden må man forstå – er en stor succes ud fra et rent biologisk synspunkt, for den er vidt udbredt og har med stor entusiasme formået at tilpasse sig et liv tæt på mennesker og også gerne i store byer.
Skadegilde
Husskaden (Pica pica) er i slægt med kragefugle og er en ægte generalist af en rovfugl. Den er stort set altædende og trives i byer såvel som på landet med enestående evne til at tilpasse sig – også fra generation til generation.
Her i det tidligste forår begynder skaden at forsvare sit territorium mod andre husskader, og nogle områder kan holde på større grupper af skader, som vil kæmpe om den bedste plads til deres rede.
Områder, som holder på større grupper af skader uden for byen, er som oftest nære fødekilder, der udspringer af animalsk landbrug, genbrugsstationer og de forhenværende minkfarme.
I disse områder foretager husskaden også sin plyndring af andre fugles reder for både æg og unger, og derfor kan det i sådanne områder godt betale sig at regulere i bestanden af skader, før ynglesæsonen for alvor kommer i gang.
Skadeparret bygger reden sammen og holder sædvanligvis sammen hele året. I løbet af yngletiden er det normalt, at en større gruppe skader i et område samles – også fugle, der allerede er parret, hvis en af skaderne fra et af de gode territorier er forsvundet. Sådan en forsamling sorte og hvide fugle kaldes for et skadegilde, og her udspiller sig en gedigen konkurrence om den plads, der er blevet ledig. Fuglene jager hinanden, afgiver deres karakteristiske hæse kaldelyde og vipper intenst med halerne.
Optimér din regulering
Bor du i et område eller har jagt, hvor der er mange skader, og gerne vil gå mere målrettet til værks med reguleringen, må du gøre noget andet end bare at nedlægge et par få tilfældige skader under krageregulering.
Selv om husskaden er territoriehævdende, samles de ofte i store sovegrupper om aftenen, hvor de er natten over, og det er i sådanne områder, man kan optimere sin regulering lige før solnedgang.
I tæt krat samt pileområder vil chancerne for at regulere husskaden være væsentligt større, hvis du først har fundet sådan et samlingsområde, men det kræver, at man bruger tid på at lede efter stedet forinden.
En anden måde at optimere reguleringsmulighederne på, er at lokalisere deres trækruter, da husskaden ofte flyver samme rute frem og tilbage mellem fødeområderne flere gange om dagen. Det er ofte langs linjer som markskel, højspændingsledninger samt kratområder.
Sæt dig ned
Selv om du har fundet området eller trækruten, er det ikke en forudsætning for, at det er let herefter. Husskaden er nok en af de sværeste fugle at få på skudhold, da den er yderst opmærksom og har et uovertruffent syn, så selv om du står mellem høje siv i et krat, er der stor risiko for, at den ser dig.
Det gælder om at være rigtig godt skjult over for alle kragefugle, men med husskader gælder det også om at komme ned og sidde lavt, da de kan have en tendens til at komme lavt svævende i hovedhøjde eller kun lige over beplantningen og endda inde
I den. Når du sidder lavt, sikrer du dig både gode skudvinkler opad, så der er styr på sikkerheden, og du bliver samtidig lille og godt skjult i vegetationen.
Trækrute eller rasteplads.
I starten af reguleringsperioden er det ofte deres trækruter, der er interessante, og her hvor du muligvis kan have den bedste succes. Regulering på disse trækruter er at foretrække en time før solopgang og frem mod middag, hvor der også kan gøres brug af lokkefugle og kald. Ved trækruter er det her, du har den bedste mulighed for at lave dig et ordentligt skjul, og hvis du har observeret, at skader for eksempel trækker mellem to områder langs et bestemt skel, så byg dit skjul et sted på deres rute.
I slutningen af marts og begyndelsen af april bliver rasteområderne mere interessante, og du kan opleve ret intense skadereguleringer med mange fugle, hvis du har fået placeret dig lige midt i sådan et område nogle timer før solnedgang.
Her kan et lille skadekald også være med til at lokke dem ind, bare ved at give lyd fra sig i det tætte krat.
Området er ofte svært fremkommeligt og kræver en smule smidighed for at komme frem i, men det kan hurtigt blive alt besværet værd.
Her bør man bruge så lille et setup som muligt og med sit camouflagetøj, taske og våben også sidde så lavt, som man nu ellers kan eller kan holde ud.
Udstyret.
Det er godt at camouflere sig. Det kan for eksempel gøres med 3D camouflage eller en ghillie suit, og så er der brug for en god ansigtsmaske. Man kan godt sætte et skjul op på klassisk vis, men det skal være godt lavet, og den naturlige vegetation virker ofte mere overbevisende og er lettere at falde i ét med, når man anvender camouflagetøj frem for at bygge et hurtigt skjul. Vælger du dog at bygge et skjul, skal du sørge for at få det dækket godt til, og at der er en god mørk baggrund inde bagved, så du ikke bliver til en silhuet inde bag camouflagenettet.
I forhold til ammunitionen er et godt bud hagl i størrelse 4 til 6 med en trangboring fra kvart til åben.
Reguleringen bliver kun endnu mere spændende, når man er i stand til at lokke fuglene ind. Her kan et egentligt skadekald være virkelig nyttigt, når man skal efterligne skadens karakteristiske sjak sjak sjak lyd. Og instrumenteringen kan med fordel udvides til også at omfatte et kragekald, så man kan efterligne skriget fra en krage i nød – det vil helt sikkert vække skadernes opmærksomhed.
Nu bliver det jo ikke til en opera i sig selv, men skadens omfattende ynglesucces i det meste af Danmark og en generel nedgang i afskydnigen af skader kan godt lede til den konklusion, at der her er tale om en vildtart, der godt kan tåle lidt mere modstand, så der blive bedre plads til nogle af de andre arters yngel hen over foråret og sommeren, og så er man faktisk i gang med en smuk ouverture til den forestående jagtsæson senere på året – og i god tid.
Regler og ansøgninger
Nu, hvor jagtsæsonen er forbi, må skader ikke jages – men de må reguleres!
Reguleringsperioden er fra 1. februar til 15. april.
Det kræver en specifik tilladelse at regulere husskader, og tilladelsen gælder for én matrikel. Det vil så sige, at det er lodsejeren, der skal søge reguleringstilladelsen, så, hvis du ønsker at regulere skader på flere matrikler, skal du have alle lodsejerne til at søge om reguleringstilladelse på deres jord. Den slags foregår på nettet.
Søg på Skadevoldende vildt på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/skadevoldende-vildt/
og følg anvisningerne herfra. Det tager 5-10 minutter, og man skal naturligvis argumentere for grunden til, at man gerne vil regulere husskaderne.
Efter en gesvindt sagsbehandling modtager man enten afslag eller tilladelse til regulering, som vil give tilladelse til regulering med skydevåben fra 1 time før solopgang til solnedgang i perioden fra 1. februar til 15. april.
Tilladelsen vil også omfatte brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
Personer under 18 år med jagttegn skal være i følge med én, som er 18 og har jagttegn.
Afslutningsvis er det værd at bemærke, at en af bestemmelserne i reguleringstilladelsen er, at bestemmelserne i lov om jagt og vildtforvaltning skal overholdes, og at man skal indberette resultaterne af reguleringen – også selvom man ikke havde held til at fælde så meget som en eneste fugl.
Spis skaden
Der ikke meget kød på sådan en reguleret skade, men det kan faktisk godt spises: som små stykker stegt kød på panden med olie og smør, en kvist rosmarin og et banket hvidløg.
Krydder godt med salt og peber, inden du smider det på en varm pande.
Jeg gennemsteger kødet, når det er fra kragefugle, men det skal heller ikke oversteges.
Kødet er mørkt og har en vild smag, som er sjov at prøve. De små stykker kød kan også skæres i yderligere små stykker efter stegning og eventuelt bruges med god succes på eksempelvis en mexicansk pizza.
LÆS OGSÅ
