Den tyvagtige skade (La gazza ladra) er titlen på en Rossini opera fra 1817. Det siges om dette værk, at Rossini var sen til at aflevere sine kompositioner, og at teaterdirektøren til sidst var så fortvivlet, at han låste Rossini inde på et værelse dagen før premieren, for at Rossini kunne skrive ouverturen færdig.
Den lidt kringlede handling ender med, at heltinden anklages og dømmes for tyveri, men reddes i sidste øjeblik, da man opdager den rigtige tyv: Den tyvagtige skade.
I Rossinis dyrefabel er det et stykke sølv, som skaden har stjålet, og det er nok en skrøne fra storbyen, som man i dag skal langt ud på landet med for at få nogen til at tro på. Til gengæld er der ingen tvivl om, at skaden – husskaden må man forstå – er en stor succes ud fra et rent biologisk synspunkt, for den er vidt udbredt og har med stor entusiasme formået at tilpasse sig et liv tæt på mennesker og også gerne i store byer.
Skadegilde
Husskaden (Pica pica) er i slægt med kragefugle og er en ægte generalist af en rovfugl. Den er stort set altædende og trives i byer såvel som på landet med enestående evne til at tilpasse sig –...
