Der er omkring 600.000 sortbjørne (Ursus americanus) i Nordamerika. Bestanden er i fortsat vækst, og mange eksperter gætter på, at der er flere sortbjørne nu, end der har været på noget tidspunkt, siden Columbus opdagede kontinentet (som asiater havde opdaget årtusinder inden). Den gunstige bestandsudvikling kommer naturligvis til udtryk i artens bevaringsstatus. IUCN klassificerer sortbjørnen som ”least concern” – ikke på nogen måde truet.
Alene i Canada tæller bestanden omkring 380.000 sortbjørne, og som en del af den canadiske forvaltning nedlægges der omkring 20.000 bjørne om året svarende til omkring 5 procent af bestanden, hvilket er fuldt ud bæredygtigt. Både skind og kød anvendes. Jagten forvaltes gennem et videnskabsbaseret licensjagtsystem.
At sortbjørnen på trods af sin gunstige bevaringsstatus er en CITES-art, som det kræver en canadisk eksporttilladelse at føre ud af landet, skyldes ene og alene en vurdering af, at sortbjørneskind og -kranier af alverdens toldere nemt kan forveksles med mere truede arter af bjørne. Hvis der skal en CITES tilladelse til alle bjørne, er det ikke så nemt at køre for eksempel en asiatisk sortbjørn (som er truet) forbi en tolder.
Mere end ti militære korps anvender canadisk sortbjørneskind i deres uniformer. Et velkendt eksempel er den Kongelige Livgarde i Danmark, der ligesom de engelske Royal Guards, bærer bjørneskindshuer.
På trods af, at bæredygtigheden i at anvende sortbjørneskind til disse traditionelle uniformsdetaljer er uomtvistelig, så kører der med jævne mellemrum kampagner imod denne anvendelse med den begrundelse, at bjørnene er truede. Som alternativ foreslås der oftest kunstpels – altså typisk et plastikprodukt fremstillet af fossil olie. At nogen ved deres fulde fem vælger at være fortalere for mere plastik fremfor et 100 procent naturligt produkt, som høstes bæredygtigt, går over min forstand. At Canada er nødt til at skyde bjørnene som en del af deres forvaltning under alle omstændigheder, gør ikke sagen mindre absurd. I virkeligheden burde alle, som reelt brænder for vild natur, være fortalere for mere udbredt anvendelse af fine naturprodukter som sortbjørnepels… det ville tvinge efterspørgslen og dermed prisen i vejret og være langt den bedste fremtidssikring af vildtets levesteder.
 i Nordamerika. Bestanden er i fortsat vækst, og mange eksperter gætter på, at der er flere sortbjørne nu, end der har været på noget tidspunkt, siden Columbus opdagede kontinentet (som asiater havde opdaget årtusinder inden). Den gunstige bestandsudvikling kommer naturligvis til udtryk i artens bevaringsstatus. IUCN klassificerer sortbjørnen som ”least concern” – ikke på nogen måde truet.){kind=link}