Historien om udryddelse af arter skal tilsyneladende omskrives
Jaguaren, Panthera onca, forekommer i Sydamerika og har den internationale bevaringsstatus NT, som kan oversættes med “Nær truet”. Det er første bevaringskategori lige efter “Ikke truet”.

I en nyligt frigivet video forklarer de kendte bannerførere – som blandt andet består af de erklærede anti-jægere Chris Packham og Jane Goodall – at ”Rewriting Extinction” (som projektet hedder, Rewriting Extinction – Stories to Save the World) nu skal ”redde så mange arter fra udryddelse, som det er menneskeligt muligt …. for evigt!” De kendte ansigter erklærer videre, at ”vi har givet os selv tolv måneder til at løse dette én gang for alle”. Det vil de efter egne udsagn gøre ved at ”fokusere på syv projekter, som vil reparere planeten og gøre skaden god igen”. Og som en sidste opfordring til de målløse seere: ”Hvis du er villig til at gå med os og støtte os, så kan vi løse dette med det samme”.

Jaguaren, Panthera onca, forekommer i Sydamerika og har den internationale bevaringsstatus NT, som kan oversættes med “Nær truet”. Det er første bevaringskategori lige efter “Ikke truet”. Foto Thierry Eidenweil, Edwin Butter, Zoran Milutinovich og BearFotos/Shutterstock

Det er de grønne organisationer, Greenpeace, World Land Trust, Born Free, Re:wild, The Wildlife Trusts, Reserva and Rewilding Europe, der står bag kampagnen. De påstår at kunne løse en stor del af biodiversitetskrisen én gang for alle. Og på blot 12 måneder, hvis bare de får nogle penge.

Kritik fra forskere

Ikke uventet er der opstået en del kritik i kølvandet på de friske udmeldinger. En hel del forskere peger blandt andet på, at kampagnens vilde løfter om en mirakelkur er voldsomt urealistiske. Samt at den tegner et billede af praktisk naturbevarelse som en mindre opgave, der kan løses i en ruf, hvis bare de rigtige fotomodeller og komikere kommer til.

Det bliver ikke bedre af, at folkene bag projektet påstår at have reddet mere end 625 arter. Og det siden projektets start for godt et halvt år siden. Det gælder eksempelvis jaguaren. Man giver udtryk for at have reddet den fra udryddelse ”én gang for alle” og ”for evigt” gennem opkøb af godt 700 hektar regnskov i Sydamerika. De amerikanske manater er tilsvarende ”blevet reddet” gennem opkøb af små tyve hektar land. (Så må man bare håbe, at de vandlevende pattedyr ikke bevæger sig uden for de opkøbte områder).

Historien om udryddelse af arter skal tilsyneladende omskrives
Der findes tre arter af manater. Væsnet her er fra Crystal River i Florida. Foto Thierry Eidenweil, Edwin Butter, Zoran Milutinovich og BearFotos/Shutterstock

Absurd og useriøst

Det er svært at finde ord for absurditeten og useriøsiteten i formidlingen af dette quick-fix projekt. For selvfølgelig er det helt ude i hampen at påstå, at jaguaren nu er reddet fra udryddelse, fordi man har opkøbt et stykke jaguarbiotop. Det kan i bedste fald rumme et par meget asketiske jaguarer. Jeg er da også 100 % sikker på, at IUCN ikke finder anledning til at ændre på artens bevaringsstatus.

Forstå mig ret: Det er i sig selv en god nyhed, at disse menneskelige spildevandspumper nu arbejder for at sikre habitat for truede arter. Hellere det end at fokusere på enkeltindivider med nuttede navne. Men det er decideret ødelæggende, at de lægger store kræfter i at negligere de meget reelle udfordringer, der ligger i praktisk naturbevarelse.

Det hele bliver ikke mindre besynderligt med tanke på, at de samme mennesker og de bagvedliggende organisationer med næb og kløer vil forbyde jagtturisme. Alene i Afrika financierer den mere end 120,000,000 hektar vild habitat. Det er mere end 150,000 gange så meget land som det stykke, der ifølge den fjollede kampagne har reddet jaguaren fra udryddelse ”for evigt”. Der er immervæk et stykke vej til, at disse tobenede tågehorn har bevist, at de har funktionelle alternativer til den udskældte trofæjagt på plads…

Læs også: Er biodiversitet og jagt modsætninger?