Fotos: Trine Dixen og Boel Ferm
Som kvindelig jæger har jeg igennem tiderne testet en del jagtbeklædning til både varme og kolde himmelstrøg. Udbuddet af jagtbeklædning til kvinder er øget kraftigt de sidste årtier, men udvikling af udstyret har ikke kunne følge med de øgede krav, som de kvindelige jægere stiller til deres jagtbeklædning.
Mange producenter designer stadig jagtbeklædning til kvinder ud fra tesen om, at kvindelige jægere ikke har brug for de samme praktiske og funktionelle detaljer som deres mandlige jagtkammerater. Der synes også at være en forestilling om, at tøjet til kvinder hænger mere i skabet, end det bruges i skoven.
Når jeg spørger branchen, hvad årsagen til dette er, er én teori, at de kvindelige jægere ikke vil bruge de samme penge på jagtbeklædning som mænd. Derfor er producenterne nødt til at designe beklædningen til de kvindelige jægere i en ringere kvalitet for at holde prisen nede. En anden teori er, at producenterne ikke har været dygtige nok til at forudse den udvikling, som jagtens kvinder er i gang med.
Jeg er sikkert ikke den eneste, som har stået på fasanjagt i en jakke, som er så figursyet, at jeg knapt kan løfte armene. Eller forgæves ledt efter lommer, som kan rumme pejl, jagtradio og meget andet, når jeg er ude som hundefører. Desuden har jeg hverken tid eller lyst til at sidde med nål og tråd og lappe bukser efter en jagt, fordi stoffet ikke er stærkt nok.
Jeg har mødt tre jægere – alle kvinder – som arbejder fuldtid med jagt og vildtforvaltning. De jager både privat og professionelt i hele verden og ved, hvor vigtigt det er, at udstyret på jagten er i orden. De ved også, hvad de kræver af deres jagtbeklædning.
Jagten som livsstil
Det lå ikke i kortene, at Ulrika Karlsson-Arne skulle blive jæger. Ulrika er opvokset i en familie, hvor jagt ikke var en del af livet og uden at kende nogen, som havde kontakt til jægerhåndværket. Allerede som lille drog hun dog ud i naturen for at nyde stilheden og for at gå på opdagelse i det vilde.
Med tiden blev naturen Ulrikas legeplads – stedet, hvor hun lærte sig selv bedre at kende. Der skulle dog gå 30 år, inden Ulrika tog sit jagttegn og på den måde for alvor blev fascineret af alle jagtens aspekter.
Hurtigt blev hun engageret i Det svenske jægerforbund og lærte sig derigennem meget om vildtforvaltning, jagtpolitik, praktiske jagt mm. Med hjælp fra gamle skolekammerater, som var aktive jægere, udviklede Ulrika på kort tid en passion og interesse for jagt, som fyldte mere og mere i hendes dagligdag og bevidsthed.
Hun sagde sit jobbet som producer ved Sveriges Televison op for tre år siden, og Ulrika arbejder nu på fuldtid med at markedsføre jagten. Nu går hendes tid med at producere TV-programmer om jagt, holde foredrag om jagt, lave events i jagtbutikker, administrere de sociale medier for Fjällräven Hunting og andre virksomheder i jagtbranchen samt drive Swedishvenatrix, som er en blog om Ulrikas liv med jagt og skydning.
Når jeg spørger Ulrika, hvilke jagtformer hun sætter mest pris på, lyder svaret klart: ”Jagt på skovfugl og sæljagt. Det er både udfordrende og spændende, og det er begge vildtarter, som kan jages i mit hjemland.” Ulrika føler, at de mange jagtrejser de sidste tre år har udviklet hende meget som jæger og har vækket en stor appetit på at opleve så meget som muligt af alle de spændende muligheder, som verden har at byde på for jægere.
Lag på lag
For Ulrika er det afgørende, at hun kan kombinere sin jagtbeklædning til alle formål. Den ene uge kravler hun i bjergene i Østrig efter gemse, og næste uge sidder hun på post på elgjagt i Nordsverige. Det kræver, at hun kan tage lag af og på, hvis hun ikke skal have et sæt jagttøj til hver anledning.
Ulrikas krav til jagtbeklædning er – i prioriteret rækkefølge: At hun kan ånde i tøjet, at hun ikke bliver for kold, at hun kan bevæge sig frit, at tøjet er slidstærkt, og at det ikke larmer. Farve og pasform kommer til allersidst.
Ulrika kan ikke nævne en producent, som har knækket koden med henblik på jagtbeklædning til kvindelige jægere, men hun plukker lidt fra de forskellige mærker og sammensætter det efter behov. Favoritten er dog Fjällrävens ’Lappland’-serie, som Ulrika mener lever op til de fleste af hendes krav til jagtbeklædning. Det bliver kombineret med uldundertøj fra Woolpower samt mellemlag fra Laksen og andre producenter.
Jeg beder Ulrika forklare, hvorfor Fjällräven er det, hun bruger mest: ”I modsætning til mange af de andre producenter af jagtbeklædning til kvinder har Fjällräven lavet fritidstøj til aktive friluftskvinder i mange årtier, og erfaringer derfra er blevet overført til deres jagttøj. De skal derfor ikke tilpasse sig et nyt marked, men blot udvikle på det de allerede har,” forklarer hun.
Ulrika afslutter med at konstatere, at selvom hun er en moderne kvinde i midt-40´erne, så kunne hun aldrig drømme om at købe sin jagtbeklædning på nettet: ”Tøjet skal i hænderne og prøves, så jeg ikke får spoleret en god jagtoplevelse af tøj, som ikke lever op til mine krav.”
Jagtens iværksætter
Sofia Hammarskjöld Bengtsson er uddannet vildtforvalter og har arbejdet professionelt med jagt de sidste 20 år. Først som skytte på et gods i Småland og siden som øverste ansvarlig for vildtforvaltningen på Sveaskogs 4,3 millioner hektar skovbrug.
De sidste seks år har Sofia dog skiftet de svenske skove ud med jagt i hele verden, da hun er blevet medejer af og jagtguide ved Scandinavian Prohunters. Desuden er Sofia medejer af konservatorvirksomheden First Class Trophy South Sweden, og hun driver virksomheden Vimmerby Jakt & Vilt.
Efter Sofias første jagtrejse til Afrika fik hun smag for det afrikanske tørrede vildtkød biltong. Det var startskuddet til Famoose Hunting Snack, som er lufttørret elgkød, hvilket Sofia sælger i både Sverige og udlandet.
Jagtbeklædning har altid haft Sofias interesse. Ikke kun som flittig bruger, men også med henblik på udvikling og det at finde de optimale løsninger. Hun bruger derfor meget tid på at rådgive jagtkunder om jagtudstyr og beklædning, og på hendes hjemmeside kan man læse om forslag til beklædning for hver jagtrejsedestination. På Sofias webshop kan man købe de produkter, hun anbefaler.
Anorakker og lange jakker
Sofia anbefaler ligesom Ulrika lag på lag-metoden, da det giver god fleksibilitet, frem for tykke bukser og klodsede jakker. Hun jager altid i forholdsvis tynde bukser, så hun har sin bevægelsesfrihed under jagten. Desuden tager hun ikke på nogen form for jagt uden en lang jakke eller anorak.
”Med den lange jakke eller anorak kan man altid holde bagdelen varm, selv i et par tynde bukser,” forklarer hun. ”På den måde kan jeg være mere aktiv uden at svede, og jeg kan regulere varmen med overdelen.” Sofias egen favorit er anorakken Highlander, der er lavet i Skotland, og som hun bruger til al slags jagt.
Professionelt udseende
Sofia forsøger at påvirke producenter af
jagtbeklædning til at satse mere på de kvindelige jægere. Hun oplever dog stadig en frygt for at satse for stort, og derfor bliver beklædningen til kvinder stadig fremstillet i mindre partier og i ringere kvalitet.
Som Sofia beskriver det: ”Jagtbeklædning til kvinder er stadig ofte lavet til kun at skulle lufte hunden i snor på en grusvej.” Hun oplever heldigvis, at nogle producenter som bl.a. Chevalier er begyndt at få øjnene op for det stigende antal aktive kvindelige jægere, som ved, hvad jagten kræver af deres beklædning.
Sofie lægger ikke skjul på, at hun tænker på, hvordan hun ser ud, når hun jager. Hun er jagtguide for kunder fra hele verden og fortæller: ”Særligt de amerikanske kunder sætter pris på stil, som de forbinder med professionalisme. Hvis jeg har jagtbeklædning, som jeg trives i og mener er funktionelt, samtidig med at jeg ser præsentabel ud, så mener jeg, at jeg gør et bedre stykke arbejde.”
At udleve en drøm
Marianne Bering Andersen har gjort det, mange kun drømmer om: Hendes andel af familievirksomheden blev solgt, og kursen blev sat mod et af de mest øde vildmarksområder i Rocky Mountains.
Et år er gået, og Marianne lever nu det meste af sin tid i jagtlodgen ved Williston Lake, mens jagthytten i en skov ved Karup er hendes hjem et par måneder om vinteren.
Marianne kommer fra en familie, hvor jagten har været en stor og naturlig del af tilværelsen. Siden jagttegnet var i hus som 16-årig, har hun rejst rundt i det meste af verden og oplevet alle jagtens former og udfordringer. Hendes hjerte blev tabt i mødet med British Columbia, og en drøm begyndte at vokse.
Den drøm er nu blevet til Mariannes virkelighed og hverdag som ejer af Williston Lake Outfitters. Hun er nu bosat i jagtlodgen på det 400.000 hektar store område i den mest øde ende af Canada, hvor den eneste adgang er fra vandsiden, sammen med 10 medarbejdere og 30 heste. Her lever Marianne sit liv med jagten i centrum. Udover at hendes egen drøm om at have jagten som levevej er gået i opfyldelse, betyder det lige så meget for Marianne at kunne være med til at give autentiske jagt- og naturopleveler til både kunderne og de eventyrere, som rykker måneder ud af deres kalender for at hjælpe til hos Williston Lake Outfitters.
Røde gummistøvler og jeans
I Canada har man en anden ’jagtmode’ end i Skandinavien. De canadiske jægere holder meget af camouflagetøj, som igennem generationer har været meget brugt på hele det amerikanske kontinent.
Marianne forklarer hvorfor: ”Al riffeljagt i Canada foregår som enten pürschjagt eller anstandsjagt, og derfor giver camouflagetøj meget god mening.”
Marianne har da også taget camouflagetøjet til sig, uden at savne de ternede jagtskjorter og Gore-tex®-bukserne. Netop Gore-tex® beskriver Marianne som et ’no go’ i Canada: ”Man går rigtig meget i kuperet terræn, og det bliver for varmt og for klodset at gå i en hel dag.” Der findes også rigtig våde dage i Rocky Mountains, men der bruger Marianne et sæt regntøj ud over en tynd jakke og bukser. Til det formål bruger hun bl.a. regntøj fra Cabelas, som både er åndbart og lydløst – og naturligvis i camouflage.
Marianne glæder sig over, at man i Canada ikke går så meget op i jagtmode, og at hun derfor kan købe enkel og billig jagtbeklædning, som både er holdbart og praktisk. Selvom Marianne guider kunder til store – og dyre – jagtoplevelser i de smukke bjerge, og anser hun ikke beklædningen for at være en vigtig faktor: ”Succesen på jagten hjælpes på vej af funktionen af beklædningen og ikke udseendet – det ved mine kunder godt,” forklarer hun. Marianne fortæller, at hun på sin egen største jagtoplevelse, hvor hun kom meget tæt på vildtet, var iført et par røde gummistøvler og jeans.
Hundeførere stiller høje krav
Læs mere om de tre jægere
Ulrika Karlsson-Arne: swedishvenatrix.se.
Sofia Hammarskjöld Bengtsson: scandinavianprohunters.com.
Marianne Andersen: wlo.dk.
Jagtbeklædning er en smagssag, og det udstyr, som passer nogle jægere, vil være ubrugeligt for andre.
I Danmark er Gore-tex® i både beklædning og støvler kommet for at blive, da det passer godt til vores klima og vores ofte stillesiddende jagtformer. Rejser man i stedet ud i verden, kan det være en stor fordel at undersøge, hvad de lokale jægere bruger, inden man pakker sit Gore-tex®-sæt ned i
kufferten. Ofte vil man opdage, at det mest praktiske også er det mest simple.
Ved visse jagtformer er der behov for særligt slidbart materiale. Den største udfordring, jeg personligt har haft i forbindelse med jagtbeklædning, var, da vi skulle designe en ny ’uniform’ til de danske schweisshundeførere i samarbejde med et dansk jagtbeklædningsmærke.
Som hundefører stiller man høje krav til at kunne ses i terrænet, at kroppen kan ånde under hård fysisk udfoldelse, at man kan skyde og bevæge sig frit, samt at tøjet kan holde til både brombær og tæt krat. Desuden skal beklædningen gerne holde mere end en enkelt sæson. Missionen lykkedes ikke helt, og vi måtte gå på kompromis med den vandafvisende effekt. Samtidig måtte vi erkende, at de mest aktive hundeførere havde slidt tøjet op på én sæson.
Måske er det bare en utopi at forestille sig, at den optimale jagtbeklædning til de aktive kvindelige jægere findes. Så er vi tilbage til jeans og røde gummistøvler samt lag på lag-princippet.
Læs også: Kun for kvinder: Oplev en ‘skyde’-god dag med Julie Hey