Fotos: Trine Dixen og Boel Ferm
Som kvindelig jæger har jeg igennem tiderne testet en del jagtbeklædning til både varme og kolde himmelstrøg. Udbuddet af jagtbeklædning til kvinder er øget kraftigt de sidste årtier, men udvikling af udstyret har ikke kunne følge med de øgede krav, som de kvindelige jægere stiller til deres jagtbeklædning.
Mange producenter designer stadig jagtbeklædning til kvinder ud fra tesen om, at kvindelige jægere ikke har brug for de samme praktiske og funktionelle detaljer som deres mandlige jagtkammerater. Der synes også at være en forestilling om, at tøjet til kvinder hænger mere i skabet, end det bruges i skoven.
Når jeg spørger branchen, hvad årsagen til dette er, er én teori, at de kvindelige jægere ikke vil bruge de samme penge på jagtbeklædning som mænd. Derfor er producenterne nødt til at designe beklædningen til de kvindelige jægere i en ringere kvalitet for at holde prisen nede. En anden teori er, at producenterne ikke har været dygtige nok til at forudse den udvikling, som jagtens kvinder er i gang med.
Jeg er sikkert ikke den eneste, som har stået på fasanjagt i en jakke, som er så figursyet, at jeg knapt kan løfte armene. Eller forgæves ledt efter lommer,...
