Foto: Mark Trustrup

Vi står ryg mod ryg, så vi dækker alle skråninger af den lille forhøjning i klitlandskabet. Vinden har trukket op og river i lyngen omkring os, og mørke skyer samler sig over os på himlen. Et sted derude, på den anden side af vandet, kan man gennem disen skimte Esbjergs høje havnebygninger.

Skytterne står klar på en kaninhøj.

Vi ser først mod den ene side, så mod den anden, anspændte, og lige der sker det: Det går så hurtigt, at det først bare ligner en hvidbrun streg, der bliver trukket hen over det arrede, melerede landskab. Først efter flere meter får stregen form og bliver genkendelig, og armene fører bøssen op til kinden, men det er for sent. Skuddet rammer et stykke bag kaninen og flår stykker af lyngen og det stive klitgræs op i vinden, inden kaninen forsvinder bag en vold og er væk.

Kaniner og fritter

Vi er på Fanø, midt i det vidstrakte Vadehav, som sammen med Sønderjylland og øen Endelave er hjemsted for store bestande af vildkaniner. Kaninerne er blevet jaget her i over 100 år, siden de i 1912-13 blev udsat herovre og efterfølgende har spredt sig på øen.

De to fritter bliver lukket ud af kassen.

Nogle år med milde vintre har bestanden vokset sig så stor, at den...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: