Her var vi i New Zealand. Det havde taget os det meste af en dag at forcere en mur af skov og krat, men langt om længe var vi brudt ud på den anden side af trægrænsen i 1.100 meters højde. Med et skrabet budget var der hverken råd til helikopter eller guide. I stedet havde vi sat vores lid til vandrestøvlerne, et tomandsteltet og et tip om krondyr fra en lokal jæger.

Nu stod Ulrik og jeg på toppen af de newzealandske alper, og følelsen af total frihed fyldte os med så meget energi, at vi glemte alt om trætte ben. Det var sidst i marts, og vi var efter kronhjort i starten af brunsten. Mørket kom langsomt snigende, og første jagtdag var ved at rinde ud, men nysgerrigheden skubbede os i retningen af endnu en dal, som måtte udforskes.

Fra bjergkammen i 1.600 meters højde spottede vi hurtigt to røde prikker i bunden af dalen. Med kikkerterne kunne vi se to essende hinder, tilsyneladende uden følgeskab af en hjort. Vi var tæt på at vandre tilbage til teltet og udsætte jagten til næste dag, men for sjov gav jeg et højt brøl i hjortehornet. Svaret kom sekunder efter glidende som et ekko op gennem dalen. Ulrik og jeg kiggede måbende på hinanden, inden jeg sendte endnu et brøl af sted. Med det blotte øje kunne vi se en stor mørk skikkelse bryde ud af skoven og tilslutte sig hinderne. “Hjort, hjort, hjort!” lød det fra Ulrik, og jeg vidste, at det var nu eller aldrig …

New Zealand
Glæden ved det nedlagte bytte er stor, når der ligger mange kilometers vandring bag succesen.

Jagtrejsefeber

Siden Freddy Wulfs bog ’Professionel Jæger’ udkom i 2011, har en mindre bølge af danske jægere opsøgt jagteventyret i New Zealand. Freddys historier fra 70´erne om et land, hvor skovene var levende af krondyr, og bjergene fyldt med tahr og gemse, ligger måske et stykke fra nutidens virkelighed, men jagtmulighederne i New Zealand er stadig mangfoldige. Og det bedste af det hele er, at de offentlige arealer er frit tilgængelige for alle, som ikke er bange for at få lidt sved på panden.

New Zealand består af en nord- og en syd-ø samt en række småøer. Jagtmulighederne er meget forskellige, alt efter hvor man befinder sig i landet, og derfor er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilke arter der står øverst på ønskelisten inden afrejsen. Kronhjort, dåhjort, gris og vildged kan findes over det meste af landet. Er det den udfordrende jagt på de alpine arter, tahr og gemse, som tænder dig, er det dog udelukkende bjergene på syd-øen, opmærksomheden skal rettes imod. Af den grund flyver mange til Christchurch, som med sin centrale beliggenhed på syd-øen ligger blot få timers kørsel fra nogle af de bedste offentlige jagtarealer.

New Zealand
Overalt i New Zealand ligger små offentlige hytter, som kan benyttes mod en symbolsk betaling hos Department Of Conservation.

Syd-øen og nord-øen

Landskabet på syd-øen skifter hurtigt karakter, og specielt forskellen mellem øst- og vestkyst er stor. Vestkysten er et af de steder i verden, der modtager mest nedbør årligt, og man har ikke oplevet en rigtig skylle, før man har jagtet her. Ud over regnen er vestkysten kendt for sine ubarmhjertelige stejle bjerge. Til trods for dette er vestkysten stadig et besøg værd, da du her kan finde store koncentrationer af både tahr og gemse.

Er du ikke ledsaget af erfarne lokale jægere, er vestkysten måske ikke stedet at starte din bjergjagtsdebut. Den solrige østkyst er mere menneskelig, hvad stigningsprocenter angår, og har du lyst til at kaste dig ud i bjergjagten med en kammerat eller to, er der flere gode og lettilgængelige områder at tage udgangspunkt i.

New Zealand
Hotel og transport i en. En billig ombygget kassevogn fungerer perfekt som jagtvogn på gør det selv-rejsen.

Nord-øen er skovrig og knap så kuperet som syd-øen. Derfor foregår det meste af jagten her i skov frem for på de åbne bjergtoppe, som oftest er fokus på syd-øen. Skovjagt eller bush-jagt, som kiwierne kalder det, er ikke alles kop te, men for dig, som er vild med rigtig snigejagt, er nord-øen et besøg værd.

Sika, tahr og gemse

Der er ingen jagttider på storvildt i New Zealand, og du kan derfor frit jage hele året rundt. Alt efter, hvad du ønsker at jage, er nogle årstider dog selvsagt bedre end andre. Da vi befinder os på den sydlige halvkugle, kan brunsten på de forskellige hjortearter tilnærmelsesvis forskydes med et halvt år i forhold til Europa. Hermed brunster kronhjorten i New Zealand fra omkring den sidste uge i marts og et par uger ind i april, alt efter hvor i landet man befinder sig.

Har du lyst til at prøve kræfter med en sky sikahjort på den centrale del af nord-øen, er brunsten klart tiden, hvor denne fantastiske art skal jages. Brunsten for sika topper i midt- til slut-april, og her kan de høje brunstskrig høres overalt i nationalparkerne Kaweka og Kaimanawa. Du skal dog væbne dig med tålmodighed, da sikaer har ultraskarpe sanser og oftest opholder sig i meget tæt skov under brunsten.

New Zealand
Resultatet af en veltilrettelagt jagt, hvor gemsen blev set fra floddalen.

Tahr og gemse gror begge på deres horn hele livet, og der er derfor intet i vejen for at jage disse arter hele året rundt. For mange jægere er tahrens imponerede vintermanke dog en lige så stor del af trofæet som hornene, og hvis det er en flot manke, du er ude efter, så er maj en god måned.

Mængden af sne og barsk vejr kan dog sætte en stopper for vinterjagten på både tahr og gemse, da dyrene samtidig befinder sig højt oppe i bjergene på dette tidspunkt. Netop af den grund er forårsjagten på tahr blevet meget populær. I foråret søger tahren nemlig ned fra bjergtoppene for at græsse på de første friske skud, som popper frem i de lavere luftlag. Hermed lettes jagten betydeligt, og mange store tahr nedlægges i foråret. Desværre er deres pels slidt og afbleget på denne tid af året.

New Zealand
Forfatteren med voksen tahr fra april. Er du interesseret i et eksemplar med en fuldt udvokset vintermanke, skal du på jagt i maj-juni.

Transport og overnatning

Bjergjagten efter tahr, gemse og kronhjort er den jagt, de fleste danskere tager til New Zealand for. Tilgængeligheden af gode jagtområder for disse arter varierer noget, og alt efter din pengepung eller rejsens tidsramme er der forskellige muligheder for, hvordan jagten kan gribes an.

Vil du have det meste ud af en kort rejse, så er helikopteren måske det rigtige transportvalg. Helikopter er meget brugt af jægere i New Zealand, og hvis I er to til fire jægere om at dele regningen, er priserne overkommelige. Den klare fordel ved helikopteren er, at du kan komme ind til områder, som ellers ville koste en til to dages hård vandring og dermed tabt tid og kræfter, som kunne have været brugt på at jage. Ydermere har du mulighed for at medbringe mere mad og i det hele taget grej, som du ellers vil undlade, hvis det hele skulle bæres ind på ryggen. Piloterne kender bjergene bedre end de fleste og ved, hvor dyrene er. Så fremstår du ikke som en skydegal udlænding, vil de ofte komme med gode forslag til områder, hvor du kan jage.

New Zealand
En helikopter kan spare dig for meget syre i benene, og du er på jagt i løbet af minutter.

Planlægger du en længerevarende rejse, eller rækker budgettet ikke til helikopterture, kommer du stadig langt med et par gode vandrestøvler og lidt gåpåmod. Overalt på de offentlige arealer er afmærkede stisystemer og primitive hytter, som står til fri afbenyttelse af enhver. Godt nok er hytterne mere komfortable end et telt, men jagttrykket er samtidig højere omkring hytterne. Et telt er derfor guld værd, hvis du ikke vil være bundet af hytternes placering og i stedet have muligheden for at slå camp tæt på, hvor dyrene opholder sig, eller ved den perfekte udkigspost.

Taktikker i New Zealand

Floddale er gode adgangsruter, som kan bringe dig dybere ind i de offentlige arealer, uden at du skal forcere en masse højdemeter. En taktik, som mange benytter, er at blive i floddalene og kun begynde at klatre, hvis man spotter de rigtige dyr. Denne taktik fordrer, at du medbringer noget godt optik, og en håndkikkert med 10 x forstørrelse er at fortrække. Hvis du skal vurdere trofæstørrelsen på en tahr eller gemse fra en floddal til en bjergtop, giver en håndkikkert dog sjældent nok forstørrelse, og det kan være nødvendigt med et spotting scope.

New Zealand
God optik er en stor fordel på bjergjagt, og mange timer bliver brugt på at spotte.

En anden taktik er at søge mod toppene, hvad enten du vandrer eller hyrer en helikopter. Fra toppen af en bjergkam er det ofte nemt at afsøge forskellige dale på kort tid og derved dække større arealer med kikkerterne. Ydermere er det en kæmpe fordel at være højere oppe end dyrene, da vinden ofte blæser op ad bjergsiderne. Samtidig orienterer dyrene sig for det meste nedad efter farer.

Hvis du vandrer ind på jagt, er ture på tre til fem dage passende. Skal du bære mad til længere ture end det, begynder rygsækken at blive meget tung. Med helikopter er begrænsningen for det meste vejrudsigten, men arter vejret sig, er seks- til syv-dages ture intet problem.

Beklædning til bjergjagt

Jagten i New Zealand er benhård, og du gør klogt i at investere i udstyr, som kan klare mosten, da både den jagtlige succes og din sikkerhed kan afhænge af grejet.

Et sted, du ikke bør spare, er på støvlerne. Du kan have en nok så dyr og velskydende riffel, men hvis dit fodtøj ikke er i orden, er du prisgivet i bjergene. Høje vandrestøvler, som giver støtte til anklerne, i læder og gerne med en Gore-Tex-membran, er et must. Hertil er det vigtigt, at støvlerne gås til inden afrejse, ellers er du garanteret smertefulde vabler fra første jagtdag.

New Zealand
Et net af stisystemer og broer dækker hele landet og er til stor hjælp, når man vandrer til og fra jagt.

I bjergene skifter man ofte fra hård vandring til stillesiddende spotting, og vejret er meget omskifteligt. Disse elementer gør lag på lag-princippet utrolig brugbart, da du hermed nemt kan regulere kropstemperaturen. En tynd merinould-liner er ideel som det inderste lag, da ulden holder dig varm, selv om den bliver våd af sved. Samtidig kan du have merino på i flere dage, uden at tøjet begynder at lugte.

Når du gør ophold og bruger kikkerterne, bliver du hurtig kold, og i disse situationer er en letvægtsdunjakke ideel. Som en kærkommen bonus er dunjakken også fremragende til hovedpude, når det er tid til at krybe i soveposen. En velfungerende skaljakke med god vand- og vindtæthed skal være i rygsækken. Jakken kan være din eneste redning, hvis vejret uventet skifter, og bliver du først våd og kold, kan det have alvorlige konsekvenser i bjergene. Mange kiwier bruger halvlange anorakker, som virkelig kan holde elementerne ude, og da jakken samtidig er lang, kan man sætte sig på den bare jord og spotte uden at få en våd og kold bagdel.

Udstyr til jagt i New Zealand

Ud over beklædningen er der en række andre ting, som bør indgå i dit udstyr. Vil du ikke være afhængig af de offentlige DOC-hytter, når du drager flere dage i bjergene, er det svært at komme uden om et letvægtstelt. Teltet er endnu et sted, hvor du ikke bør gå på kompromis med kvaliteten.

New Zealand
Du bør ikke gå på kompromis med dit telt, når du jager i New Zealand. Teltet kan gøre forskellen mellem en god jagtoplevelse og en dårlig.

Når først du har prøvet at være indespærret i et telt over flere døgn på grund af styrtregn og hylende vinde, så sætter du pris på, at vandet holdes ude, og at syningerne holder. Teltet er en af de store vægtsyndere i ens oppakning, så vær opmærksom på det, før du handler. Som eksempel bør et tomandstelt ikke veje meget mere end to kg.

Det er nødvendigt med en sovepose i dun eller kunststof med tilhørende oppusteligt liggeunderlag, hvis du skal campere i telt over flere dage, og vær hellere på den sikre side med hensyn til isoleringsevnen. En håndholdt GPS er derudover yderst anvendelig, specielt hvis du tilkøber et topografisk kort over New Zealand. GPS’en kan blive din bedste ven, hvis du bliver fanget på et bjerg i mørket og skal finde teltet, eller hvis du jager i tæt skov. Du kan dog godt klare dig med et kompas og et kort, og topografiske kort kan købes i det fleste newzealandske jagt- og sportsforretninger.

New Zealand
En håndholdt GPS med topografisk kort er hjælpsomt redskab, når der jages i tæt skov.

Kalibervalg og skudafstande

Skudafstande på omkring 200 meter er meget forventelige i New Zealand, hvis du da ikke holder dig til ren skovjagt. På tahr og gemse er skud ud til 300-400 meter nogle gange nødvendige. Derfor er det en god ide at få trænet på de lange hold hjemmefra. De lange hold og de skudstærke dyr fordrer også gode flatskydende kalibre.

Rifler i kaliber 270 win., 7mm rem mag og 300 win. mag er gode, anvendelige kalibre. Hvis du for eksempel vælger 270’eren, er en kugle som Hornady SST med en ballistisk spids god til både gemse og diverse hjortearter, men hvis du er efter den utrolig skudstærke tahr, vil en solid kugle som Hornady GMX være at foretrække.

New Zealand
Kaliber 270 win. er fladtskydende, og med det rigtige projektil kan den bruges til alt storvildt i New Zealand.

Søg lokal hjælp

Som førstegangsbesøgende jæger kan det være svært selv at tage de første skridt i bjergene. Heldigvis er der hjælp at hente lokalt. Kiwierne er generelt meget gæstfrie og hjælpsomme, og de lokale jægere er ingen undtagelse. På forummet fishndhunt.co.nz kan du forsøge at skabe kontakt til jægere, som er villige til at dele ud af deres erfaring og måske endda tage dig med på din drømmejagt.

New Zealand

Jagtguide – hvis tiden er knap

Gør selv det-eventyret kræver tid, hvis du skal have succes med jagten. Har du ikke mulighed for at rive måneder ud af kalenderen, men blot har en uge eller to til rådighed, bør du overveje at hyre en guide. Der er flere meget kompetente jagtguider i New Zealand, som ved, hvor dyrene befinder sig, og hvordan jagten skal gribes an. Ofte har du muligheden for at vælge imellem jagt på privat jord eller på offentlige arealer. At blive guidet på offentlige arealer er klart den billigste løsning, og du kan stadig forvente gode succesrater. Føler du dig mest tryg ved en dansk guide, så driver Per Agerlund Jacobsen firmaet Vikingguides. Per er bosiddende i Christchurch på syd-øen og har stor erfaring med jagten i New Zealand. Han tilbyder spændende jagter på offentlig jord, bl.a. efter tahr, gemse og kronhjort. Du kan finde Per på hjemmesiden jagtinewzealand.dk.

New Zealand

Jagttegn og tilladelser

Det er forholdsvist nemt og hurtigt at erhverve sig et newzealandsk jagttegn. Du skal henvende dig til lufthavnspolitiet ved ankomsten og sammen med en betjent udfylde en enkelt blanket. Det eneste dokumentation, du skal fremvise, er dansk jagttegn og en adresse, hvor eventuelle våben opbevares mellem jagterne. Som afgift for jagttegnet skal du betale en kontant afgift på 25 nzd. Med det newzealandske jagttegn i hånden har du mulighed for straks efter at tage til den lokale jagtforretning og købe en riffel, hvis du ikke medbringer den hjemmefra.

Tilladelser til at jage i forskellige offentlige områder tildeles af DOC (Department Of Conservation) på deres lokale kontorer, og her kan du samtidig købe billetter til brug af offentlige hytter. Besøg www.doc.govt.nz for at finde ud af mere.

Læs også:

Rifler til de (rigtig) lange skudhold