I Australiens hovedstad, Canberra, afholdes hvert år en konkurrence med kaliber .22 Long Rifle om lige netop det at ramme en loppe på 200 yards afstand. Reglerne er:

  • Banelængde 200 yards
  • Kaliber .22 Long Rifle
  • 5 skud
  • Valgfri riffelmodel
  • Valgfrit ammunitionsmærke

Den seneste rekord blev sat i 2019. 5 skud i 10´eren, hvoraf det ene sidder i loppen. Spredningen er på kun 2,36 cm. For kontinuitetens skyld og for at kunne sammenligne årenes resultater, fastholder man de gamle tomme- og yardmål, selv om man i Australien for længst er gået over til metersystemet.

Riffelmodel og mærket på de anvendte patroner offentliggøres ikke. Skytterne vogter nidkært over deres data.

Ved den første bedømmelse af en riffels nøjagtighed er placeringen af skuddene i skiven ikke det vigtigste kriterium. Vigtigere er spredningen af skuddene. Har vi først set, at spredningen er acceptabelt lille, er det blot et spørgsmål om regulering af sigtemidlerne, før vi kan erklære os tilfredse med riflens træfning.

En af de store fordele ved .22erne er, at skytten ikke bliver læderet af rekylen – eller omkostningerne til ammunitionen. Foto: Palle Hviid og Marlin samt jps, Robert F. Leahy, SolidMaks, Sorathep Manmuang/Shutterstock

Træning

Det er naturligvis ikke et tilfælde, at en skytte opnår så flot et resultat som 5 skud i 10´eren med en spredning på kun 2,36 cm fra en distance på 188 meter. Der kræver træning, træning og mere træning. Nok mere end de fleste af os vil ofre på sagen. Men det kræver også et nyt og mere detaljeret syn på tilbehøret og ikke så overraskende også en skarpere stillingtagen til ammunitionen, end mange af os måske er vante til. I almindelighed betragter vi jo en hvilken som helst færdigkøbt patron som perfekt. Den er, som den er, og det har vi ikke tænkt os at gøre noget ved.

De australske konkurrenceskytter begyndte på et tidspunkt at stille spørgsmål ved deres resultater. Når ikke blot en af deltagerne i hver konkurrence kunne fremvise det perfekte resultat, var det så skytten, skydestillingen, våbnet, sigtemidlerne eller ammunitionen, der ikke helt kunne leve op til kravene? Eller var det en hidtil ukendt eller overset faktor, der spillede ind?

Meget blev afprøvet. Det meste var tidligere blevet gennemtestet, afprøvet i forum eller individuelt. Det gjaldt også ammunitionen, men egentlig blot ud fra spørgsmålet om, hvilket fabrikat – patron – der gav den tætteste træfning i den enkelte riffel. Nu stillede man så tvivlende spørgsmål til den enkelte patron og sammenholdt data fra patron til patron af samme fabrikat, ja selv af samme batch.

Skytterne fik beredvillig assistance fra ammunitionsfabrikkerne, der kunne se fordelene ved en grundig undersøgelse af patronerne. Baseret på resultaterne kunne de muligvis forbedre deres produkter.

Jagt

I Danmark købes de fleste kaliber .22 Long Rifle patroner til brug ved konkurrenceskydning. En mindre del til jagttræning og til regulering af skadevoldende vildt.

I Australien er brugen af patronen langt mere jagtorienteret. Det skyldes blandt andet, at der skydes mange kaniner med dette kaliber, samt at patronen, afhængigt af den enkelte stats lovgivning, også må anvendes til større vildt som for eksempel ræv og dingo.

Til spiseligt vildt i de mindre størrelser foretrækker australierne som alle andre jægere hovedskud for ikke at spolere kødet. Et omkringfarende nervøst kaninhoved er et relativt lille mål. Det gælder måske særligt, når jægeren har siddet i længere tid på posten og har skudt et større eller mindre antal, og kaninerne derfor er blevet endnu mere nervøse og uvillige til at komme helt ud af hullerne.

Analysen

De eksperimenterende skytter lagde ud med at veje de enkelte patroner. Ikke projektilet. Ikke krudtladningen. Ikke hylstret, men hele patronen. Det blev gjort ud fra den betragtning, at hvis der var forskelle på vægten af hele patronen, måtte forskellen stamme fra en eller flere af komponenterne. Det kunne man jo så siden undersøge nøjere.

Til deres forbavselse fandt skytterne patroner med forskelle i vægten på op til 5 % i den samme æske. Det er måske acceptabelt, hvis differencen er fordelt over alle patronens komponenter. Det er for meget, hvis det udelukkende skyldes forskelle i krudtladning eller projektilvægt.

Hvis vægtforskellen ligger i krudtladningen eller i projektilet, kan det være alvorligt for præcisionen. Generelt fandt man differencerne som værende ødelæggende for dén absolutte præcision, skytterne havde brug for i konkurrencerne.

I nogle australske delstater er ræve- og dingojagt med våben i kaliber .22 Long Rifle tilladt. Populært de år ræveskindene kan sælges, fordi pelsødelæggelsen er minimal.

Hvad kan vi som skytter konkludere med basis i de australske og lignende amerikanske afprøvninger af .22 Long Rifle ammunition? Hvis supernøjagtig træfning er vigtig for dig, om det så er af hensyn til træfning i vildtet eller i målskiven, eller af dit syn på dig selv som en god skytte, så vil du nok med fordel kunne bruge følgende tjekliste:

  • Start med at veje individuelle patroner, og når du bestemmer dig for et bestemt mærke, en bestemt ladning, så hold fast i den.
  • I den enkelte situation vil det være en fordel at benytte patroner, der vejer det samme eller tilnærmelsesvis det samme. Der kan naturligvis godt være varierende vægt på for eksempel både krudt og projektil, der opvejer hinanden. Alt andet lige er der dog større chance for ensartet træfning, når den samlede patronvægt er ensartet.
  • Køb så mange patroner fra samme batch, som din økonomi rækker til, og som loven foreskriver, du må opbevare. Når du og våbenhandleren løber tør for denne batch, så hold dig til samme mærke og afprøv et par magasiner før jagten.
  • Inden du vælger yndlingspatronen, så prøv dig frem med forskellige fabrikater. Individuelle rifler kan have individuelle krav til ammunitionen. Som hovedregel bliver træfningen dårligere, jo hårdere patronen er ladet, og jo tættere projektilet kommer på overlydshastigheden. Et tungere projektil resulterer i længere tid i løbet og dermed i en højere træfning. Du må altså afgøre med dig selv, om den absolutte nøjagtighed er vigtigere end gennemslagskraft eller omvendt og vælge patroner ud fra den afgørelse.

Detaljerne her kan være uden betydning for de fleste af os. Men ønsket om absolut nøjagtighed kræves af mange skytter og er et værdigt mål i sig selv. Når man tænker på alle de forhold, der påvirker træfningen, ikke mindst riflens egenspredning, projektilets egenspredning og skyttens egne evner, er det en åbenlys fordel at påvirke de data i videst muligt omfang.

Se blot på træfningen i den oven for viste skive. En spredning på 2,36 cm på en afstand af små 200 yards med en af de svageste jagtpatroner på markedet er i sig selv noget af en bedrift. Det er ikke mange af os, der kan træffe en loppe på den afstand.

Centraltænding

Det er en aha-oplevelse i en hvilken som helst situation, når man pludselig i et glimt ser sammenhængen mellem det emne, man er gået i gang med og egen tidligere erfaring.

I dette tilfælde kom glimtet af visdom allerede ved planlægningen af nærværende artikel. For hvad var det, australierne havde foretaget sig med randtændingspatronerne? Jo, de havde gjort det diametralt modsatte af, hvad hjemmeladeren gør, når han rigger ladebord, rekvisitter og patronkomponenter til.

Hvor loppeskydningskonkurrenterne vejede de færdige patroner, starter hjemmeladeren med at finde tomhylstre af nøjagtig samme fabrikat og med nøjagtig samme mærkning frem. Hun eller han kontrollerer vægten og sorterer de hylstre fra, der har en afvigende vægt. Han vejer projektilerne og sorterer igen afvigerne fra. Hun måler eller vejer omhyggeligt krudtladningen og kontrollerer visuelt højden af krudtet i hylstret. Han presser fænghætten mod ambolten med samme kraft og i samme position i alle patronerne. Hun klemmer projektilet i hylstret, så det sidder i samme position som i de andre patroner. Han er altså utrolig omhyggelig i sin komposition af patroner og opnår meget ofte bedre præcision, end det er muligt med de færdigkøbte patroner.

Konklusionerne

Så hvad er konklusionerne? Jo egentlig er de vel blot, at vi skal være superomhyggelige med at bruge nøjagtigt de samme komponenter og patroner fra jagt til jagt. At vi skal foretage nye indskydninger, når vi skifter patronmærke, fabrikationsbatch eller hjemmeladningsdata. At vi kan starte med at veje hele patronen og ved større afvigelser bryde den ned i enkeltdele for at finde årsagerne til afvigelserne. At vi bør skifte patronmærke, når der er for hyppige afvigelser.

Der behøver ikke at gå videnskab i valg af patroner. Sund fornuft er som regel tilstrækkeligt, og dine krav bør tilpasses dit brug. Konkurrencer, der vindes på 1 point eller på at ramme loppen, kræver nøjagtigere patroner end dem, du skal bruge i andre sammenhænge, så også i patronverdenen er det muligt at træffe valg. Du skal blot analysere dine behov og vælge patroner ud fra dem.

Jeg må dog tilstå, at jeg nogle gange er dårlig til at følge mine egne råd, selvom jeg ønsker at finde og anvende de mest nøjagtige patroner – man ved jo aldrig!

Læs ogsåTest af Bergara B-14 HMR riffel i .308 Winchester.