For godt 7000 år siden gik vore forfædre her i Danmark på jagt med bue og pil. Jagt og teknologi var noget andet dengang. Jagt krævede viden og kunnen, og har nok ikke været en let sag. Det er nok ikke urimeligt at antage, at jagten ofte strakte sig over flere dage, hvor jægerne måtte følge dyrene på deres vandring, og jagten har nok heller ikke været succesfuld hver gang.
Siden er der forholdsvis langsomt sket en udvikling af vore jagtredskaber – både hvad angår buen til den moderne compoundbue med sigtemidler, stabilisatorer, releaseaftræk og lysende pile med GPS-anordninger til ildvåben i form af haglgeværer og rifler, men i vore dage kører udviklingen af jagtrelevante teknologiske tiltag med en hastighed, der kan tage pusten fra enhver.
Lad mig straks sige, at jeg holder rigtig meget af mine jagtremedier, fra de dyre pürschstøvler, der med højteknologi er fremstillet, så de både er komfortable, lette og næsten lydløse, til mine andre beklædningsgenstande, knive, skydevåben, sigtekikkert og afstandsmåler. Jagt er svær, og når jeg tænker på, hvordan vore forfædre med deres primitive jagtremedier formåede at komme så tæt på dyrene, at de også kunne levere kødet af det, er jeg fuld af beundring. Selvfølgelig skal vi være glade for, at jagt i dag er blevet noget, vi alle kan, og med etikken i baghovedet skal vi også være glade for alt det, teknologien bibringer os for at gøre det muligt.
Kikkerten
Kikkerten blev opfundet i 1600-tallet, og først under den amerikanske borgerkrig blev der ivrigt eksperimenteret med at kombinere disse med rifler – oftest med et dårligt resultat, fordi kikkerterne simpelthen var lavet for dårligt og ikke kunne holde til skudafgivelsen, men den spæde start til vor tids moderne sigtekikkerter var gjort. I dag kan vi få højavancerede kikkerter med stor zoom, og dette gør alene, at jægeren ikke skal så tæt på vildtet mere.
For nogle år siden blev jeg inviteret på springbukkejagt i Namibia af en indfødt jordejer, som havde fundet en gammel rusten riffel nede i Fish River Canyon. Sandsynligvis fra sidste krig. Manden havde selv bygget sig et lidt morsomt udseende skæfte til den, og han var ikke spor bleg for at afskyde den. Under jagten kom vi tæt på en flok springbukke, og han afgav et skud til et ungt dyr, hvorefter dyret satte i spring og krummede sig efter et grimt maveskud. Dyret stillede sig nu på en afstand af godt 500 meter, og manden udbrød med selvfølgelighed og stor tiltro til min sigtekikkert: ”Gider du lige at færdigskyde det?”-
Jeg indskyder altid riflen på 100 meter, men med god støtte på en bil og væsentligt overhold lykkedes aflivningen, hvilket jeg var meget mere forbløffet over end Namibianeren. Under alle omstændigheder havde den indfødte ret i, at mine chancer for at færdiggøre jagten var betydeligt bedre end hans, og kikkertteknologien arbejder hele tiden på at optimere jægerens chancer.
Der er afgjort noget fantastisk i at høre et GONG ved afgivelse af et skud på 1000 meter, men til jagt vil det uanset personen og kikkerten være fuldstændig uforsvarligt. Tænk på, hvor ofte dyret bevæger sig i skuddet, og tænk på, hvor længe efter en eftersøgning af et anskudt dyr ville kunne foretages. Jeg vil ikke moralisere omkring skudafstande, da det altid vil afhænge af situationen samt være individuelt, hvad vi formår, men god jagterfaring og en altid tilstedeværende hensyntagen til vildtet skal bestemme – ikke den gode riffel og kikkert!
Moderne grej
Parallaksejustering, indbygget afstandsbedømmelse, belyst sigtekors og meget meget mere er nu aktuelt i nye sigtekikkerter, og dertil kommer nu lysforstærkende sigtemidler, termiske håndspottere og termiske sigtemidler. Alt sammen noget, der gør, at natten nu også er tilgængelig for jægeren. I Danmark har vi ikke jagt om natten, så her er det endnu kun reguleringsjægeren, der med sidstnævnte teknologi er på tale.
Små kameraer med god billedkvalitet har også gjort den travle jæger mere effektiv!
For snart mange år siden lejede en af mine bekendte et rigtigt lækkert jagtareal på cirka 120 hektar. Her var småskov, agre, græsarealer og en lille frugtplantage, ja et rigtigt lille paradis. I nærheden var der storskov med såvel kronvildt som dåvildt. Jeg var heldig at blive inviteret med et par gange, men trods efterhånden mange timer med riflen i gode positioner, så vi aldrig noget, og efter to år havde min ven endnu ikke skudt et dyr. Han investerede i et vildtkamera, som tog rigtig mange billeder af hunde. Her var natbilleder med udlejerens hund flere hundrede meter fra ejendommen samt nydelige fotos af tre andre nabohunde. Måske kunne han have sparet den dyre jagtleje, hvis han havde fået mulighed for at bruge vildtkameraerne, inden han lejede!
Kameraerne er fortrinlige til at vise, hvad der rører sig på arealet – og ikke mindst, hvor der som regel er noget at komme efter, og det er måske da meget godt nu, hvor tiden til jagtudfoldelse kan være stækket af for megen travlhed! Eller..?
Først i bukkejagten for nogle år siden mødte jeg en bekendt jæger, der fra sine vildtkameraer fik tilsendt små film fra flere jagtarealer, og han viste mig en flot seksender, der hver aften omkring klokken 21 bevægede sig i et ganske bestemt område, og i morgen aften ville han tage ud at nedlægge dyret! Det gjorde han så!
Det skal tilføjes, at omtalte jæger havde nogle helt fantastiske jagtmarker, og at han hvert år nedlagde rigtig mange flotte bukke, men efter hans fremvisning af, hvordan det såkaldte jagtheld var med ham, blegnede min beundring en smule.
Modsat kan det siges, at man med de fjern-transmitterende kameraer sparer en masse tid, at man kan se de steder, hvor vildtkoncentrationen er størst, at man sparer terrænet for forstyrrelser ved ikke at skulle tjekke et simkort i et ikke transmitterende kamera, eller hvis kamera slet ikke haves at skulle forstyrre vildtet ved at bevæge sig ud i terrænet på en jagt, hvor man først skal læse skrab, fejninger og andre spor, før man har en anelse om, hvor vildtet bevæger sig.
Her kan man vel sætte spørgsmål ved, hvad rigtig jagt egentlig er!
Droner
I dag kan man erhverve sig en drone med kamera for få tusinde kroner, og disse kan give os værdifuld viden om jagtterrænnet, blandt andet om, hvor det vil være fornuftigt med tiltag som beplantning og at lave forskellig terrænpleje som vandhuller og lignende. – Med en drone bevæbnet med et termisk kamera kan vi før høslæt få viden om, hvor rålammene gemmer sig i græsset, så disse kan skånes for maskindøden. Alt sammen fantastisk positive tiltag, der hilses velkomne.
Men kan dronen ikke også med rimelig sikkerhed vise os, om der i dag er noget at gå på jagt efter på terrænet, før vi ulejliger os ud i det – vise os, hvor mange og hvilke dyr det drejer sig om, og vise os, i hvilken retning vi skal bevæge os for at kunne nedlægge dyrene? Dyrene kan tilmed med dronen jages i den retning, man ønsker.
Jeg har heldigvis ikke endnu hørt om jægere, der bruger droner på denne måde i Danmark, men såvel i USA som i Afrika bruges de nøjagtigt sådan! Og her er spørgsmålet så, om vi har med fair jagt at gøre.
I staten Texas fandt en forretningsmand i 2005 ud af at tilbyde jagt på levende vildt i realtid fra hvilket som helst sted blot med en computer foran sig. På en jagtfarm blev der opstillet flere riffelanordninger nær fodersteder eller vandhuller. Disse kunne styres med computer fra en betalende gæst, der i ro og mag kunne skifte fra én riffel til en anden og med computermusen tage sigte for med et let tryk på en taste at kunne afgive skud. Det nedlagte dyr blev herefter hentet af farmeren, kørt til en konservator og trofæet leveret med posten.
Læs også: Grej & Gear – Jægerens ønskeliste 2020
Argumentet for denne type af jagt var, at man herved også kunne lade mennesker med handikap nyde spændingen ved jagt.
Ret hurtigt fik diverse jagtorganisationer dog protesteret, da ingen af disse kunne billige metoden, og 38 stater i USA har erklæret den for ulovlig.
Hvad siger loven?
I Jagtlovens (Jagt- og vildtforvaltningsloven (retsinformation.dk)) kapitel V står der blandt andet nævnt i §16
a Følgende typer ammunition m.m. må ikke anvendes til jagt:
e. kunstigt lys, spejle, andre indretninger til belysning af målet, sigteindretninger med billedkonvertere samt elektroniske billedforstærkere,
Lovbestemmelsen virker lidt forældet, når man tænker på, hvad der er sket blot de sidste 10-20 år. Diverse jagtapps til mobiltelefonen, der taler direkte med dit kikkertsigte, de termiske spottere og meget mere. Jægerne har altså igennem teknologien fået utroligt mange værktøjer til rådighed. Værktøjer, der som jæger giver os en effektivitet, som selvfølgelig bør udnyttes til at gøre jagten mere succesfuld, hvad enten det gælder optik, måleudstyr eller blot en beklædning, der sikrer os komfort og varme, når vejret er barskt, og som væsentligt sænker sværhedsgraden i at jage, – men udnyt det på en for jægerne værdig måde.
Jagt og teknologi – hvor går grænsen?
På den ene side bringer teknologierne os tættere på vildtet, fortæller os, hvad der sker ”i skoven”, selv når vi ikke er der, og vi har hele naturarenaen close-up. På den anden side er der ikke mere et mysterium tilbage i jagten, ikke et uventet møde med monsteret og ingen skjulte steder at opdage.
- Hvor trækker vi grænsen?
- Gavner det naturen og vildtet, eller er det direkte skadeligt for dyrelivet, terrænet og vildtbestandene?
- Skader det den reelle jagt og måske jægernes omdømme?
- Udfordrer det på nogen måde din og samfundets syn på ”fair chase”?
Umiddelbart vil mange ordentlige jægere trække grænsen ved, om teknologien bruges til at lokalisere dyr og derved lettere høste af vildtbestandene. Andre søger helt tilbage for at afprøve sig selv jagtmæssigt uden hjælpemidler, men under alle omstændigheder er de nye tiltag en diskussion værd i alle jagtkredse.
Formålet med artiklen er ikke at konkludere på rigtigt eller forkert, men at lægge op til den enkelte jæger, hvad hun/han synes er bedst for vor sport og naturen. Trods alt er det vel alles interesse at bevare vore muligheder for at gå på jagt – også for de fremtidige generationer.
Alt for meget af en god ting kan sagtens være dårligt, og måske handler det bare om at huske, hvorfor du rent faktisk nyder at gå på jagt, og hvordan de næste jægergenerationer vil se på dette!
