Niels Kanstrup kronvildtforvaltning Rådyr blypatroner
Foto: Aske Rif Torbensen

Blypatroner. Bly er et tungmetal, som mennesker igennem årtusinder har brugt til et utal af forskellige formål. Bly er samtidig et meget giftigt materiale. Det har været kendt siden Romerrigets storhedstid, og i det moderne samfund har der været særlig fokus på det siden sent i 1800-tallet.

Så giftigt er bly, at vi forsøger at skille os af med det overalt, hvor det er muligt. For blot to årtier siden var der bly i benzin, loddetin, taginddækninger, afbalanceringsklodser, fiskegrej, hætter på vinflasker og andre produkter i vores hverdag. På ingen tid er dette udfaset, og blyet erstattet af andre materialer. Så giftigt er bly, at eksperter ikke anbefaler en grænseværdi for bly i fødevarer. Anbefalingen er, at der overhovedet ikke må være bly i fødevarer.

Nogle tungmetaller fungerer som mikronæringsstoffer og kan ikke undværes. Men bly indgår ikke i nogen naturlig proces og er biologisk set ikke til nogen nytte. Tværtimod er bly skadeligt. Skadeeffekten består i, at bly bindes kemisk og overtager pladsen for calcium, der spiller en vital rolle i nervernes funktionalitet. Blyforgiftning ses af denne grund ofte som en påvirkning af centralnervesystemet. I akutte tilfælde som balancesvigt og fatale skader. I lettere tilfælde som en langsom påvirkning af bl.a. hjernen. Selv små doser af bly kan påviseligt give nedsat hjernefunktion. Der er påvist tydelige sammenhænge mellem blybelastning og nedsat IQ hos børn.

Blandt de mange måder, bly igennem tiden har været anvendt på, er fremstilling af ammunition til skydevåben én af de mest centrale. Bly er nemt at udvinde og forarbejde. Det har i kraft af sin høje vægtfylde nogle fortrinlige ballistiske egenskaber. Det er derfor intet under, at ammunitionsfremstilling indtil for nylig næsten udelukkende var baseret på bly. Det gælder både ammunition til militære og civile formål og dermed også jagtammunition. Men tiderne skifter, og op igennem 1980’erne kom der i Nordamerika og Europa fokus på giftigheden af blypatroner, der via jagt spredes i naturen og samles op af vandfugle.

Igennem de seneste år har flasken også peget på riffelammunition af bly, hvor risikoen for blyforgiftning af rovdyr og ådselædere, der spiser rester af skudte dyr, har været hovedtemaet. Til disse rovdyr hører som bekendt mennesker, og spørgsmålet om bly i riffelammunition er direkte møntet på risikoen for, at mennesker, der spiser vildt nedlagt med blypatroner, udsættes for en egentlig risiko.

Forbindelsesleddet er, at blyprojektiler afsætter en betydelig del af deres blyindhold i form af småfragmenter i vildtkroppen. Selvom de flestes intuition er, ”at det kan da umuligt betyde noget”, foreligger der rækker af forskningsrapporter, der viser, at risikoen er reel: Udsatte grupper – især kvinder i den fødedygtige alder, børn og fostre – og grupper, der hyppigt spiser vildt, er i farezonen.

Nogle steder har man taget denne lærdom til sig. I Californien er det besluttet at udfase al blypatroner inden 2019. I Tyskland er gennemført regulering af brugen af blyholdig riffelammunition, og der forventes yderligere opstramninger. I Sverige har man ikke endnu tyet til lovgivning, men har et omfattende program til vejledning af jægerne for at mindske risikoen for, at bly fra riffelammunition bliver tilgængeligt for konsumenter – både ude i naturen og hjemme ved spisebordet.

Danmark har været et foregangsland med hensyn til at udfase blyhagl til jagt. Fremsynede politikere og ansvarlige organisationer lagde i 1990’erne et rent snit og forbød skidtet. Vi klarede os fint uden og har været et godt eksempel for andre lande. Nu banker det på vores dør igen. For vi nedlægger op mod 100.000 stk. hjortevildt med riffel. Til det bruger vi langt over et ton bly, og en tredjedel af dette ender potentielt set i kød, indvolde, organer og andre reservedele af de nedlagte dyr og bliver dermed tilgængeligt for konsumenter.

Vi står ikke med en bunke døde havørne eller akut blyforgiftning af hele jægerfamilier. Men vi står med jagten som en sårbar og usikker størrelse i et sundhedsfikseret og foranderligt samfund. Kan vi på sigt risikere at basere jagt på et giftigt materiale, som resten af samfundet har skilt sig af med? Kan vi anbefale danskere at spise vildtkød, når vi ikke kan stå 100 % inde for kvaliteten?

Bly er giftigt, kemisk betragtet. Politisk set er det nok endnu værre. Måske er bly mest af alt ren gift for selve jagten.

  • Niels Kanstrup er faste klummeskribent for JAGT, Vildt & Våben. Han er stifter af Dansk Jagtakademi, uddannet vildtbiolog fra Aarhus Universitet og Kalø. Chef for Danmarks Jægerforbunds vildtforvaltningsafdeling på Kalø fra 1999 til 2007.

Læs også

Myter om haglbøsser

Valg af haglpatroner