Koncentrationen er skarp. De slanke hænder fastholder, vender og drejer langsomt den smukke guldring. De funklende diamanter indfattes med perfektion i en sådan grad, at enhver kongelig ville bære værket med glans. Arbejdsbordet funkler af karat i både vægt og syn og spejles i de fokuserede øjne på den dedikerede og erfarne kvinde med de bløde, lyse krøller. Guldsmeden og smykkedesigneren, Bodil Binner, er Jæger med Hjerte.
” Riflen op, kikkerten for øjet, 100 meter og BANG! Bukken lægger sig, og vi er helt paffe over at have ramt.”
Kronprinsessegade stråler royalt fra sin smukkeste side denne spæde forårsmorgen i den mest eksklusive del af København. Solens tidlige stråler forvandler morgenens dug til funklende diamanter på tagrender, lygtepæle og det store gitter ind til Kongens Have. Overalt i den store have, på plæner, under buske og træer, titter et væld af forårsbebudere frem som små dråber guld tilfældigt spredt over den store have. Tilfældigt kan det dog ikke være, at én af Danmarks mest anerkendte og respekterede guldsmede netop har til huse i en smuk og charmerende baggård på den modsatte side af den royale gade.
Fugl Føniks
Tre store ringe lyser op under loftet og fører tankerne hen på noget næsten bibelsk som manna fra himlen til de gæster, som besøger det indbydende værksted hos guldsmed, Bodil Binner. Der er roligt i det store arbejdsrum, hvor lyset denne dag smukt og yndefuldt kaster sine fine stråler direkte ind i de lukkede montrer på endevæggen. Nok se – ikke røre, kan man formanende høre for sit indre, men Bodil åbner ubekymret glaslågen og tager smilende sine funklende kreationer frem.
”Her! bare tag dem,” siger hun og rækker sine diamantbesatte udstillingssmykker frem, som var det en æske fyldte chokolader, hvor man bare kunne tage for sig efter ønske. Bodil har netop færdiggjort sine smykker til den kongelige udstilling ”Makabre Mesterværker” på Sønderborg Slot. Bodil er medarrangør på udstillingen og netop hendes seneste smykkekunstværk, ’Fugl Føniks’, pryder udstillingens plakat.
”Føniks er jo et symbol på genopstandelsen, udødeligheden og et liv efter døden,” forklarer Bodil indgående og fortæller, at inspirationen til dels også er kommet fra hendes store interesse for jagt. En idé, der igennem kreativitet og inspiration, netop er udsprunget i naturen. ”Det fortælles jo også, at fuglen, Føniks, lever evigt – lidt ligesom smykker, guld og diamanter,” smiler den eftertænksomme guldsmed, imens hun næsten helt guddommeligt holder smykket op mod sollyset. I dag bruges begrebet mere i overført betydning som at få en ny start til noget bedre eller at rejse sig bravt igen efter modgang. I denne terminologi kan Bodil Binner sagtens genkende sig selv, da det netop var efter personlige livsforandringer som voksen, at hun fik lyst til at tage jagttegn.
Udfordring som milepæl
Bodils ukuelige appetit på livets udfordringer gav hende modet til at blive jæger. Grundet en dyb respekt for naturen samt en interesse for det, vi spiser, havde Bodil et princip om, at hun blev nødt til selv at kunne aflive det, hun ville spise. Derfor måtte hun tage kniven i den anden hånd. Det gik simpelthen ikke at spise en kylling, hvis hun ikke selv kunne skære hovedet af den først. Så noget måtte gøres, og som en start meldte hun sig derfor til jagttegnskursus.
”Mine venner og familie var ret uforstående over for mit valg om at tage jagttegn. Det var dengang heller ikke normalt, at kvinder gik på jagt, og samtidig er jeg jo heller ikke vokset op med jagt, og ingen i min omgangskreds var jægere. Folk omkring mig syntes, at jeg var komplet tosset, og jeg fik da også en del løftede øjenbryn med på vejen. Men heldigvis har jeg altid haft en indre drivkraft for at sætte mig selv nye mål, udfordre mig selv og derigennem bevise for mig selv, at jeg kan dét, som jeg sætter mig for. Jeg giver sjældent op, men kæmper videre, til det lykkes. Det har altid været mit livs milepæle. Jeg havde egentlig ikke tænkt videre over, hvad jeg ville med jagttegnet, det var mere en modreaktion, som udfordrede mig, nu hvor alle omkring mig syntes, at det var fjollet, at jeg ville tage jagttegn,” fastslår den stålsatte og handlekraftige kvinde.
Ung UV-jæger
Allerede som barn fik Bodil vækket sin lyst for selvfangst, da hun sammen med sin far ofte var på undervandsjagt og blandt andet harpunerede efter blæksprutter ved klipperne i L’Estarlit på Spaniens nordøstlige kyst. Bodil Binner var som yngre en dygtig elite- og konkurrencesvømmer, så det var naturligt for hende at kaste sig ud i interessen for undervandsjagt.
”Når man tager på undervandsjagt, er man jo i et helt andet univers. Der er en intensitet og helt speciel koncentration, som du skal kunne udholde og mestre. Det er jo lidt et lukket rum og derved en helt anden verden, der udspiller sig under havets overflade. Der er fuldkommen stille, dine bevægelser skal være kontrollerede, rolige og meget langsomme, da selv den mindste bevægelse kan mærkes straks, samt at farverne under vandet forstærkes af lyset fra oven,” fortæller hun og laver hurtigt samme refleksion til, når hun i dag pürscher alene for at finde roen og dermed inspiration til mange af sine smykkekunstværker.
Konkurrencelysten kvinde
Som de fleste andre kvindelige jægere havde Bodil i starten af sin jagtkarriere en følelse af at skulle leve op til nogle usagte forventninger og uskrevne spilleregler for at kunne blive accepteret i en udpræget mandsdominerende jagtverden.
”Jeg var jo helt uvidende ud i jagtens mange uskrevne regler og meget traditionsbundne kodeks. Jeg kom bare som et komplet ubeskrevet blad og har måttet lære mig selv at navigere i jagtens tegn – på den hårde måde. Ikke at det var ufølsomt og uvenligt, men jeg kunne godt mærke, at man virkelig skal oppe sig og være selvsikker i sin ageren på jagt. Dengang var der ingen kære mor, og man rammer ikke bare flyvende vildt, så der måtte hurtigt noget træning til,” siger Bodil og er egentlig overrasket over, at hun er sluppet så godt igennem jagtens uskrevne regler og normer. Bodil meldte sig derfor ind i den lokale skydeklub og fik hurtigt opbygget et fællesskab blandt andre kvindelige skytter og jægere.
”Med hjælp fra en kvindelig skydeinstruktør blev jeg mere bevidst om min skydning, og min instruktør introducerede mig også til flugtskydningsdisciplinen, Compak Sporting. Jeg var solgt med det samme til den udfordrende måde at skydetræne på. Det var skidesjovt og meget mere jagtrelevant end på jagtbanen, hvor det godt kan blive meget maskinelt med tiden.”
Bodil fik hurtigt smag for flugtskydningen og satte straks sig selv endnu et mål: At ville skyde konkurrence i Compak Sporting – blandt landets dygtigste skytter!
”Det er typisk mig. Jeg skal altid konkurrere med mig selv for at kunne afsøge nye ting. Jeg kan ikke bare slappe af og nyde at skyde. Der skal være et konkurrenceelement i tingene for mig, ellers føler jeg ikke, at jeg giver mig selv 100% og gør mig nok umage,” griner den blonde skarpskytte, som nu bruger rigtig meget af sin sparsomme fritid på at turnere rundt i hele landet for at deltage i konkurrence- og observationsskydninger.
Blondiner i stigen
Siden er riffeltegnet også kommet i hus, og Bodil nyder nu både at mestre den sociale drivjagt på fuglevildt med haglbøsse samt den mere stille, tænksomme og mediterende riffeljagt. Netop behovet for at være stille i naturen med en riffel, lærte hun af erfaring på sin første bukkejagt.
”Jeg anede absolut intet om, hvorledes man gebærdede sig på bukkejagt. Af jagtens skytte havde jeg fået anvist et skydetårn og et par datoer. Så for at have godt selskab på jagten inviterede jeg min veninde, Louise, med på jagt – altså bare med op i skydetårnet. Der sad vi to høns så og drak sodavand, røg smøger, spiste chips, grinede og snakkede – højlydt! Sjovt nok så vi ingen buk! Næste dag var vi blevet en anelse klogere og tog afsted igen, dog med bolsjer og smøger i en pose uden knitren. Men vi kunne jo ikke holde mund, selv om vi forsøgte på bedste vis. Pludselig prikker Louise mig på skulderen og spørger, om det er det der store dyr ude på marken, som vi skal skyde? Riflen op, kikkerten for øejet, 100 meter og BANG! Bukken lægger sig, og vi er helt paffe over at have ramt. Vi røg en smøg eller to og tænkte; Pis, hvad nu? Hvad pokker gør vi? Så blondine 1 og 2 måtte ringe efter skytten, som stolt kom og lykønskede mig med min første buk, tilmed en stor, flot seksender. Det var helt vildt, og enten har vinden været helt rigtig den dag, eller også har den buk taget det roligt og tænkt: De to tosser i stigen udgør ingen fare!”
Først og størst
Konkurrencegenet har altid været tilstede hos den engagerede guldsmed, og det er ikke kun anderkendelse og dygtiggørelse ud i skydningen, som har vundet indpas i hendes hjerte. Kærligheden fandt hun også på en jagt og er nu gift med sønderjyden, Bent, som ikke kun har givet hende et kærligt tilhørsforhold til det Sønderjyske, men også en stærk lyst til at nyde aktive jagtrejser og -oplevelser sammen.
”Det er til tider ret irriterende, men jeg kan simpelthen ikke lægge den konkurrencelyst og –iver fra mig. Den er især udpræget, når jeg er sammen med Bent,” griner hun og fortæller videre om en af deres mange jagtrejser, som i 2016 da de var i Afrika efter vortesvin.
”Min mand, Bent, har skudt meget med riffel, men havde aldrig skudt vildsvin, så jeg VILLE bare skyde vildsvin eller gris før ham, hvilket nok er lidt tarveligt – men sandt! Inden vi tog afsted, havde jeg læst meget om den intense jagtform, men også en del om de forfærdelige vildsvinejagter, som er endt med dødelig udgang – også for skytten, når en anskudt gris går til angreb. Så det var med en blanding af frygt og respekt, at jeg en af dagene tog på pürsch efter vortesvin med en ”private hunter” (PH). Det var sommer, så alt var frodigt, og vegetationen var høj og vild, så sigtbarheden var derfor udfordret. Pludselig ser vi et stort afrikansk vortesvin, og PH’en rækker langsomt skydestok og riffel frem til mig. ”Now,” hvisker han stille, og jeg tager sigte gennem det høje græs. Jeg når lige at mærke min usikkerhed dunke rundt i hele kroppen, men PH’en insisterede på skud. BUM! Grisen hopper højt op, og min PH råber bare; ”RUN!” Jeg panikker fuldstændig, smider rifflen på ryggen og styrter tilbage imod bilen. PH’en råber ad mig og løber efter, så jeg sætter farten op og spurter endnu hurtigere afsted, førend jeg opfatter, at han forpustet råber; ”Turn around, Crazy Woman!” Vortesvinet var ramt perfekt og havde lagt sig med det samme, så nu var der kun det hårde arbejde med at få bugseret bassen tilbage til bilen og hjem til lejren. Bodils mand, Bent, fik dagen efter også skudt sin første gris; ”Men min var størst,” griner Bodil triumferende med et kærligt glimt i øjet.
Rørende jagtsmykker
Bodil Binners store interesse og passion for jagt, og hele jagtens historie, kommer tydeligt til udtryk i hendes daglige arbejde som guldsmed. De gode minder fra Bodil og Bents mange jagtoplevelser og -rejser er en vigtig inspirationskilde for hende, og det ligger hende meget på hjerte at skabe smykker eller værker med en historie bag eller ud fra personlige oplevelser.
I 2015 blev hun anerkendt for sit flotte håndværk med kollektionen, HUNT, som på elegant vis knyttede personlige jagtoplevelser sammen med smykker og brugbare effekter.
”Det er én af de mest personlige udstillinger, jeg har lavet i de 30 år, jeg har været guldsmed,” fortæller Bodil og mindes de mange rørende og personlige jagthistorier, som folk ofte kommer med til hende.
”En jæger havde under en riffeljagt nær mistet sin ulydige jagthund. Hunden betød meget for ham, så efterfølgende kom han her på værkstedet med det afskudte patronhylster, som han havde gemt. Jeg lavede en smuk hundefløjte af hylstret til ham, så han både kunne mindes dagen og samtidig kunne få opdraget og trænet sin hund,” siger Bodil spøgefuldt. Siden da har den kreative og opfindesomme guldsmed lavet mange personlige manchetknapper af vildsvinetænder og af messingbunde på haglpatroner, ringe af rosetter fra råvildt samt vilde smykkekunstværker af råvildtopsatser og endda en tiara af riffelpatroner til et modeshow.
”Ja, der kan man virkelig tale om bæredygtighed – alt bliver brugt,” konstaterer Bodil og tager stolt endnu et smykke frem fra montren med et håndmalet billede af sin egen jagthund, som selvfølgelig går lige i hjertet.
Så for Bodil Binner er jagt alt andet end en tryg og velkendt opvækst på Dianas udfordrende sti eller det at kunne smykke sig med guld og diamanter hver dag. Den konkurrence- og rejselystne smykkedesigner ser jagten som inspirationskilde til evig dygtiggørelse og vild kreativitet i form af konstante personlige udfordringer, hvor milepæle én efter én flyttes og bliver sat blandt andet ved at skabe spændende, uvurderlige udstillingsgenstande og personlige håndlavede smykker, der også bidrager til fastholdelse af mange jægeres hjertelige erindringer om gode jagtoplevelser.
FAKTA
Navn: Bodil Binner
Bopæl: Gentofte og Sønderjylland
Profession: Uddannet guldsmed.
Se mere på bodilbinner.dk eller få vild inspiration på @bodilbinner
Bodil Binner | Goldsmith & Fine Jewellery Gallery in Copenhagen
Læs også: Casper Crump – skuespiller og jæger
