Det var ikke, fordi tatoveringerne stod i kø på Per Christoffersens overarme, da han sidste år besluttede sig for at få en. Faktisk havde han ikke en eneste tatovering, da han placerede sin elskede irske sætter, Freja midt på overarmen med en skotsk grouse i munden.
”Siden har jeg faktisk bare fået ros for den,” fortæller den rutinerede jæger, Per Christoffersen og ruller ærmet op, så man kan se den store tatovering, der fylder det meste af overarmen.
Freja døde sidste år af kræft, men var inden da noget af en globetrotter, når det gælder fuglejagt. Den stående jagthund nåede at rejse i mange lande med Per og leverede fasan, agerhøne, bekkasin, skovsneppe, tjur, urfugl, dalrype, fjeldrype og skotsk grouse
”Det var faktisk ikke, fordi jeg selv ville, at hun endte med at levere så mange forskellige fugle. Hun var bare med de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og hver gang kom der en ny type fugl på hendes CV,” fortæller 58-årige Per Christoffersen, der bor i skytteboligen på Sæbygård nord for Slagelse.
Han var på sin første jagt som syvårig og har været jæger, siden han var 16. Meget af tiden som...
