Freja døde af kræft sidste år, men hun lever på Pers arm.

 

Det var ikke, fordi tatoveringerne stod i kø på Per Christoffersens overarme, da han sidste år besluttede sig for at få en. Faktisk havde han ikke en eneste tatovering, da han placerede sin elskede irske sætter, Freja midt på overarmen med en skotsk grouse i munden.

”Siden har jeg faktisk bare fået ros for den,” fortæller den rutinerede jæger, Per Christoffersen og ruller ærmet op, så man kan se den store tatovering, der fylder det meste af overarmen.

Ingen Kære mor eller sømandsromantik på Pers overarm tak. Freja er bare bedre.

Freja døde sidste år af kræft, men var inden da noget af en globetrotter, når det gælder fuglejagt. Den stående jagthund nåede at rejse i mange lande med Per og leverede fasan, agerhøne, bekkasin, skovsneppe, tjur, urfugl, dalrype, fjeldrype og skotsk grouse

”Det var faktisk ikke, fordi jeg selv ville, at hun endte med at levere så mange forskellige fugle. Hun var bare med de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og hver gang kom der en ny type fugl på hendes CV,” fortæller 58-årige Per Christoffersen, der bor i skytteboligen på Sæbygård nord for Slagelse.

Han var på sin første jagt som syvårig og har været jæger, siden han var 16. Meget af tiden som entusiastisk ejer af stående hønsehunde.

Blandt de største oplevelser var turen til Skotland med Freja.

”Jeg havde aldrig hørt om nogle danskere, der havde haft stående hund med på grousejagt i Skotland, da jeg fik tilbuddet af en ven. Han havde en kontakt på et skotsk gods, der helt exceptionelt tilbød os at komme over med egne hunde. Det tilbud sagde Freja og jeg ikke nej til,” fortæller Per.

Turen til Skotland leverede blandt andet den grouse, Freja stolt fremviser på Pers overarm, og han var ikke i tvivl om, at det var den, der skulle med på tatoveringen.

”Tatovøren var lidt usikker i begyndelsen. Han var ikke sikker på, om han kunne lave det godt nok, men efter lidt betænkning sagde han ja til opgaven, og det er jeg godt tilfreds med,” siger Per. Han måtte sidde i tatovørens i stol i mere end 7 timer, inden Freja og grousen var på plads.

”Nu glemmer jeg ikke de mange gode timer med Freja, og samtidig bliver jeg mindet om, hvor utrolig heldig jeg har været med at få hende placeret de helt rigtige steder, så hun kunne få alle de spændende fugle på sit CV, smiler Per og ruller ærmet ned over Freja og den apporterede grouse, mens hans kigger venligt ned på Frejas efterfølger, den unge irske setter, Snelly G. Hun har noget af et arbejde foran sig, hvis hun skal leve op til Frejas jagthundeliv.

Freja døde af kræft sidste år, men hun lever på Pers arm.
Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: