Foto: Claus Bech

Det er stadig nat, da jeg kører op langs Roskilde Fjord. For en måned eller to siden ville solen allerede have ligget lige under horisonten, men her i sensommeren er dagene blevet mærkbart kortere. Det er dog lunt i vejret, og det er uvant at indlede jagtsæsonen på gæs nu, flere uger inden d. 1. september. Jeg er for ung til at have oplevet duejagten i skjorteærmer i august, som mange ældre jægere taler om, så dette er så at sige nyt territorium for mig.

I mørket, længere fremme ad den smalle vej, kan jeg se tændte billygter, og da jeg kommer nærmere, vinker Andreas mig ind til siden og ind på en gårdsplads. Andreas’ bedstemor bor på denne gård, hele hans familie bor i dette område og har gjort det i generationer, selv bor han kort herfra. Han smiler og byder velkommen, nu skal vi på jagt, og bag ham står en traktor i tomgang med en ladvogn, hvorpå de andre er i færd med at lægge vores lokkere og skjul.

Det er folkene bag DK WAI, der sælger udstyr til gåse- og buejagt, som har inviteret os på jagt denne morgen. Dennis, den ene af de to dansk-amerikanske brødre, der står bag firmaet, er her i dag sammen med sin voksne datter Stefanie, så vi bliver fire skytter i skjulene i dag.

Det er endnu meget tidligt på morgenen, da vi sætter lokkegæssene op på stubmarken.

Forberedelser

Gåsejagt med lokkere og kald er ofte en udstyrstung jagtform, der kræver en del forberedelser, både i dagene og i de sidste par timer op til selve jagten. Så hele ladvognen bliver efterhånden fyldt, inden Andreas kører den ud i mørket, op mod et højdedrag en kilometer væk. Vi andre går derop, og selvom man kan mærke, at sommerens hedebølge har sluppet sit greb i Danmark, og morgenerne er blevet koldere, får vi hurtigt varmen.

Det er dog først nu, at vi skal til at arbejde: Inden solen står op, og de første flokke af gæs begynder at trække ind over os ude fra fjorden, skal vi have sat de i alt 60 lokkegæs op og rigget de i alt fem skjul til, til os fire skytter og fotografen. Antallet af lokkere og den formation, man stiller dem op i, er altid noget, der deler gåsejægere. Men i dag har vi altså 60 med, og vi sætter dem op i en banan-form med skytterne fordelt omkring bananens midterste del.

Tanken er, at vi skal lokke gæssene ned og få dem til at lande i buens krumning, op imod vinden, som de foretrækker. Et er dog teori, noget andet er praksis, og det er aldrig helt til at vide, hvordan gæssene vil opføre sig på en given dag.

Vores skjul skal dækkes godt med halm, så de ikke er så synlige på marken for gæssene.

I skjul

Da vi er færdige med at sætte de mange lokkegæs på pind, så de bevæger sig livagtigt i den lette vind, går vi i gang med de skjul, vi skal ligge i. I det moderne, effektive landbrug er hvert et strå fjernet fra stubmarken, og Dennis er bekymret over, at vores skjul træder for tydeligt frem.

Senere på året, når svanerne begynder at trække, vil man typisk ligge i helt hvide skjul med en svanehals for enden, for gæs vil gerne slå på marker, hvor der går svaner. Men det er for tidligt at skjule sig som svaner her i sensommeren, og enden af det hele bliver, at Andreas kører afsted for at hente et vognlæs halm, som vi dækker vores skjul til med.

Det er et møjsommeligt arbejde at flette halmen ind i de mange stropper, der er fastsyet på skjulene, men det er nødvendigt, så det ikke falder af, når først vi sidder i skjulene og skal åbne dem for at komme til skud.

Dennis tester ’landingsflaget’ og taper bøsseløbene ind i camouflagetape.

Som det sidste, inden vi kryber i skjulene, tester Dennis det flag, der ligner en gås, der lægger an til landing, og som man ofte bruger i den indledende fase til at lokke gæssene til fra lang afstand. Til sidst binder han de geværløb, der ikke er camouflerede, ind i camouflagetape og finder sine mange lokkekald frem. Efter godt en times arbejde med at pakke lokkerne og skjulene på ladvognen, få dem kørt ud og rigget dem til er vi klar.

Gæs på himlen

Der går ikke lang tid, før vi kan høre de første grågæs i det fjerne. Vi sidder med ryggen ud mod fjorden og kan, når vi sætter os op og drejer os i skjulene, se gæssene som små sorte prikker, langt derude mod den mørkeblå morgenhimmel.

Dennis trækker lokkeflaget frem og efterligner en gås, der lander, inden han, Stefanie og Andreas går i gang med at kalde med deres lokkekald. Vinden har taget til, og det er tvivlsomt, om lyden af kaldene når helt ud til gæssene. Men de er på vej i vores retning, og vi trækker lågene på vores skjul ned over os, så vi er helt dækkede af dem. Gæs ser godt, og selv ved det mindste tegn på fare eller noget ukendt, vil de slå af og flyve bort.

Foran vores ansigter og overkrop er der et fintmasket net i skjulene, men det giver kun et begrænset udsyn, og i det store hele må man orientere sig efter lyden af gæssene, der nærmer sig. Pulsen stiger, mens lyden af gæssene bliver højere og højere, til man til sidst kan høre deres vingeslag, og man venter på, at jagtlederen råber: ”Nu!”

Så er vi klar!

Skuddene falder

Larmen fra gæssene har nået et højdepunkt, mens de har cirklet over vores lokkere, og de første gæs lægger nu an til landing. Netop da råber Dennis: ”Nu!!”, og vi sætter os hurtigt op i vores skjul, mens geværerne bliver kastet op til kinden. Gæssene udstøder et advarselskald, og man kan høre deres vingefjer bruse, mens de forsøger at tage højde igen. Skuddene brager, og to gæs falder til jorden med et højt ”dump”.

Dagens første nedlagte gås falder fra himlen.

Resten af flokken forsvinder under højlydt skræppen, og da vi kan se, at der ikke er flere fugle i horisonten, løber Andreas ud for at samle de to gæs op. Havde det været senere på sæsonen, havde vi alle været klædt i hvidt, så man kan krumme sig sammen på hug med hovedet skjult og på den måde efterligne en svane, hvis der pludselig skulle komme flere gæs ind over. Men i dag har vi bare vores almindelige jagttøj på, og de nedlagte gæs skal derfor hentes i en fart, inden der kommer nye gæs på himlen.

Tilbage ved sit skjul lægger Andreas de to gæs ind under to lokkeskaller, så de er godt skjult. Vi samler også hurtigt de afskudte patroner sammen, for der skal ikke meget til, før gæssene ser et fremmedlegeme på marken og slår af.

Andreas skynder sig ud efter de nedlagte gæs, inden der kommer flere til.
Gæssene trækker over os og er svære at lokke ned.

Trækkende gæs

Solen er over horisonten nu, og gæssene er for alvor begyndt at trække ind fra fjorden, ind over land. Vi sidder midt i deres flyrute, og vi kan se den ene flok efter den anden flyve ind over os, højt oppe. Men på trods af Dennis’, Stefanies og Andreas’ lokkekald, og på trods af, at de flere gange fører hele dialoger med gæssene på himlen, virker de vilde fugle fast besluttede på ikke at afvige fra deres flyverute mod et sted inde i landet.

Stefanie kalder, mens Dennis forsøger at lokke gæssene til med sit flag.

Dennis bander i sit skjul, grågæs er ikke altid til at lokke ned, heller ikke for en erfaren gåsejæger. Det er svært at vide, om vores skjul træder for kraftigt frem her på den ellers bare stubmark, eller om disse gæs ville trække forbi, uanset hvor godt vi lå skjult, og hvor mange lokkere vi havde sat op.

Flere gange har Dennis flaget fremme for at lokke gæs til, som vi ser i horisonten, mens Stefanie og Andreas kalder med lokkekaldene, så det bør kunne høres langt væk. Men lige meget hjælper det – gæssene fortsætter ufortrødent deres flyvning ind mod land, væk fra os.

Så bliver der igen afgivet skud, og flere gæs falder ned.

Nye skudchancer

Det er blevet op ad formiddagen nu, og der går længere tid mellem, at vi ser trækkende flokke af gæs på himlen. Men pludselig er der en flok, der bøjer af, da Dennis og Stefanie kalder, og som besvarer deres kald, langt væk fra.

Vi lægger os til rette i vores skjul og trækker lågene ned over os, mens vi hører, hvordan gæssenes kald bliver højere og højere, i takt med at de kommer tættere på. Da vi kan høre dem lige over os, råber Dennis igen: ”Nu!!”, og med det samme sætter vi os alle op i vores skjul, efter vi hver især har udset os en gås. Yderligere to gæs falder til jorden, inden flokken tager højde og forsvinder med hurtige vingeslag, væk fra os.

De nedlagte gæs bliver hurtigt samlet op og gemt under skaller.

Vi får hurtigt samlet de to gæs op og lagt dem under to skaller, inden vi igen lægger os til rette i vores skjul og spejder mod horisonten. Men himlen er tom nu, bortset fra de drivende skyer og en flok krager, der slår tæt på vores skjul, inden de igen letter og forsvinder.

Jagt forbi

Da der er gået yderligere en time, og det ikke er lykkedes os at få nogen fugle på skudhold, beslutter vi os for at pakke sammen. Der er ingen grund til at ligge her til over middag – morgentrækket er overstået nu, og vi mener at have set lige så mange fugle, der er fløjet tilbage fra land mod fjorden, som vi så flyve i den modsatte retning tidligt på morgenen.

Andreas griner, da han rejser sig op i sit skjul for at pakke sammen: ”Jeg har været med på så mange gåsetræk, hvor gæssene først begyndte at vælte ind, lige som man troede, at det hele var slut, og man begyndte at samle sit udstyr sammen.” Der er dog ikke en fugl at se i horisonten, og alt er stille omkring os, bortset fra blæsten.

 

Det er tid til at pakke sammen, og lokkerne bliver lagt i bæreposer.

Vi begynder at samle vores udstyr sammen igen – halmen lader vi sidde på skjulene til senere brug, inden vi pakker dem sammen, og lokker skal pakkes i en særlig orden i deres bæreposer, så der er lokkere i hver pose, der ligger, æder eller holder vagt.

Det er et møjsommeligt arbejde, når man tænker på, at vi kun har fået fire gæs ud af det i dag. Men gåsejagt er og bliver uforudselig, uanset hvor meget forarbejdet man har gjort, og det kunne lige så godt have været en af de dage, hvor gæssene bare bliver ved at slå og slå, og man kan komme hjem med 10 gange så mange gæs.

Nye gæs

Gåsejagt i august

Fra i år er det blevet tilladt at jage grågæs på omdriftsarealer eller i områder med umiddelbar tilknytning til disse arealer i hele august måned. Et ’omdriftsareal’ er det landbrugsareal, som indgår i et naturligt sædskifte, og som man almindeligvis dyrker med etårige afgrøder. Efter august følger den almindelige jagttid på grågæs fra d. 1. september til d. 31. januar.

Da alle skjulene er pakket sammen, og vi har lagt de fleste lokkere i bæreposerne, sker det: Ude i horisonten kan vi se en stor flok gæs, og så endnu en og så endnu en. Der er sort derude af gæs nu, og de har alle retning ind over os, ud mod fjorden.

Vi ser på hinanden i øjeblik og spejder så rundt omkring os for at se, om der er noget sted, vi kan gå i skjul. Men stort set alt vores udstyr er pakket sammen nu, og der er ikke andet at gøre end at se de store flokke nærme sig og komme tættere og tættere på, inden de ser os og flyver i en bue uden om os, inden de igen fortsætter ud mod fjorden.

Sådan kan gåsejagt også være. Lige som man ligger og tror, at der umuligt kan komme flere trækkende gæs nu, og man begynder at pakke sammen, så kommer de, igen og igen, himlen fuld af dem, og man kan ikke gøre andet end at stå og ærgre sig.

Jagtmæssigt er der dog ikke noget at ærgre sig over denne dag. Gåsejagten i august er stadig et nyt fænomen for mange jægere her i Danmark, og det vil nok tage et par sæsoner, inden selv erfarne gåsejægere har regnet ud, præcis hvordan jagten skal gribes an her i den sene sommer.

Tilbage på gården giver vi hinanden hånden til afsked, inden vi kører i hver sin retning, hjemad. Nu er efterårsjagten skudt tidligt i gang.

Efter vi havde pakket sammen og troet, at trækket var ovre, kom der pludselig mange gæs på himlen.
Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: