Det handler ikke om jagttider. Om, at en art eller to forlader jagttabellen.
Det handler ikke om, hvem der er formand for jagtens største organisation eller om forvaltning af det store hjortevildt.
Det handler om vores overlevelse som jægere.
Om at bevare jagten i Danmark og ude i den store verden.
Vi har alt for længe diskuteret lette problemer, som det er nemt at have en holdning til: Skal der være jagt på havlitter, kronkalve og sølvmåger?
Kære venner – det er hamrende ligegyldigt, for hvis vi ikke skifter fokus, så ophører den jagt, som vi kender den i dag, i vores levetid. På vores vagt.
Fordi fokus er forkert.
Læs Jens Ulrik Høghs I-Jagt-Tagelser, Iconic Species Act, som måned efter måned handler om forskellige parlamentariske forsøg på at stække jagten: Det være sig importforbud af ikoniske arter – hvad det så end er, forbud mod import og eksport af lovligt nedlagte jagttrofæer til Storbritannien og så videre, og så videre.
Det er en omsiggribende tendens. Og vi er i undertal.
Læs også gerne min analyse af de lobbymuskler, som vores kritikere og modstandere er i besiddelse af Den ulige kamp for jægerne – og skift fokus.
Mens vi djævles om forvaltning, jagttider og formænd, så forandrer verden sig lige foran vores øjne, men vi har fået tunnelsyn, og derfor ser vi det ikke.
Vi går på jagt og fokuserer på nære simple problemstillinger.
Fokus burde være ude – eller oppe om man vil – i det store perspektiv, hvor truende sorte skyer trækker op.
Vi har hundredvis af gode evidensbaserede historier at fortælle om, hvordan jagt redder vildt og natur. Men vi når ikke ud over rampen.
Vi har brug for, at vores jagtrepræsentanter på daglig basis taler med journalister og uddanner dem i, hvad jagt betyder for naturen og biodiversiteten.
Vi bør på daglig basis sørge for at være i dialog med landets forskere og de studerende, der har biologi og biodiversitet på skemaet, så de lærer, hvad jagt også gør for naturen.
Og vi skal helt rutinemæssig insistere på, at vores jagtfaglige repræsentanter hver eneste dag er i dialog med alle dem, der mener noget negativt om jagten, så kritikerne og modstanderne får et højere fagligt niveau at debattere fra.
Der er ingen andre, der gør det, og forsømmer vi den enestående mulighed, som denne tids fokus på biodiversitet har skabt uden vores medvirken til at opkvalificere vores modstanderes aktuelle viden, så frygter jeg, at vi går trange tider i møde.
Og det kommer til at gøre ondt. På os – men i lige så høj grad på vores natur.
Knæk og bræk.
