Det er ikke jagten på den gyldne middelvej, der præger 30-årige Mikkel Frikkes syn på jagt eller tatoveringer. Den rutinerede jæger fra Måløv ved København har allerede 13 bukke på tasken i 2020 og arbejder samtidig på at fylde et helt ben med tatoveringer, der fejrer hans jagtglæde.
”Jeg er nok typen, der går all in, når noget engagerer eller glæder mig”, fortæller Mikkel Frikke og kigger ned på benet, der er ved at blive fyldt op med vildt og naturmotiver i kraftige farver.
Mikkel voksede op i Jylland, men driver nu firma vest for hovedstaden.
”Jagt har fyldt meget, så længe jeg kan huske. Som barn var jeg altid med, når min far og morfar var på jagt. De havde jagt omkring Viborg og gik blandt andet på jagt på den navnkundige Låsbysvendsens marker. Han havde en hel del engstykker, og hans søn flere gårde. Min far havde arbejdet sammen med ham, og så fik vi adgang til at jage hos dem. Han var en sjov type. Altid god for en morsom historie om handel og vandel i gamle dage”, fortæller Mikkel om den kendte jyske kræmmer.
Jagtturene med sin far lagde grunden til mere jagt, og i dag er Mikkel formand for et mindre jagtkonsortium vest for København og har samtidig faste rutiner med jagt i udlandet flere gange om året.
”Jeg elsker jagt og natur. Både når vi bruger en hyggelig eftermiddag på at reparere volierer hjemme i konsortiet, og når jeg pürscher gennem løvskoven på den polske bukkejagt, hvor jeg er kommet i mange år”, forklarer Mikkel.
De mange trofæer og jagtminder præger lejligheden i Måløv, og gæster driller smilende Mikkel med, at den vist ikke var gået, hvis han ikke havde været ungkarl og skulle kæmpe for pladsen på stuevæggene.
Glæden og det store jagtengagement gjorde, at det ikke var mærkeligt, da han og tatovøren Chris Hagil først på året besluttede at lave hele Mikkels ene ben om til en hyldest til natur og vildt.
Mikkel havde i forvejen flere tatoveringer, men manglede en sammenhæng i det hele. Han spurgte tatovøren om en god ide.
”Det var faktisk Chris, der foreslog at gøre jagt og vildt til et tema, og jeg var med på den med det samme”, siger den 30-årige jæger.
Grunden til ”Jagtbenet” blev lagt i januar med skovbund og svampe. Derefter er værket blevet bygget op med ræv, kronhjort, fasan, rådyr og den natur, de lever i. Med udgangen af 2020 er det planen, at benet er færdigt. Så regner Chris og Mikkel med, at det skal vises frem på tattooshows fra næste år.
Kritiske røster
Projektet har ellers vakt blandede følelser rundt omkring. Da de første, flotte ting var færdige, lagde Mikkel billeder ud på sin Facebookside. I løbet af få timer fik han 650 likes, men også en håndfuld sure bemærkninger.
”En gut skrev, at min mor skulle have givet mig en endefuld. En anden forklarede mig, at, hvis Gud havde ønsket mennesker med kronhjorte på kroppen, havde han nok skabt os sådan.
Jeg var faktisk lidt overrasket over, at folk gad skælde ud, men sådan er det jo på de sociale medier”, mener Mikkel.
Han har også oplevet andre gange, hvor hans jagtinteresse har udløst internet-vrede fra folk, der tydeligvis ikke vidste meget om jagt eller natur.
”Sidste år syntes vi, at bestanden på vores jagt skrantede lidt. Der var mange dyr, og vi besluttede at tage nogle dyr bort. En weekend skød jeg en lille rå, der havde dårlig mave. Grøn diarré løb ud af den. Jeg frygtede, at råen var syg og lagde et billede op på Facebook for at høre, om nogen vidste, hvad det kunne være. Resultatet blev er række ret vrede kommentarer om mig og jagt” fortæller Mikkel om den ubehagelige oplevelse på Facebook.
Nogle dage senere ringede en dyrlæge, der havde set opslaget til Mikkel og forklarede, at den grønne diarré ofte skyldes at råvildtet spiser meget kål, så én kvalificeret reaktion kom der ud af opslaget om den mavesyge rå.
Episoden understreger, hvor vigtigt det er for jægerne at tænke sig om og passe på vores omdømme på de sociale medier. Facebook åbner for meget voldsomme reaktioner fra den voksende gruppe i befolkningen, der ikke har samme direkte relation og kendskab til vildt og natur som jægerne.
Dette efterår har Mikkel været på brunstjagt efter kronhjort i Polen og så ser han frem til de mange hyggelige jagter med kammeraterne fra konsortiet vest for Måløv.
Ikke mindst fordi han er i gang med at træne sin nye Springer Spaniel til fremtidens jagter.
Hvordan hans jagttatoveringer skal udvikle sig, når jagtbenet er færdigt ved Mikkel ikke, men han er ret sikker på, at nye tatoveringer også kommer til at vise hans glæde over det nære forhold til jagt og natur.
