Foto: Niels Busch
Alle jægere bør træne med haglbøssen inden sæsonstart – men langtfra alle gør det. På trods af navnet er traditionel jagtskydning heller ikke den optimale måde at pudse sin skydefærdighed af på før jagtsæsonen. Skydeformen blev udviklet, da jagtformerne var anderledes, og den giver kun begrænsede muligheder for træning til skud på drevne fugle.
Ved jagtskydning kommer duerne i fire forskellige retninger, og det er glimrende til optræning af begyndere og let øvede. Men for erfarne skytter er jagtskydning ikke ideel. Ikke fordi jagtskydning er let. Det er konkurrencesport i sin egen ret, og det er bestemt ikke nemt at opnå høje træfprocenter af både singleduer og dubletter. Men stor variation rummer skydningen ikke, og er banen bare nogenlunde velbesøgt, er der ofte tale om ganske lange ventetider mellem de enkelte skudserier.
Det er formentlig af disse årsager, at andre jagtrelaterede former for skydning er blevet stadig mere populære herhjemme – de forskellige former for sporting, hvoraf Jægersporting og Compak-sporting er de mest udbredte.
Ny form for skydning
I de senere år har en ny form for jagtrelateret skydning dog vundet indpas – Lerdueklapjagt. Flere og flere jægere prøver denne morsomme og meget jagtrelevante skydning, og der er ved at tegne sig en trend, hvis man skal dømme efter den brede vifte af udbydere.
I modsætning til de øvrige former for skydning er lerdueklapjagt ikke en skydesport med nedskrevne regler, men alene et forsøg på at simulere de skud, man oftest kommer ud for under en klassisk jagt på drevne fugle.
Lerdueklapjagt kræver et større antal kastemaskiner og helst også et kuperet terræn for at give de mest jagtrelevante skudvinkler og -afstande. Ligesom rigtig klapjagt kræver lerdueklapjagt, at man er et hold af skytter. Skydningen kræver, at man er nogenlunde erfaren – samt naturligvis, at alle deltagerne er rutinerede og disciplinerede rent sikkerhedsmæssigt.
Da man skyder i hold, er der normalt ikke knyttet instruktion til selve ”klapjagten” – den vil ofte blive givet individuelt ved træningsskydning inden ”jagten”.
En klapjagt kan typisk bestå af 8-10 skytter, som får sendt 250 eller 500 lerduer hen over sig i forskellige sværhedsgrader fra de allerhøjeste, curlende duer til de mindre vanskelige, men stadig udfordrende duer, som passerer lodret over skytten.
Blandt pionererne inden for denne skydeform herhjemme, er Jesper Dellgren fra Dellgren Jagtskydeskole og Dansk Mobilskydning ved Lars Kolling. Førstnævnte har et permanent anlæg i en grusgrav på Sjælland, mens Lars Kolling har specialiseret sig i at udleje anlæg til enkeltstående arrangementer. Disse foregår ofte i samarbejde både med de arrangerende godser og med professionelle skydeinstruktører som Rasmus Bjergegaard.
Måske fordi klapjagter er mest udbredt i det østlige Danmark, har de fleste arrangementer hidtil fundet sted i denne del af landet. Der er flere godser, som laver simulerede klapjagter. Et eksempel er Ravnholt på Fyn, hvor skytten, Torben Juul Nielsen selv er instruktør. Et andet er Selchausdal. Ryegaard & Trudsholm godser på Sjælland har tidligere lavet arrangementer sammen med den kendte svenske skydeskole Susegaarden.
