Tekst og foto: Johannes Krarup 

Test af patroner til råvildt

6×45 og 6mm-223 er to navne på samme patron. Det er et kaliber, som er lavet ved helt simpelt at tage et .223 Rem.-hylster og åbne hylsterhalsen, så den kan modtage et 6 mm-projektil.

Patronen har gjort det godt inden for benchrest-skydning, som er en skydedisciplin, hvor man konkurrerer om at få den mindste skudgruppe. Militæret har også gjort forsøg med patronen, og det er en gåde for mig, at man ikke har valgt denne patron frem for 5,56 Nato (der svarer til den civile .223 rem).

Motiv

Hvorfor søger man at gå ned i den minimale grænse i ydeevne for en patron til råvildt? Det er der flere grunde til: Det første og nok mest fremførte argument er minimal kødødelæggelse, og det leverer kaliber 6×45. Men det er ikke et argument, som står øverst hos mig. Det er først og fremmest at få en god og kraftfuld patron ned i en minilås, så man får en lille og elegant riffel til råvildtjagten. Her findes der allerede nogle gode kalibre som .222 Rem. og .223 Rem.

Motivet med at få en større kugle i en .223 Rem.-patron er at øge ydeevnen for patronen. Når du gør kuglediameteren større i det samme hylster, så vil ydeevne i nogle tilfælde og til en vis grænse kunne blive højere. Ydeevne i denne sammenhæng måler vi i joule.

En .223 Rem. med en 55 grains (3,6 gram) kugle vil typisk have en udgangshastighed på omtrent 940 m/s, hvilket giver 1590 joule. En 6×45 med en 85 grains-kugle, som har en udgangshastighed på 820 m/s, vil have en anslagsenergi ved mundingen på 1849 joule. Det er en effektforøgelse på ca. 17 %. Det er måske ikke en stor sag, men alligevel en mærkbar sag. Det svarer groft sagt til den procentuelle effektforøgelse, der sker fra en .30-06 til en .300 Win. Mag.

Derudover tilstræber jeg også at få en patron med så lidt rekyl og mundingshop som mulig. Jeg værdsætter, når jeg skyder råvildt, at jeg kan se hele skudforløbet og dyrets skudtegn. Det kan man med de lette råvildtkalibre.

6×45 versus .243 Win. 

Jeg har skudt med flere kalibre i 6 mm: 6 PPC, 6XC, .243 Win og .240 Wea. Mag. Det må være rimeligt at stille 6×45 over for .243 Win. i en sammenligning, da den er den mest udbredte 6 mm-patron.

.243 Win. vil uden tvivl give flere og bedre chokdrab end kaliber 6×45. Men .243 Win. kan ikke proppes ned i den helt lille minilås, som en 6×45 kan. .243 win er et mere alsidigt kaliber i sammenligning med 6×45. Den er også et bedre valg, hvis rådyret skal nedlægges på længere afstande end 200 meter.

.243 Win. gør sig også bedre, hvis du tænker på at bruge den de steder, hvor den opfylder de lovmæssige krav til at skyde de større hjortearter. .243 Win. må f.eks. godt bruges til at skyde kronvildt i Skotland.

6×45 versus .223 Rem. 

I de senere år er der kommet et større udvalg af tungere kugler i 5,6 mm. Med tungere kugler mener jeg kugler med en vægt på 70 grains og opefter. En kugle på 70 grains vil kunne drives til en højere hastighed fra en 6×45 end fra en .223 Rem.  

Hvis de to kugler har nogenlunde samme form, så vil en 5,6 mm-kugle have en bedre ballistisk koefficient end .243-kuglen. Men da vi her begrænser os til skudafstande på under 200 m., så har det ikke den store betydning. (De tungere kugler i .223 Rem. kræver en stigning på min. 1:8 tommer, hvilket en del .223 Rem. ikke har.) 

Kaliberets tværsnitsareal er ca. 17 % større på en .243 fremfor en .224-kugle. Det betyder, at man har et lidt større indgangshul. Udgangshullet vil også være en anelse større ved .243-kugler. Udgangshullerne – ud fra mine observation – var en anelse større med en 6×45 fremfor med en .223 Rem. Det varierer naturligvis med kuglevalget.  

Der, hvor 6×45 skinner i sammenligningen med .223 Rem., er kuglevægten: 6×45 vil kunne bære tungere kugler, og her vil du være sikret bedre med gennemskud end med en .223 Rem. En af mine venner skød en stribe rådyr med en almindelig blødnæset 55 grains i .223 Rem. Der var stort set ingen af dyrene, som havde gennemskud. Alle de rådyr, jeg har skudt med 6×45, har derimod haft gennemskud. 

Ideal kuglevægt 

Ud fra læsning af forskellige ladedata og min egen erfaring vil jeg nok mene, at en kuglevægt på 85 grains (5,5 gram) er noget nær den mest ideelle kuglevægt til dette kaliber. Jeg har valgt at bruge 85 grains Sierra Hollow Point GameKing og 85 grains Hornady Interbond. Begge projektiler kan drives op over 800 m/s.  Jeg havde selv ladet dem op til lidt under den hastighed.  

Jeg skød to bukke med DK-Bullets i 74 grains (4,8 gram). Begge bukke gik lige ned i knaldet. Den ene blev skudt på halsen, så det var forudsigeligt. Den anden tegnede og faldt stort set ligesom med de andre to projektiler på 85 grains (5,5 gram). 

Alle bukke, jeg skød, havde gennemskud. Jeg fandt derfor ikke nogen projektiler, så jeg kunne forholde mig til kuglens opsvampning.  

Overraskelse 

Jeg blev mildest talt overrasket over den gode sårkanal, som 6,5 gram Hornady Round Nose leverede. Jeg havde troet, at udgangshullet ville være væsentligt mindre pga. den lave hastighed på ca. 700 m/s. Den ladning, som jeg anvendte, havde en hastighed på 710 m/s.  

Piben på min 6×45 har 1:10 tommer-stigning i piben, og den gav heller ikke nogen problemer med at stabilisere 100 grains (6,5 gram) kugler. Jeg har ikke forsøgt mig med 105 grains-kugler. Det er også nogle meget lange kugler, som skal sættes dybt i hylsteret, hvilket vil tage kostbar plads i hylsteret.  

Kuglebanen med Hornady Round Nose er ikke særlig flad, og derfor holder jeg skuddene inden for 150 meter med denne kugle. Når den er indskudt på 100 meter, falder den 25 cm, når den når ud på 200 meter. 

Inspiration fra Sydafrika 

I bogen ’Rifles for Africa’ af den sydafrikanske våbenskribent Gregor Woods læste jeg, at han havde forsøgt sig med 6×45. Han var meget tilfreds med den til brug på f.eks. impala, bushbuck, blesbok, reedbuck og springbok.  

Det er arter, som er to-tre gange større end vores råvildt. Men han havde også stor fornøjelse af kaliberet til de mindre arter som duicker, steenbok og klipspringer, som er væsentlig mindre end vores hjemlige råvildt. Hans favoritladning var med en 105 grains Speer Round Nose. Han anvendte 85 grains Nosler Partition til de længere hold, når han gik på mere åbne landskaber.  

Woods beretter, at han skød en springbok på godt 300 meters afstand. Han fandt, at kuglerne på disse lange afstande blev markant følsomme over for vind. 6×45 er ret populær i Sydafrika, og det skyldes fortrinsvist, at jægerne er meget optaget af minimal kødødelæggelse. 

6×45 har derudover en meget effektiv forbrænding, og den udnytter krudtet rigtig godt: Den bruger ca. det halve i krudt, i forhold til hvad en .243 Win gør. Den bruger det samme som en .223 Rem. gør, så her kan man sagtens polere sin grønne glorie! 

Problemer og muligheder 

Med mine rundnæsede kugler havde jeg problemer med magasinet, og det var til stor irritation for mig. Den første patron gik som regel problemfrit i kammeret. Men de lige numre på patronerne (nr. 2 og 4) i magasinet gav altid problemer, når de skulle kamres. De satte sig fast imod pibefladen i stedet for at gå i kammeret.  

Jeg var ved at tænke på, om jeg skulle have mit magasin tilpasset, men kom så i tanke om den første riffel, jeg havde: Der købte jeg nogle rundnæsede, fuldkappede kugler, som jeg brugte til træning. De var meget korte i patronlængde for en 6,5×55. De havde det også med at sætte sig i klemme.  

Løsningen blev, at jeg lavede patronen lidt længere. Jeg havde ikke prøvet, om patronen kunne laves længere. Jeg troede per instinkt, at jeg måtte gøre patronen kortere i forhold til andre mere spidse projektiler af hensyn til frigang i kammeret. Men at forlænge patronen fra 56,5 mm. til 59 mm. løste problemet. 

Schultz og Larsen laver deres model Legacy i kal. 6×45. Denne riffel er med den lille minilås, hvilket gør den til en lille og slank riffel. En riffel i 6×45 kan uden større besvær laves af en riffel i kaliber .222 Rem. eller .223 Rem – her skal der ikke ændres på bundstykket. Der skal heller ikke lave noget om på magasinet. Der skal kun fortages en ompibning af riflen.  

I USA kan man købe fabriksammunition til kaliberet. Det er dog ikke umiddelbart tilgængeligt her i Danmark, og derfor er dette kaliber først og fremmest et kaliber for genladere. 

Kikkert til riflen  

Jeg har sammen med testen af kaliber 6×45 testet en Swarovski Z3 3-10×42. Til en lille pürschriffel bør der efter min mening ikke være for stor en kikkert.  

Z3 serien er samlet i USA. Den har et 1 tomme-rør, for mange amerikanere værdsætter små og lette sigtekikkerter. De har ikke den samme tradition for skumrings- og natjagt, som man har her i Europa, og mange foretrækker lette jagtrifler, som er nemme at transportere rundt i jagtreviret. Hvis du ønsker kikkerten endnu mindre, så laver Swarovski en mindre model i størrelsen 3-9×36. De laver også en 4-12×50, som er lidt bedre egnet til skumringsjagten.  

Swarovski Z3 3-10×42 er en simpel og enkel sigtekikkert uden avanceret gejl. Klikintervallet er 0,7 cm på 100 meter (svarende til en kvart tomme på 100 yards). Kikkerten har ikke belyst trådkors, men den kan leveres med fire forskellige trådkors.  

Trådkorset 4A, som testkikkerten havde monteret, er et almindeligt trådkors, der er lidt kraftigere end Swarovskis Plex–trådkors. Det gør den en anelse bedre under skumringsjagt, for et meget tyndt trådkors kan være svært at se i skumringen. 4A er ikke så tykt som almindeligt tysk sigte 4.  

Det tredje trådkors kaldes BRX. Det er et ballistisk trådskors, som jeg tidligere har prøvet på skydebane fra 100 til 300 meters afstand. Det er en utroligt hurtig måde at kompensere for kuglefald. Hvert trin på det ballistiske trådkors er med 5 cm-intervaller, når forstørrelse er på 10 gange, og afstanden er 100 meter. BRX–trådkors bliver også leveret i en ’heavy’-udgave, hvor trådkorset er kraftigere i tykkelse. Du skal være opmærksom på, at BRX-trådkorsene er indstillet til at være parallaxfri på 200 meter. Standardtrådkorsene er derimod parallaxfri på 100 meter.  

Kikkerten har jeg brugt til bukkejagt i Danmark og på brunstjagt på råbuk i Polen, og den fungerede fortræffeligt til begge dele. I den mest mørke del af skumringsjagten kan man dog godt savne et belyst sigtemiddel.  

Swarovski Z3 3-10×42 er noget af det bedste på markedet i denne størrelse, og det afspejles også i prisen: 10.200 kr. Det skal efter min mening være fordi, at du ønsker en kompakt kikkert med høj kvalitet til jagt under almindelig dagslys og i skumringen, at du køber denne kikkert. Kikkerten vejer ikke mere end 360 gram. 

Genladning af 6×45 

Ladninger 

Her er de ladninger, jeg er landet på: 

100 grains (6,5 gram) Hornady Round Nose Interlock – V0 = 710 m/s – E0 = 1638 joule 

85 grains (5,5 gram) Sierra HP GameKing – V0 780 m/s – E0 = 1673 joule 

85 grains (5,5 gram) Hornady Interbond – V0 760 m/s – E0 = 1588 joule 

74 grains (4,8 gram) DK Bullets – V0 875 m/s – E0 = 1838 joule 

70 grains (4,5 gram) Hornady Soft Point – V0 913 m/s – E0 = 1886 joule 

Genladning af 6×45 er ret enkelt: Man tager blot et .223 Rem. hylster og former det i et diesæt. Jeg prøvede mig frem med en række hylstre (Lapua, Norma, Sellior & Bellot og Winchester), og jeg fandt ud af, at det bedste hylster til formålet var fra Winchester. Den laver ikke udvidede ringe på det nederste del af hylsterhalsen (også kendt som donuts). De ringe opstår, fordi man laver hylsterhals af hylstererts skulder. Hvis messinggodset er tykkere i hylsterets skulder, vil den første del af hylsterets hals efter omformning være tykkere i hylstret først del af skuldrene.  

Hvis man får disse udvidede ringe (såkaldt donuts) i hylsterhalsen, så bliver man nødt til at skære godset af med et værktøj, og det vil jeg helst undgå. Derfor landede jeg på Winchester-hylstrene. Jeg skød blot billig træningsammunition af i min .223 Rem.-riffel og omformede efterfølgende hylstrene.  

Det er hurtigtbrændende krudt, du skal bruge til 6×45. Jeg brugte for det mest en rest af noget Rhino 10-krudt. Det er krudt fra Vihtavuori N130 og op til N140, som gør sig godt i dette kaliber.

Der er flere producenter, der laver ladeværktøjer til 6×45. Jeg valgte at købe et sæt fra Hornady, og det har fungeret upåklageligt.