Foto: Producenten og Karen Blixen Museet samt Abdelrahman Hassanein/Shutterstock
Firmaet John Rigby & Co. har udviklet talrige patroner gennem årene. Mange kender måske allerede .416 Rigby, som er blandt de mest respekterede kaliber til storvildtjagt. I denne artikel dykker Diggory Haddoke ned i, hvorfor disse patroner oprindeligt blev udviklet, hvor inspirationen kom fra, og hvem der brugte dem.
John Rigby grundlagde sit firma på opfindelser såvel som produktion, og firmaet har været nyskabende lige siden. En tidlig konstruktion var Snider-.577-patronen, som havde messinghylster, og som blev anvendt i både militær- og jagtvåben verden over.
.450NE
Senere udviklede Rigby nogle meget betydningsfulde patroner til jagtrifler. Den første, som blev bredt anvendt i dobbeltrifler, var .450 Nitro Express. Den blev introduceret i 1898 og var baseret på hylsteret fra .450 Black Powder 
Express. Det er en randpatron, som er velegnet til knæklås- og faldblokrifler. Eftersom patronen var et produkt af overgangen fra sort til røgsvagt krudt, viste en række justeringer sig nødvendige for at håndtere det langt større gastryk, som den nye krudttype udviklede.
Det nye og røgsvage Cordite blev brugt i stedet for 
sortkrudt og udviklede et gastryk på 34.000 psi – langt højere end de 22.000 psi, som forgængeren præsterede. Det gav problemer med deformation af patronhylsteret og dermed udtrækningen. Ikke ligefrem noget, man har brug for, når man jager farligt vildt, så Kynoch-fabrikken kom med en ny og stærkere udgave af hylsteret og patroner med reducerede ladninger til brug i troperne, hvor gastrykket blev øget dramatisk på grund af de højere temperaturer i disse egne.
Blixen og Afrika
Da først børnesygdommene var overstået, blev .450 NE 
meget populær – og faktisk en skabelon for de storvildtpatroner, som kunne håndtere opgaven godt. Med en 31 gram tung kugle, der forlod mundingen med 655 m/s., var den kraftig nok til alle former for indisk og afrikansk vildt. Blandt de berømte brugere var Denys Finch-Hatton, der var Karen Blixens elsker. Han fik en dobbeltriffel fra Charles Lancaster i kaliber .475 No. 2 ompibet til .450 NE og brugte den jævnligt i Afrika.
Der er ikke mange mennesker, som har lavet en dublé med en riffel, men Richard Cooper præsterede hele tre fuldtræffere i rækkefølge med sin .450 NE, som han brugte mod tyske jagerfly i 1. Verdenskrig. Tre fly kom
over hans skyttegrav, og ”jeg holdt godt foran det første.
Det faldt som en fasan, og det samme gjorde det næste,
og jeg havde lige tid til at lade igen og skyde på det
tredje, netop som det passerede hen over mig – og det
styrtede også ned.”
Indien
På grund af de mange oprørere i Indien besluttede de britiske myndigheder i 1907 at forbyde brugen af jagtpatroner kaliber .450, så de ikke faldt i de forkerte hænder. Det forårsagede .450 NE’s fald fra popularitetens tinder. Jægere fandt et brugbart alternativ i Joseph Langs’ .470 NE. Rigby besluttede selv at adoptere kaliber .470 NE, og riflerne vandt hurtigt et godt omdømme, som holder den dag i dag.
.275 Rigby
Mange vil hævde, at .275 Rigby – en anglificeret udgave af den tyske 7×57 – er producentens klassiske patron. Den blev i hvert tilfælde solgt i mange af de Rigby-Mauser rifler, som firmaet fremstillede i årene op til 2. Verdenskrig.
Med sit flaskeformede hylster og lange projektiler var .275 Rigby det foretrukne valg for mange hjortejægere i Skotland. Knapt så konventionelt gjaldt det samme for W.D.M. Bell, som dog brugte patronen med 11,2 grams fuldkappede kugler til at skyde hundredvis af elefanter i hjernen.
Den mest berømte bruger af .275 Rigby er uden tvivl Jim Corbett, som fik en riffel foræret, da han i 1907 nedlagde en manddræbende tiger. Han brugte senere riflen til at nedlægge den manddræbende leopard fra Rudraprayag, fulgt af snesevis af andre dyr i de følgende 30 år. Riflen indgår i dag i Rigby’s samling og er slidt op af hårdt brug.
.350 Rigby Magnum
I 1904 udviklede Rigby også en magnum-udgave af Mausers 9 mm-patron – kaliber .350 Rigby Magnum – som brugte en 14,6 grams kugle med en udgangshastighed på 786 m/s. Den blev vældig populær blandt Afrika-jægere og fik stor ros af John Taylor, som anså den for perfekt indtil 1950’erne, hvor den blev overhalet af .375 H&H som allroundpatron.
Den første magnumpatrons succes førte i 1911 til udviklingen af en storebror til .350 Rigby, der blev kendt som .416 Rigby. Den affyrede et 26,5 grams rundnæset projektil med en udgangshastighed på 722 m/s. Den blev i 1924-kataloget omtalt som Model No. 5 Big Game Rifle.
.416 Rigby
Kaliber .416 Rigby er blandt de mest respekterede og eftertragtede kalibre til storvildtjagt i Afrika og en favorit blandt professionelle jægere. De oprindelige rifler var bygget på Magnum Mauser-låse med såkaldt ”square bridge”. Efter 2. Verdenskrig benyttede man låse fra Brno og Enfield. I dag tilbyder Rigby atter en klassisk Magnum Mauser i kaliber .416 som en del af deres storvildtserie.
Rigbys næste design kom til verden i 1990’erne, da Paul Roberts besluttede, at der var grund til at lave en ny udgave af den klassiske .450 NE med et rillehylster til brug i repeterrifler. Den kom til at hedde .450 Rigby. Den kom til verden som følge af en safari, hvor Paul Roberts med sin .416´er ikke kunne nedlægge en elefant så effektivt, som han ønskede. Han besluttede at anvende .416-hylsteret, men forsynet med en kugle i kaliber .458” (11,56 mm.) og en 31 grams kugle. Den nye patron har en mundingshastighed på 731 m/s. Rifler til denne patron indgår i Rigbys storvildtserie.
.416 Rigby No. 2
Herved er vi på omgangshøjde med Rigby -patroner bortset fra, at der er nyt på vej. Den nye patron bliver kaldt .416 Rigby No. 2, og er beregnet til at bruges i deres nyeste dobbeltrifler med det klassiske Rising Bite-låsepatent. Patronen er lavet som det omvendte af Paul Roberts ide med at lave en rillepatron, idet Rigby her har lavet en randudgave af .416’eren til brug i dobbeltrifler.
Randpatroner giver en meget sikrere udtrækning i dobbeltrifler end tilsvarende rillepatroner. Manden bag designet er Dr. Eckard Stief, en tysk jæger og patronudvikler, som har samarbejdet med Rigby med at lave den nye patron.
Gastryk og udgangshastighed i den nye patron svarer til den eksisterende .416 Rigby. Det anså Dr. Stief for vigtigt, ikke mindst af den praktiske årsag, at hjemmeladere kan bruge eksisterende matricer og ladedata til den nye patron. Den originale .416 er interessant, fordi den ved sin fødsel i 1911 var et helt nyt design, som ikke var baseret på et eksisterende hylster. Hylsteret har efterfølgende været brugt som basis for mange andre patroner, inklusive .378 Weatherby Magnum, .450 Dakota og .338 Lapua Magnum.
I dag er .416 Rigby et populær patronvalg og der er masser af gode ladedata tilgængelige til den, som vil gøre det nemt for entusiaster at adoptere den nye patron. F.eks. vil en 450-grains (29 g.) Woodleighkugle, som affyres med 697 m/s. yde en anslagsenergi på 7081 Joule. Vælger man en 22,7 grams kugle, stiger udgangshastigheden til 796 m/s. og anslagsenergien til 7191 Joule.
Dr. Stieg så potentialet for at bruge kaliber .416 som en alsidig allroundriffel i Afrika – til vildt fra oryx- og elandstørrelse og helt op til og med farligt storvildt. Det er baggrunden for den nye patron, som nu er en muligt valg i en virkelig moderne dobbeltriffel.
Den oprindelige .416 Rigby var en favorit for så berømte jægere som John A. Hunter, John Taylor og Harry Selby. I den seneste udgave lavet til Rigbys dobbeltrifler, har patronen lysende fremsigtsudsigter i hænderne på nutidens eventyrere. Det skal blive interessant at høre om dens præstationer i de kommende år.
Få mere information om John Rigby & Co. på: www.johnrigbyandco.com.
Efterskrift af Steen Andersen
Jo, Karen Blixen havde en farm i Afrika. Den flotte hovedbygning, som først kom til senere, ligger der den dag i dag – ikke synderlig langt fra Nairobi i Kenya og er på alle måder et besøg værd, når man er på de kanter.
Karen Dinesen – hendes fødenavn – flyttede til Afrika i januar 1914 sammen med sin svenske halvfætter Bror von Blixen-Finecke, som hun giftede sig med samme dag, som hun ankom, og blev derpå baronesse Blixen.
Hverken deres kaffeplantage eller ægteskab var specielt lykkeligt, men i 1918 mødte Karen Blixen den britiske storvildtjæger Denys Finch Hatton, som hun indledte en stormende affære med. Hun blev skilt fra Bror, overtog selv driften af farmen og havde en vis succes med såvel kaffen som kærligheden, der mundede ud i lange safarier med Denys Finch Hatton. Man må forestille sig, at de to efter afslutningen på 1. Verdens krig er rejst rundt i det dengang vilde og næsten uudforskede Østafrika for at finde de bedste lokaliteter til den spirende jagtturisme, som Denys Finch Hatton var med til at sætte i gang for lige nøjagtig 100 år siden bevæbnet med en klassiker fra Rigby. Når man læser Karen Blixens velbevarede korrespondance med familien hjemme i Danmark, er det tydeligt, at baronessen nyder jagten og dyrker den ved snart sagt enhver lejlighed.
I 1931 gik farmen konkurs, og Denys styrtede med sit lille fly og blev dræbt.
Det var en anden berømt storvildtjæger – skotske John A. Hunter – som måtte tage op til flyttelæsset og baronessen for at overbringe det hjerteskærende budskab om, at Karens Blixens store kærlighed var omkommet.
