Det jægersprog, vi i dag benytter os af, er et sammensurium af mange århundreders traditioner og indslæbte gloser. Med udspring i en fjern fortid hvor eliten skrev på latin, talte fransk med fruerne, tysk til hunden og dansk til tjeneren.
Andejagt i november er en anden slags jagt. Ja, faktisk en hel anden slags jagt. Det bløde lys i oktober er sammen med stikmyg og hurtige krikænder et afsluttet kapitel. Læs Michael Sands beretning om jagten i november.
Som bekendt hedder det jo at gå på jagt. Og det er nøjagtig, hvad man gør, når man som denne artikels forfatter bekender sig til den langsomme gammeldags jagtform, hvor man skal gøre sig fortjent til hver eneste skudchance.
At mit første stykke vildt med jagtriflen også skulle være et af de bedste skud, jeg nogensinde har leveret, lå vel ikke i lige i kortene, men her er historien:
Far og søn på jagt sammen i det danske vildnis, der rummer store oplevelser, når man er indstillet på at sanse dem, når de er der.
Når de smukke fugle ligger dér på paraden, er der langt til den hjemlige husholdning. Men sådan behøver det ikke at være, hvis man organiserer sig med et fornuftigt træk af returfugle.
Der er mange fordomme i sådan et almindeligt gennemsnitligt jagtmenneske, og det er så godt, når de som her bliver udfordret.
Malerisk jagtberetning fra de danske jagtmarker, hvor sikahjortens flygtige og prægtige natur har givet den stjernestatus.
Telegram fra sneppefronten. Morten skriver kort og kontant. Nøjagtig ligesom når han er på jagt. Nyd her de konkrete iagttagelser fra en erfaren jæger, der gæster et helt nyt revir for første gang.
Historien om en jagt, der forsvandt. Og historien om hvordan naturen er i konstant forandring, og at disse forandringer også påvirkes af politiske beslutninger.
