
Foto: Morten S Knudsen & /Shutterstock
”Det føltes pludselig, som om der var snepper alle steder. Endelig forstod jeg, hvorfor sneppejægerne er så betagede af denne jagtform.”
Mere end én
Det har været min drøm i mange år.
Heldigvis kender jeg en jæger med nogle af Danmarks bedste stående hunde.
Hunde som er særlig gode til snepper.
Derfor er vi denne weekend godt inde i sæsonen nået frem til Læsø for at følge opskriften på flere snepper på én dag.

Læsø kan nemlig noget med vilde fugle, og da især med snepper. Samtidig er vi så heldige, at vi har lov til at gå på jagt mange forskellige steder, da min ven kender både den lokale minkavler og den lokale fiskehandler, og de kan det dér med arealer og sneppejagt.
På jagt
Den første dag lykkedes det ikke rigtigt. Jeg skød en enkelt sneppe og en bekkasin. Hunden gik egentlig OK, men der var ikke særligt mange snepper.
Vi var på mange terræner, som alle var små, hvor vi tjekkede, om der var snepper, og hvis ikke så kørte vi videre til det næste område. Det var stille og roligt med en enkelt stand, men der skød jeg forbi, selvom fuglen kom fint.
Så nemt er det så åbenbart heller...