Alt hvad du bør vide om jagttårne og skydestiger

Tekst, fotos og illustrationer  Kim Lindgren
Illustrationer: Hjemmesiden mst.dk skydetårne og skydestiger

Sikkerhed

Der er ingen tvivl om, at det i forhold til kuglefang og vildfarende riffelkugler er mere sikkert at afgive et riffelskud mod et stykke hjortevildt, hvis man afgiver sit skud fra en skydeplatform hævet fra jorden. Jo højere platform, man afgiver skuddet fra, og jo kortere afstand der er ud til dyret, desto mindre risiko er der for, at fragtmenter fra riffelkuglen efter gennemskud kan udgøre skade på materiel, andre dyr eller personer.

Jeg er ikke i tvivl om, at de få materielle- eller personskader, der opstår i forbindelse med riffeljagt, ikke kun skyldes, at meget hjortevildt afskydes fra skydetårne og -stiger, men også er et udtryk for, at riffeljægerne har fokus på sikkerhed og i særdeleshed et godt kuglefang. 

Statistikken siger, at der i perioden 2009-2016 blev afgivet (estimeret) 1.050.000 riffelskud i den danske natur. Heraf forårsagede de 38 skudskader. De 35 var materielskader og kun tre personskader, hvoraf én person døde. 

I den følgende periode fra 2017 og frem til 2020 blev der afgivet (estimeret) 600.000 riffelskud med 36 materielskader, men ingen personskader.

Hvis man sammenlægger disse data, har der over en 11-årig periode været afgivet mere end 1,6 millioner riffelskud, og  af alle disse har 3 resulteret i personskader – hvilket i øvrigt er 3 for mange.

At der kun har været 3 personskader på 11 år, lyder umiddelbart acceptabelt, men da enhver statistik kan vendes og drejes, afhængig af hvad den skal afspejle, er det vigtigt, at man ikke bagatelliserer de 71 materielskader i samme periode. 

I forhold til statistikken og de nævnte materiel- eller personskader, skal man også huske på, at en vildfaren riffelkugle jo skal træffe et forkert mål, før man registrerer den som materiel- eller personskade. 

Det er ingen hemmelighed, at en riffelkugle, som skydes gennem en dyrekrop, ikke nødvendigvis kører direkte gennem dyrekroppen. Riffelkuglen eller fragtmenter fra denne kan ændre retning – op, ned til højre eller venstre – afhængigt af, om det er knogler, som rammes, ligesom kaliber, kugle, skudafstand og skudvinkel har indflydelse på dette.

Da ikke alle vildfarne riffelkugler rammer materiel eller personer,  kan man ikke give et fornuftigt bud på, hvor mange vildfarne riffelkugler som flyver gennem luften uden at lave nogen skade. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at der gennem årene er afgivet rigtig mange riffelskud, hvor man har brugt skoven som kuglefang. Der er formentlig også afgivet mange andre riffelskud, hvor kuglefanget ikke har været ideelt, hvorfor det ikke kan gentages for mange gange, at sikkerheden ved enhver form for jagt, SKAL have førsteprioritet.

Skydetårn (hochstand)
I bekendtgørelsen betegnes et skydetårn som: En platform på en permanent opstillet konstruktion.

Skydetårnets platform må højest være placeret 5 meter over jorden. Gulvarealet må maksimalt være 2 m², og skydetårnet skal være udført af træ eller metal. Siderne må fra overkanten til gulvarealet ikke være højere end 110 cm. 

Der må på skydetårnet være et fladt og let skrånende tag (overdækning), hvis dette er udført af træ eller ikke reflekterende metal. Overdækningen (taget) skal have samme størrelse som gulvarealet, dog er det tilladt at have et udhæng på maksimalt 10 cm. 

Et skydetårn (permanent opstillet konstruktion) skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha. i enten en bevoksning eller et indre eller ydre skovbryn, og må ikke virke skæmmende i landskabet.

Skydestige (hochsitz)

I bekendtgørelsen betegnes en skydestige som: ”Et sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige”.

En skydestige skal være anbragt i en træbevoksning, for eksempel skov, remise, læhegn eller lignende bevoksninger, der består af træer eller buske af mindst samme højde som skydestigen.

Sædet på skydestigen må maksimalt være placeret 5 meter over jorden.

Skydestiger må, i modsætning til skydetårne, placeres uden for deciderede skove, og de kan derfor stilles i mindre træ- eller buskbeplantninger i det åbne land. En skydestige skal være stillet op til, men ikke nødvendigvis læne sig op ad træ eller busk.

Betingelsen for, at skydestiger kan anvendes uden for skove, er, at de er af ikke-permanent karakter. Det betyder, at de skal fjernes, når de ikke anvendes, og hvordan dette skal fortolkes, fremgår ikke tydeligt af lovgivningen på området. Ingen er dog i tvivl om, at de som minimum skal være taget ned uden for jagtsæsonen.

Afstandskrav, sammenhængende revir og opsamling af dyr

Skydetårne og skydestiger skal være placeret mindst 130 meter fra anden ejendom (naboskel).
Skydetårn eller skydestige kan godt placeres tættere end 130 meter til naboskel, men dette kræver en skriftlig aftale med naboen. 

Vær i den forbindelse opmærksom på, at det er ejeren af naboreviret, som skal give dig denne tilladelse og ikke dennes jagtlejer.

Vær også opmærksom på, at et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane – forudsat at disse lovligt kan krydses til fods.

Dette betyder altså, at et jagtrevir, der gennemskæres af en motorvej, eller jernbane, som man ikke lovligt kan passere til fods, betragtes som to uafhængige områder.

Hvis du finder et skudt eller påkørt dyr på en offentlig vej, og du tager dette dyr i din besiddelse, er dette juridisk at betragte som ulovlig omgang med hittegods. Hvis du derimod skyder et dyr på eget jagtrevir, og dette falder på tilgrænsende offentlig vej, kan du lovligt tilegne dig dette dyr.

Hvad må man skyde, hvornår og med hvilket våben

Fra skydetårne og skydestiger er det tilladt at drive jagt på klovbærende vildt og ræve. Klovbærende vildt er rådyr, dådyr, krondyr, sika, vildsvin og muflon.

Det er kun tilladt at bruge riflede våben og bue fra skydetårne og skydestiger, hvilket betyder, at du ikke må medbringe et haglvåben, medmindre der er tale om et kombinationsvåben som eksempelvis en drilling, bockbüchsflinte eller lignende.
Du må først medbringe dit våben i skydetårnet og skydestigen en halv time før solopgang og til solnedgang, medmindre du er på jagt eller regulering efter dyr, hvor der gælder andre skydetider.
Det kan være tilfældet, hvis de lokale jagttider er udvidet.
Der gælder dog særlige regler for regulering af ræv og andre dyrearter fra skydetårne og skydestiger. Disse regler fremgår af bekendtgørelsen om vildtskader og indebærer kortfattet, at du blandt andet må bruge lovligt opsatte skydetårne og skydestiger til regulering af mårhund og vaskebjørn i tidsrummet fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Undersøg altid de lokale jagttider for dit jagtareal, før du går på jagt.

Landzonetilladelse i forhold til skydetårne 

Landzonetilladelser er en af hjørnestenene i beskyttelsen af det åbne land, og i forbindelse med opsætning af skydetårne (permanent opstillet konstruktion) er disse undtaget en landzonetilladelse (Planloven §§ 36 og 37). Kort fortalt er begrundelsen for, at skydetårne, som anbringes i skov, ikke kræver en landzonetilladelse den, at disse ”bygningsværker” er nødvendige for skovdriften.

Undtagelsen fra en landzonetilladelse er betinget af, at reglerne i bekendtgørelsen om ”udsætning af vildt, jagtområder og jagtredskaber” kapitel 1, ”jagt fra kunstige skjul” overholdes.  

I forbindelse med opsætning af skydetårne (og skydestiger), er det vigtigt at gøre opmærksom på, at såfremt man bygger og opsætter et skydetårn, som IKKE overholder de lovmæssige krav/mål, kan man ikke lovliggøre dette ”skydetårn” ved at kalde det et fugletårn til observation af fugle eller andet vildt. 

Hvis det opførte tårn ikke overholder de lovmæssige mål for skydetårne, er det ikke undtaget en landzonetilladelse, og tro mig, du får ikke en landzonetilladelse til dette ”byggeri”. 

Hvis du er meget kreativ og får overbevist kommunen om, at dit opførte tårn er et fugletårn til observation af fugle og andet vildt, kan jeg ikke udelukke, at  du kan få en landzonetilladelse til at bygge og opsætte dit fugletårn. Men det er sikkert, som amen i kirken, at du IKKE får tilladelse til at jage eller skyde fra dette fugletårn.

God placering af skydetårn eller skydestige

Afhængig af, hvilken jagtform du skal afvikle fra dine skydetårne/skydestiger, er placeringen af disse på reviret afgørende i forhold til succesraten.

Er det den selektive jagt, du dyrker, altså bukkejagt eller selektiv afskydning af hjortevildt om efteråret, er det vigtigt, at skydetårne/skydestiger er opsat der, hvor dyrene vil opholde sig i dagtimerne eller i det mindste komme forbi. 

Det er vigtigt, at man kan komme til og fra de opsatte skydetårne/skydestiger i god vind og uden at blive opdaget af hjortevildtet. 

Hvis man har et område på reviret, hvor man ved, at dyrene holder til i dagtimerne (kerneområde), er det ikke altid en god ide at opsætte et skydetårn/skydestige midt i dette område, da det vil være meget svært at komme frem til og op i dem, uden at man kommer til at jage dyrene væk. Her vil man være bedre tjent med at opsætte skydetårnene/skydestigerne i yderkanten af dette kerneområde, hvilket også giver den fordel, at man uanset vindforhold kan komme frem til disse i god vind. 

Hvis skydetårne/skydestiger opsættes med henblik på tryk- eller drivjagt, er det vigtigt, at man er bekendt med dyrenes bevægelsesmønster og veksler rundt om på reviret, når der skabes uro. Skydetårne/skydestiger bør her opsættes rimelig tæt på disse veksler, og opsættes, så de ikke inviterer til lange skud.

Hvis man ikke har taget højde for skudafstandene ved placeringen af skydetårne/skydestiger på reviret i forbindelse med tryk-og drivjagterne, bør man på parolen oplyse om skudafstande til hjortevildt, som henholdsvis står stille (max. 100 meter) eller er i bevægelse (max. 60 meter).

Skydetårne eller skydestiger contra fodring af hjortevildtet

Hvis man fodrer sit hjortevildt, skal man være opmærksom på, at det i henhold til jagtloven ikke er tilladt at beskyde hjortevildt, som står i umiddelbar nærhed af en foderplads. 

Umiddelbar nærhed er en diffus beskrivelse, men forskellige retssager har afgjort, at denne afstand er mellem 25-50 meter. 

Man skal derfor være opmærksom på, at man har diskvalificeret sig fra at skyde vildt inden for en radius af mindst 25 meter fra foderhuset/det udlagte foder.

Skudafstande og begrænsning af anskydninger

Der findes ikke en facitliste for skudafstande til hjortevildt, da præcisionen og træfsikkerheden kan svinge meget fra jæger til jæger. For de fleste vil det være sådan, at mange træningstimer på riffelbanen, med skydning på 100m/200m, kan aflæses i størrelsen på de skudgrupper, man afgiver. Jo mere man har trænet på riffelbanen, desto mindre skudgrupper kan man levere på skydeskiven. 

Når det er sagt, skal man også være bevidst om, at skydning til skiver på skydebanen, ikke er det samme som at skyde til levende hjortevildt. 

På skydebanen er der ro på situationen, der er masser af tid, og man enten står, sidder eller ligger i en behagelig stilling, ligesom der er styr på vejrtrækningen. Disse betingelser er ikke altid til stede, når der pludselig træder et stykke hjortevildt frem foran en på jagten. 

Spændingsintensiteten er betydeligt højere her end på skydebanen, og alt imens man måske begynder at få lidt bukkefeber, skal man arts- og kønsbestemme vildtet i kikkertsigtet, samtidig med at man skal koncentrere sig om at afgive det dræbende skud. Én ting er at træne på skydebanen, men det er en helt anden sag, når der skal skydes til levende hjortevildt.

Anskydninger kan ikke undgås, men nogle kunne være undgået, hvis jægeren havde været mere bevidst om egne skydeegenskaber og derfor ikke tog en chance med et skud på længere hold, end evnerne rækker til. Vær derfor bevidst om egen formåen på skydebanen og i forhold til den frie vildtbane, og tag ingen chancer.

Når du er på skydebanen, skal du have fokus på det første skud, du afgiver. Det er nemlig dette skud, du ville have afgivet på den frie vildtbane. Selvom du i de efterfølgende skudserier får ”skudt dig ind på målet”, er det det første skud, der afgives, som viser, hvordan det under de bedste forhold ville være gået på jagten.  

HUSK: At du som udgangspunkt aldrig kommer til fortryde et skud, du ikke afgav, men tro mig, tager du en chance og dette resulterer i en anskydning, vil du resten af livet fortryde dette skud. 

For at begrænse anskydninger, er det på mange tryk- og drivjagter blevet kutyme, at der på parolen bliver præciseret nogle procedurer, som skal følges i forhold til skydning til hjortevildt.

Det ene er skudafstande:

• Skudafstand til hjortevildt der står stille, må maximalt være 100 meter.
• Skudafstand til hjortevildt i bevægelse, må maximalt være 60 meter. 

Overholder man ovenstående skudafstande, vil det være med til at minimere antallet af anskydninger på dagen.

Den anden er, hvordan man skal forholde sig, hvis vildtet, efter at man har skudt til det, ikke ligger synligt forendt:

• Hvis man skyder til et dyr, som løber til højre fra tårnet, og dyret ikke ligger synligt forendt, må der IKKE skydes til flere dyr, som løber mod højre.
• Hvis man skyder til et dyr, som løber til venstre fra tårnet, og dyret ikke ligger synligt forendt, må der IKKE skydes til flere dyr, som løber mod venstre.

Dette betyder, at der på hver post maximalt kan være to anskydninger – én til højre og én til venstre. Dette gør arbejdsbetingelserne for  schweisshundeføreren betydeligt nemmere, ligesom man er sikker på, at alle dyr, der er skudt til – anskudt eller ej – bliver eftersøgt.

Markering

Hvis du ikke får muligheden for at tale med schweisshundeføreren, umiddelbart før du forlader posten på en tryk- eller drivjagt, og du har skudt til dyr, som ikke ligger synligt forendt, er det vigtigt, at du laver tydelige markeringer af eventuelt anskudssted og flugtretning.
Dette kan for eksempel gøres ved, at du opsætter et markeringsbånd præcist, hvor dyret stod, da du skød til det. Nogle meter derfra opsættes et bånd i en anden farve, eller en dobbeltmarkering, som indikerer, i hvilken retning dyret flygtede.