Bjergjagt under fremmede himmelstrøg vil så godt som altid betyde lange skudhold.

Foto: Kasper Helms Thorsøe og Steen Andersen Med Flere.

Det er ikke svært at finde vrede tilkendegivelser om riffelskydning på lange distancer. Det er ikke svært at finde negative udtalelser om rifler med kunstskæfter og taktisk udseende. Det er ikke svært at finde jægere, der hårdnakket nægter at ville skyde vildt på større afstande end 100m. Men for bare ti år siden var al snak om lyddæmpere ganske utænkelig i Danmark, og de jægere, der kunne driste sig til at snakke positivt om dem, blev stemplet som krybskytter. Hvor langt skal vi bladre tilbage i jagtjournalen, før der blev kigget skævt til de jægere, der pludselig ikke var i stand til at skyde over korn og kærv, men var så dårlige jægere, at de havde brug for nymodens glasoptik på deres ellers pæne klassiske jagtrifler.

Nyklassisk skydegrej til bjergjagt.

Finskytter er ikke jægere!

Mathias Knudsen er vild med bjergjagt: ”Altså 300 meter skal man kunne skyde, ellers går det slet ikke.”

De seneste år har vi, til nogle jægeres stigende irritation, set en omsiggribende interesse for skydning ud over de klassiske afstande omkring den danske riffelprøves notoriske 100m. Vi har set hæderkronede tyske våbenproducenter som Sauer, der pludselig bryder med det klassiske udseende og sender rifler med tunge piber og militær snigskytte-udseende på markedet. For ikke at nævne den stigende mængde af taktiske riffelskæfter i kunststof til eftermontage på rifler, der ellers blev solgt med pæne korrekte klassiske jagtskæfter. Skydestokke med fem ben. Taktiske bipods til liggende skydning. Ammunition til hurtige, store kalibre med ballistiske egenskaber til de store afstande. Eksemplerne er mange, tendensen er tydelig: de danske jægere er, ganske som de udenlandske, begyndt at interessere sig for skud på længere afstande. Producenterne leverer blot det udstyr, der matcher kundernes nye ønsker.

Er det overhovedet interessant at skyde på lange afstande, og er det værd at bruge tid på at træne denne disciplin for den helt almindelige jæger? Mit korte svar er helt klart: Ja, for hulen!

Jeg skyder KUN på 100m afstand!

Okay, så du skyder til en råbuk, der langt om længe står perfekt på præcis 100m afstand. Skuddet er ikke perfekt og rammer cirka midt i maveregionen. Den løber såret ud på en flad mark på omkring den dobbelte afstand og lægger sig blødende, med løftet hoved og fuld opmærksomhed rettet mod dig. Tager du det nødvendige opfølgende skud, hvor du allerede står, eller holder du dig hårdt til de 100m som maksimal afstand og lader dyret lide, til schweisshunden når frem og kan afslutte det for dig? Kan du selv vurdere den korrekte afstand, eller har du udstyr til det? Skal du bruge fast anlæg til sådan et skud? Kender du kuglens ballistik og det nødvendige overhold/overslag på den afstand? Hvor kraftig er vinden egentlig og påvirker det overhovedet dit skud på den afstand?

Vil du lade tilfældighederne og dine egne manglende evner diktere, hvilke skud der skal tages i en jagtsituation? Hvorfor ikke bare lære din riffel ordentligt at kende, træne på alle tænkelige afstande og selv vælge præcis, hvilke dyr og i hvilke situationer du vil skyde i.

Charlotte Bülow på bjergjagt i Spanien – hvor der også er behov for at kunne skyde på lange hold.

Jeg kontrolskyder min riffel hvert eneste forår

Hvert forår skyder jeg fem skud til skive på 100m afstand med fast anlæg, og de fleste af skuddene sidder fint inden for en håndflade, måske en enkelt afstikker. Er det ikke rigelig præcision til at ramme et rådyr med et dræbende skud?

Spansk bjergjæger med primitivt udstyr og en aldeles sikker hånd.

Jo, hvis du er lige så rolig i skudafgivelsen under en rigtig jagt-situation. Hvis dyret står lige så stille. Og det ene uheld bare var en kikser, som du ikke gentager. Men stort set alle rifler kan skyde med en præcision, så skuddene grupperer sig på omkring 5cm. Og stort set alle jægere skyder mindre præcist, når drømmebukken først dukker op foran dem! På 100m afstand kan det være svært at se resultatet af de fejl, du laver under skudafgivelsen og de fejl, som riflen og ammunitionen bidrager med.

Skytten, ikke riflen

Lad mig dog starte med at slå fast – med mindre du har decideret misligholdt eller fejlbehæftet udrustning – så kan en ganske almindelig moderne riffel med god ammunition og korrekt monteret optik i den halvbillige ende sagtens ramme det samme mål gentagne gange på 500m afstand i stille vejr, hvis der er en dygtig skytte bag riflen. Det svageste led i kæden er faktisk skytten selv, og af samme grund kan du sagtens forbedre dine evner, hvis du øver dig på den rigtige måde. Fordelen ved at øve på længere afstand er ganske enkelt, at alle dine fejl bliver forstærket og derved nemmere at opdage og korrigere.

Sådan ser en ny langdistanceriffel ud. I bjergene er den yderst jagtrelevant.

Ensartethed eller konsistens er nøglen

Det vigtigste at stræbe efter, er faktisk ensartethed.

Hvis du trykker på aftrækkeren præcis, når sigtet peger på det ønskede træfpunkt, så vil det reelle træfpunkt afspejle summen af alle de fejl, som skuddet er blevet påvirket af undervejs. Hvis du laver præcis samme fejl i hvert eneste skud, så kan du blot justere sigtepunktet til det reelle træfpunkt. Men det er yderst sjældent, vi mennesker er konsistente i vores fejl. Og det er ikke alle fejl på udstyret, der giver et konsistent træfbillede.

Så det væsentlige er at fjerne alle inkonsistente fejl – både på udstyret og på dig selv. Når træfpunkterne i en serie skud begynder at samle sig i et tydeligt mønster, så er dit udstyr og din skydning på vej i den rigtige retning.

Løse dele på riffel og kikkert

Det vigtigste er at sørge for, at skæftet og kikkertmontagen er solide, uden slør og alle skruer strammet til de angivne værdier. Hvis du ikke har styr på den del, så få det checket hos en våbensmed, før jagtsæsonen starter. Ja, det koster penge, men det er penge, som du vil ærgre dig over at have sparet, når du skal have fat i schweisshundeføreren, fordi den store seksender løb svagt pletblødende fra skudstedet. Kontrollér samtidig, at der er god plads mellem piben og riffelskæftet, så piben kan vibrere frit ved afgivelse af skud.

Aftræk, håndplacering og støtte

Fingerens korrekte placering og udførsel af aftrækket er et kapitel for sig, og du kan finde bunker af modstridende information på nettet og i landets skytteforeninger. Efter min mening er der dog kun én enkelt hovedregel at forholde sig til. Aftrækket skal foretages konsistent, roligt og så lige bagudrettet som muligt.

Dit greb om både riflens forskæfte og pistolskæfte skal være fast, men aldrig krampagtigt. Jo flere faste punkter, du kan finde at støtte din krop mod, jo færre bevægelser afsættes i riflen. Tænk på forskellen mellem et fritstående skud, et skud over en rundstok, et skud over en firbenet skydestok og et skud med fast anlæg. Jo flere punkter der er fikseret, jo færre bevægelser fra skytten vil forplantes til riflen.

Når man har øvet sig grundigt er det også muligt at skyde på lange hold med relativt lave forstørrelser på sigtekikkerten.

Kvalitet af ammunition

Har du kontrolleret ensartetheden i den ammunition, du anvender? De billigste mærker af riffelammunition er sjovt nok fremstillet med tanke på den lavest mulige pris, mens der ofte er en god grund til, at de dyre mærker koster en del mere. Brug et klippestabilt fast anlæg ved indskydning på 100m og bemærk, hvor stor spredningen er. Skift derefter til et andet mærke eller en anden kuglevægt og gentag din kontrolskydning med samme sigtepunkt. Alt for mange jægere skyder med ét bestemt mærke af ammunition uden at have gjort sig den ulejlighed at teste andre. Der er mange variable for en god riffelpatron og ofte en god gevinst ved at teste lidt forskellige mærker og udgaver. Positionen af træfpunktet er ikke så vigtigt, det eneste, du skal bekymre dig om, er spredningen. Hvis du kan finde ammunition, som har mindre spredning end din nuværende, så burde du nok overveje at skifte.

Riffelkalibre til lange distancer

Valget af riffelkaliber er et langt og kompliceret emne med mange religiøse fronter. Jeg kan varmt anbefale bogen Jagtriflen II fra forlaget Seges med en gennemgang af utallige riffelkalibre og deres fordele og ulemper. Tungere projektiler flyver mere stabilt og er mindre følsomme over for vind. Så hvis der skal skydes langt, er løsningen at vælge en magnum kaliber, der giver en høj udgangshastighed og derved en fladere kuglebane. Husk, at energien i projektilet falder, når afstanden øges. Du skal derfor altid foretage valget af kaliber ud fra de dyr, du ønsker at skyde – hvor skudstærke er ibex i forhold til vandbøfler? Hvor stort er træfområdet, og hvad er den forventede skudafstand?

Lyddæmpere

Mange tænker, at lyddæmperen generelt bare anvendes til at dæmpe lyden, men den tjener faktisk flere formål og er bestemt også interessant ved skydning på lange distancer: Den dæmper rekylet fra skuddet betragteligt og hjælper derved skytten til at være mindre nervøs ved afgivelse af skud. Til dem, der ikke mener, at de er bange for et skud, kan du lave en nem test: Fyld magasinet med almindelige patroner og en enkelt klikpatron. Se derefter, hvor meget det rykker i kroppen og ansigtet, når det løse skud afgives.

Både lyd- og rekyldæmpningen gør chokket i skyttens krop mindre, og det er væsentligt nemmere at genfinde målet for at følge op med et ekstra skud.

Hvis lyddæmpning ikke er lovlig i det land, hvor du skal på jagt, så kan en mundingsbremse være et godt alternativ. Mundingsbremser giver som hovedregel endnu bedre rekyldæmpning end en lyddæmper, men kræver  virkelig god beskyttelse af dine egne ører, og det gør sig også gældende for dem, der står ved siden af dig

Lyddæmpere og mundingsbremse.

Riffelskæfte

Vejrstabile kunstskæfter med mulighed for personlige justeringer til den individuelle skytte er det nye sort. Som med kliktårnet er det nok én af de ting ved riflen, som er mest synlig og derfor kan dele vandene, når vi skridter hinandens våben af før eller efter jagt. Jeg sætter virkelig pris på det smukke syn af meget dyrt skæftetræ anvendt på en jagtriffel med klassisk udseende. Samtidig må jeg bare indse, at mine evner til at passe på det ikke matcher min glæde ved at betragte sådan et skæfte.

Ved konstant temperatur og fugtighed er træ et fantastisk materiale til riffelskæfter. Men al træ ændrer sig med vejret, og med ændring af skæftet (som med alt andet på riflen) følger en potentiel ændring af dit skud. Laminatskæfter er et godt alternativ – her får du træets naturlige udseende kombineret med en større holdbarhed og vejrbestandighed, men vedligeholdelse er stadig nødvendig. Kunststof som glasfiber og kulstof giver endnu større stivhed, væsentlig lavere vægt og stort set negligérbar vedligeholdelse. Vælg det skæfte, du har lyst til, men forstå, hvilke begrænsninger det bringer med sig, og respektér andre jægere, der har truffet et anderledes valg.

Sigtekikkert og parallakse

Er dit sigteøje placeret nøjagtig samme sted bag okularet i sigtekikkerten fra gang til gang? Almindelige kikkerter er ofte parallaksefri på omkring 100m afstand. Det betyder, at dit sigtepunkt og træfpunkt er sammenfaldende, uanset om dit øje er perfekt centreret eller lidt ude i kanten, men kun på præcis 100m afstand. Hvis du sigter på mål, der er længere væk, vil det ikke være tilfældet. Derfor er sigtekikkerter til lange afstande nødvendigvis udrustet med en justering af parallaksen.

Riffelskæfter til eftermontage – her med Blaser lås og pibe.

Sigtekikkert og kliktårn

Mange jægere får nervøse trækninger ved synet af et kliktårn på toppen af en sigtekikkert. Det leder tankerne hen på militære finskytter og passer ikke til en gentlemansport som jagt. Jeg er langt fra enig – det korrekte udstyr vil til enhver tid hjælpe en trænet jæger til at foretage et etisk og effektivt drab. Det føles meget unaturligt at holde 35cm over målet og hvorfor forsøge at gætte dette, når kliktårnet netop er konstrueret til at justere træfpunktet til denne afstand og derefter holde lige på.

Sigtekikkerter med afstandsmåler og kliktårn.
Håndkikkert med afstandsmåler.
Ringe til kliktårnet.

Præcis afstandsmåling

På lange afstande bliver droppet for kuglen eksponentielt større. Det betyder, at en fejlvurdering på 75m kan betyde forskellen mellem et dræbende hjerteskud og en forbier. Der findes rigtig mange gode afstandsmålere på markedet med hurtige og ganske præcise målinger, uden at de behøver at koste en bondegård. Har du penge nok, så findes der andre kombinationer, fx håndkikkert med indbygget afstandsmåler eller endda sigtekikkert med indbygget afstandsmåler.

Kend din ballistik

Jeg fik fortalt af en gammel jæger, at, hvis dyret var langt væk, skulle jeg skal holde cirka en håndflade over hjertet. Og hvis det var meget langt væk, så skulle jeg bare flugte sigtet med ryggen på dyret. For de jægere, der ikke har adgang til samme information, viser de fleste ammunitionsæsker en tabel med ballistiske data fordelt på udvalgte afstande. Hvis de ikke findes på æsken, så viser alle fabrikanter de detaljerede data på internettet. Det med håndfladerne er for resten ikke en helt skæv huskeregel, bare man er enig om, hvad ”meget langt væk” betyder og den omtrentlige højde af en håndflade.

Lær nogle grunddata udenad, eller få dem på et lille stykke lamineret papir og tag det med ud på jagt. For de mindre teknologiforskrækkede kan jeg varmt anbefale en app til din smartphone. Det giver en super-sikkerhed ude i terrænet og samtidig muligheden for at se forskellen i kuglebane for forskellige situationer og afstande. Dog stadig ikke dumt at notere dig et par vigtige tal udenad; smartphones har det med at løbe tør for strøm på de vigtige tidspunkter.

Hvis du har investeret i en kikkert med kliktårn og ballistisk ring, der matcher den valgte ammunition, så er det selvfølgelig blot et spørgsmål om at sætte kliktårnet på den målte afstand. Det er uden diskussion den optimale løsning.

End ikke det bedste og dyreste udstyr kan erstatte god gammeldags træning.

Som vinden blæser

Vind er en meget drilsk størrelse for skud på lange distancer. At aflæse den korrekt og korrigere tilsvarende kræver masser af øvelse. Det kan bare kun gøres i et terræn, hvor vinden har frit spil, hvilket ofte er et problem at finde på de tilgængelige øvelsesterræner. Her spiller sikkerhed for omgivelserne nemlig en væsentlig rolle.

Bemærk, at forskellige ballistiske egenskaber kan gøre den valgte ammunition mere eller mindre følsom over for vind. Tabellerne på ammunitionsæsken viser ofte også vinddrift for ammunitionen, og ellers er de til at finde på internettet.

Opsummering

Hvis du træner din riffelskydning på lange distancer, bliver alle dine fejl mere synlige og derved nemmere at arbejde med at minimere. Ensartethed er den vigtigste egenskab at stræbe efter i alle detaljer. Men sørg først for, at din riffel, kikkert og ammunition er i top stand og passer sammen, så du ikke kæmper mod disse ting samtidig.

  • Montage – Sørg for, at alt er solidt og strammet korrekt.
  • Aftræk – Træn konsistensen af dit aftræk og brug så mange støttepunkter som muligt
  • Ammunition – Find den optimale ammunition til netop din riffel, prøv forskellige mærker.
  • Kaliber – Vælg en kaliber, der matcher forventet afstand og byttets skudstærkhed.
  • Lyddæmper – Kan fjerne frygten ved skudafgivelse og holde fokus på målet efter afgivelse
  • Sigtekikkert – Vælg en kikkert med kliktårn og parallaksejustering
  • Afstandsmåling – Sørg for at medbringe en god afstandsmåler
  • Skæfte – Kunststof giver vejrbestandighed og stivhed
  • Ballistik – Kend opførsel for din valgte ammunition på afstand og ved vinddrift

    Når træningen bærer frugt.

 

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: